Spring til indholdet
Ballerup
Skift kommune
KøbenhavnBallerupAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup

Årsberetning og regnskab for sæson 2025-2026 fra Teaterforeningen TEMA

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Teaterforeningen TEMAs årsberetning og regnskab for sæson 2025-2026 tages til efterretning.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

TEMA modtager hvert år et tilskud fra Ballerup Kommune på 290.000 kr. Derudover modtager
Baltoppen LIVE et tilskud på 140.000 kr. til dækning af lokaleleje ved TEMAs forestillinger.
TEMAs regnskab og årsberetning fremsendes hvert år til Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
efter foreningens generalforsamling i september.
Kultur- og Fritidsudvalget vedtog i 2024, at forhøje TEMAs tilskud med 100.000 kr. gældende
fra sæson 2025-2026, som er den sæson, der nu aflægges regnskab og årsrapport
for. Baggrunden for at forhøje foreningens tilskud var, at støtten til foreningens
børneforestillinger skiftede fra formidlingsordningen til refusionsordningen. En overgang, som
var forventet at resultere i 100.000 kr. mindre i tilskud til foreningen. I forbindelse med
forhøjelse af det kommunale tilskud blev administrationen forpligtet til at følge udviklingen for at
sikre, at foreningen reelt har behov for det øgede tilskud og ikke på sigt anvender de ekstra
midler til at øge foreningens egenkapital.

Sagsfremstilling

TEMA afslutter sæson 2025-2026 med et salgstal på 75 pct af billetudbuddet, svarende til
2.838 solgte billetter, hvilket er en lille stigning i forhold til forrige sæson. Ved sammenligning
med sæson 2024-2025 viser tallene en stigning på antallet af abonnenter, mens der er et
mindre fald i antallet af løssalgs- og ungdomsbilletter. Også i denne sæson var flere
forestillinger tæt på udsolgt fra start heriblandt forestillingerne "Se Venedig og dø", "Julefæet
på besøg" og årets familieforestilling "Sigurds Rumrejse". Programmet er sammensat af
moderne drama, klassikere, musikteater, caféteater og familieteater. Turene til operaen i
Malmø er stadig et meget populært tilbud, hvor de 60 pladser pr. tur blev udsolgt.
TEMAS teatertilbud til kommunens elever fra 0.-9. klassetrin er gratis, hvilket kan gennemføres
grundet Ballerup Kommunes tilskud, refusionsstøtte fra Slots- og Kulturstyrelsen samt
indtægter fra TEMAs voksenforestillinger. Der har ligesom tidligere år været tilbudt 13
forestillinger i skoletiden til kommunens skoleelever. 12 af de 13 forestillinger er efter
tilmeldingsfristen øget med en ekstra forestilling samme dag. I alt har der været udbudt 2.390
pladser. Med 3.009 tilmeldinger har det været nødvendigt med venteliste.
Desværre oplever TEMA fortsat en del sene afbud til børneforestillingerne. Trods løbende brug
af ventelisten endte sæsonens slutresultat med en belægningsgrad på 77 pct. TEMA har flere

tiltag for at få afbud til forestillingerne i så god tid, at pladserne kan tilbydes klasser på
venteliste og arbejder fortsat målrettet med en tæt kontakt til skolerne for at få en højere
belægningsgrad.
TEMA takker i deres årlige beretning for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets støtte som betyder,
at priser på abonnementer og ungdomsbilletter er fastholdt og der kun har været en lille
stigning på priserne i løssalg. Som et særligt tilbud til børnefamilier var priserne til "Sigurds
rumrejse" reduceret en smule. TEMA takker derudover Baltoppen LIVE for et godt samarbejde.
TEMAs regnskab for sæson 2025-2026 viser et overskud på 109.315 kr. og en egenkapital på
987.325 kr. pr. 30. juni 2026. Regnskabet viser dermed, at foreningen reelt ikke i den
forgangne sæson har haft behov for det øgede tilskud. Administrationen finder, at det på
baggrund af en enkelt sæson er for tidligt at vurdere om det kommunale tilskud er sat for højt.
Administrationen følger foreningen tæt for at vurdere tilskudsbehovet efter næste sæson.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Indstilling

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Teaterforeningen TEMAs årsberetning og regnskab for sæson 2025-2026 tages til
efterretning.

Bilag

  • 3 bilag, heraf 0 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.