Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. oktober, Socialudvalget, Ballerup

Ansøgning om godkendelse af køb af 6 plejeboliger på Plejecenter Lindehaven fra Boligselskabet Baldersbo

Center for By og Miljø indstiller, at 1. Det godkendes, efter almenboliglovens § 26, at Boligselskabet køber 6 plejeboliger på Plejecenter Lindehaven. 2. Det godkendes, at boligerne mærkes som almene ældreboliger.

BoligerÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Boligselskabet Baldersbo har ansøgt om godkendelse til at købe 6 plejeboliger på Plejecenter Lindehaven til overtagelse den 1. januar 2027.
Ballerup Kommune har henvendt sig til boligselskabet med et ønske om at sælge de 6 boliger, der indtil nu har været anvendt som aflastningsboliger. Ønsket har baggrund i, at Ballerup Kommune ikke har behov for netop disse aflastningsboliger, men har brug for flere plejeboliger. Da boligerne ligger i forbindelse med Baldersbos plejeboliger, så er det oplagt, at Baldersbo er ejer fremfor, at kommunen skal eje og administrere seks plejeboliger. Kommunalbestyrelsen behandler sag om salg af boligerne i september 2026.
Plejeboligerne er valuarvurderet til en pris på 5,22 mio. kr. Prisen er beregnet ud fra boligernes værdi. Baldersbos repræsentantskab har den 26. maj 2026 godkendt, at Baldersbo køber plejeboligerne. Finansiering af købet vil ske ved lån af boligorganisationens egne midler.
Boligerne købes af en ny afdeling og kan efterfølgende lægges sammen med den eksisterende afd. 25 Lindehaven (Plejehaverne). Sammenlægningen vil give en rationel driftsøkonomi. Ved boligselskabets køb og sammenlægning med en eksisterende boligafdeling, vil boligerne blive almene boliger. Boligerne bliver ikke støttede almene boliger, da der ikke er ydet støtte ved opførelsen.

Boligerne er indrettet som de øvrige boliger på Lindehaven, og boligselskabet har anmodet om, at de bliver mærket som ældreboliger. Ballerup Kommune visiterer borgere til de almene ældre- og plejeboliger.
I forbindelse med købet overfører Ballerup Kommune 1,0 mio. kr. til afdelingens henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse. Beløbet skal medvirke til, at de 6 boliger kan indgå på rimelige vilkår i afdelingens samlede vedligeholdelsesøkonomi.
Boligernes husleje vil blive den samme som Lindehavens plejeboliger, der i 2026 lejes ud til 1.272 kr. pr. m2. Den månedlige husleje er 5.833 kr.
Administrationen vurderer, at der er behov for boligerne som plejeboliger , da der mangler plejeboliger i kommunen og at boligerne kan mærkes som ældreboliger.
Yderligere deltagelse på mødet På Socialudvalgets møde deltager planchef Anne Skelmose fra Center for By og Miljø under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 1 bilag, heraf 0 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Socialudvalget

Indstilling

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Det godkendes, efter almenboliglovens § 26, at Boligselskabet køber 6 plejeboliger på Plejecenter Lindehaven.
2. Det godkendes, at boligerne mærkes som almene ældreboliger.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Kilde: Ballerup Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.