Besluttet 6. oktober, Børne- og Skoleudvalget, Ballerup
Mindre grupper i dagtilbud
Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at 1. Arbejdsgruppens forslag til organisering af mindre grupper i dagtilbud tages til efterretning. 2. Hvert dagtilbudsdistrikt igangsætter en valgfri prøvehandling inden for deres eksisterende økonomiske ramme.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning. Indstillingens punkt 2: Kasper Halling (B) stillede følgende ændringsforslag: Hvert distrikt tilbydes at deltage i prøvehandlingerne. Da der kun er afsat samlet 0,5 mio. kr. skal disse midler deles mellem de interesserede distrikter og restbeløbet skal distriktet selv finansiere. For stemte: Kasper Halling (B) Imod stemte: Simon Knudstrup (F), Mikael Wandel (F), Maria Assov (A), Kristine Mellemgaard (A), Stine Rahbek Pedersen (Ø) og Jette Meinertz (O).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Arbejdsgruppen har i perioden april til juni 2026 udarbejdet en række forslag til forskellige organisatoriske og pædagogiske greb til at skabe bedre deltagelsesmuligheder for børn med særlige behov inden for de almene dagtilbud. Forslagene har fagligt afsæt i Ballerup Kommunes Børne- og Ungepolitik “Fællesskaber for alle - alle i fællesskab”.
Forslagene omfatter reduktion af gruppestørrelser, oprettelse af pluspladser i almene dagtilbud og etablering af mindre grupper på børnehusniveau. Derudover foreslås etablering af mindre grupper i alternative miljøer som fx udendørs samt et øget tværfagligt samarbejde i form af lokal forankring og tilstedeværelse af PPR i dagtilbud.
Arbejdsgruppens arbejde, som fremgår af bilag 1, er foregået i en involverende proces, hvor alle distriktsdagtilbudsledere, pædagogiske ledere, ledelsen af PPR og medarbejderrepræsentanter fra distrikternes MED-udvalg undervejs har givet input. På den baggrund er der udarbejdet fem forslag til organisering af mindre grupper i dagtilbud. Forslagene, som er uddybet i bilag, er følgende:
FORSLAG
FORMÅL
At give bedre muligheder for nærvær,
1. Reduktion af relationsdannelse og pædagogisk gruppestørrelse understøttelse af børn med særlige
behov.
INDHOLD i PRØVEHANDLING
Gruppestørrelsen reduceres fra 12 til 10 børn i vuggestuen og fra 20 til 18 børn i børnehaven
2. Pluspladser i almene dagtilbud
At skabe mulighed for, at børn med særlige behov kan deltage i almene fællesskaber med øget voksennærvær og bedre rammer for deltagelse.
En plusplads tæller normeringsmæssigt som tre børn og kan være fordelt på flere børn. En plusplads tildeles uden visitation og tilrettelægges efter en lokal pædagogisk vurdering.
At skabe et særligt tilrettelagt
3. Mindre grupper på børnehusniveau
læringsmiljø inden for rammer af et almindeligt børnehus. Primært for børn i udsatte positioner og deres kammerater i en kortere eller længere
periode.
Der etableres en mindre gruppe i særskilte lokaler med fast bemanding af to pædagoger tre timer om dagen/15 timer om ugen og fast deltagelse af relevante PPR-fagligheder.
4. Mindre grupper nye steder
At anvende eksisterende fysiske rammer og lokale muligheder mere fleksibelt til at arbejde i mindre grupper. Primært for børn i udsatte positioner og deres kammerater i en kortere eller længere periode.
Der afprøves brug af fx udeområder, ladcykler og andre kommunale lokaliteter som ramme for mindre læringsmiljøer. Det foreslås, at den mindre gruppe er af tre timers varighed tre dage om ugen, og bemandes af to pædagoger i alt 18 timer om ugen.
5. Styrket lokal forankring og tilstedeværelse af PPR i dagtilbuddene.
At skabe et tættere organisatorisk samarbejde mellem PPR og dagtilbuddenes ledelse.
Der arbejdes med yderligere ledelsesforankring af PPR i distriktsdagtilbuddene - styrket samarbejde og koordinering mellem souschef, pædagogiske ledere og teamleder i PPR.
Arbejdsgruppen foreslår, at forslagene afprøves som prøvehandlinger. I perioden vælger hvert dagtilbudsdistrikt én prøvehandling blandt forslag 1-4 og laver prøvehandlinger i ét af deres børnehuse. Intentionen med prøvehandlingerne er, at prøvehandlingerne vælges på baggrund af de enkelte dagtilbuds ønsker og behov. Administrationen vil i samarbejde med distriktsledergruppen sikre, at der sker en bred afprøvning af forslagene.
Da forslag 5 ligger inden for rammen af udviklingsarbejdet med et "PPR tættere på praksis", vil
dette arbejde fortsætte sideløbende med de øvrige prøvehandlinger. Indholdet her vil være at styrke kendskab, koordinering og opgaveløsning i praksis mellem dagtilbudsdistrikternes ressourcepædagoger og PPRs pædagogiske vejledere, hvor PPR ledelse og dagtilbudsledelse også rykker tættere sammen. Børne- og Skoleudvalget blev den 27. april 2026 orienteret om førmålingen til evaluering af PPR tættere på praksis. Forslag 5 vil i den forbindelse blive evalueret.
Udgiften til afprøvning af de enkelte prøvehandlinger fremgår af tabellen nedenfor.
Administrationens forslag til prøvehandlingernes skalering
Udgift pr. år
1. Reduktion af gruppestørrelser (2 pladser i vuggestue og børnehave)
0,5 mio. kr. pr. dagtilbud
2. Pluspladser i almene dagtilbud - én plads i en vuggestue og én plads i en børnehave pr. distrikt (1 plads tæller for 3 børn)
0,5 mio. kr. distrikt
3. Mindre gruppe i et børnehus (To 15-timers pædagoger ugentligt)
0,4 mio. kr. pr dagtilbud
4. Mindre grupper nye steder (fx etablering i uderum/ indkøb af ladcykler og 18 timers pædagogløn)
0,3 mio. kr. pr. distrikt
5. Styrket lokal ledelse og tilstedeværelse af PPR
Ingen udgift
Administrationen anbefaler, at alle dagtilbudsdistrikterne afprøver et valgfrit forslag indenfor 14 inden for den eksisterende økonomiske ramme i de enkelte distrikter. Prøvehandlingerne og koordineringsarbejdet skal tilrettelægges under hensyn til børnehusenes øvrige drift og vil ikke have betydning for den samlede normering i distriktet, men kan betyde en omfordeling af personale mellem børnehuse og stuer.
Opfølgning Det anbefales, at prøvehandlingerne afprøves for en periode på ét år med start i januar 2027, hvorefter der samles op på erfaringerne med de enkelte prøvehandlinger. Der vil primært være indhentning af kvalitativ data, da prøvehandlingerne har et for spinkelt grundlag til kvantitative målinger.
Erfaringsopsamlingen forelægges Børne- og Skoleudvalget ultimo 2027 og vil danne grundlag for en efterfølgende politisk drøftelse af den fremadrettede organisering på området.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 2 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
Børne- og Skoleudvalget
Indstilling
Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at
1. Arbejdsgruppens forslag til organisering af mindre grupper i dagtilbud tages til efterretning.
2. Hvert dagtilbudsdistrikt igangsætter en valgfri prøvehandling inden for deres eksisterende økonomiske ramme.
Beslutning
Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning.
Indstillingens punkt 2: Kasper Halling (B) stillede følgende ændringsforslag: Hvert distrikt tilbydes at deltage i prøvehandlingerne. Da der kun er afsat samlet 0,5 mio. kr. skal disse midler deles mellem de interesserede distrikter og restbeløbet skal distriktet selv finansiere. For stemte: Kasper Halling (B) Imod stemte: Simon Knudstrup (F), Mikael Wandel (F), Maria Assov (A), Kristine Mellemgaard (A), Stine Rahbek Pedersen (Ø) og Jette Meinertz (O). Ændringsforslaget herefter ikke godkendt.
Stine Rahbek Pedersen (Ø) stillede følgende ændringsforslag: Der igangsættes en prøvehandling svarende til den afsatte økonomiske ramme. Herudover får hvert dagtilbudsdistrikt tilbud om at igangsætte yderligere valgfrie prøvehandlinger inden for distriktets eksisterende økonomiske ramme. For stemte: Stine Rahbek Pedersen (Ø) og Kasper Halling (B). Imod stemte: Simon Knudstrup (F), Mikael Wandel (V), Maria Assov (A), Kristine Mellemgaard (A) og Jette Meinertz (O).
Ændringsforslaget herefter ikke godkendt.
Børne- og Skoleudvalget stemte herefter om administrationens indstilling: For stemte: Simon Knudstrup (F), Mikael Wandel (V), Maria Assov (A), Kristine Mellemgaard (A) og Jette Meinertz (O). Imod stemte: Stine Rahbek Pedersen (Ø) og Kasper Halling (B).
Kasper Halling (B) og Stine Rahbek Pedersen (Ø) havde følgende mindretalsudtalelse: Radikale Venstre og Enhedslisten ønsker ikke at pålægge vores daginsttiutioner at deltage i prøvehandlinger som ikke er finansierede.Vi støtter idéen om prøvehandlinger, men mener at disse skal ske frivilligt eller være fuldt finansierede,
Administrationens indstilling herefter godkendt.
Børne- og Skoleudvalget bemærker, at der med aftale om budget 2027 er afsat 0,5 mio. kr. til delvis finansiering af prøvehandlingerne.
Sagens forløb 15/09/2026 Børne- og Skoleudvalget Udsættes med henblik på videre drøftelse.
Punkt 9: Den inddragende proces for helhedsplan for området omkring Egebjergklubben 00.01.00-A00-42-26 Fraværende: Kristine Mellemgaard (A)
Kilde: Ballerup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.