På dagsordenen 10. november, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup
Principper for prioritering af hold til Opvisningsbane 1 "Gryden"
Center for Kultur-, Idræt- og Fritidsudvalget indstiller, at 1. Ændringerne i Procedure for fordeling af tider til kunstgræsbaner i Ballerup Kommune godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
En godkendt folkeoplysende fodboldklub i Ballerup Kommune har henvendt sig til Ballerup
Idrætsby med en forespørgsel om, hvem der må spille kampe i "Gryden". Der er ikke fastlagt
nogle principper for prioritering af hold, der må spille i "Gryden". Hidtil har fodboldklubberne
selv lagt kampe i "Gryden". Hvis der har været sammenfald af kampe har foreningerne
indbyrdes fundet en løsning.
"Gryden" er en eftertragtet opvisningsbane, men alt efter vejret kan der kun spilles fire kampe
om ugen i sæsonen for at holde kvaliteten af banen. Ballerup Idrætsby har ud over "Gryden"
en anden græsopvisningsbane samt en kunstgræsbane, der er hegnet ind. Det er kun
kunstgræsbanen, der anvendes til træning.
Der er flere fodboldhold i Ballerup Kommune, der samler sig på samme niveau, og der er
derfor et stigende behov for at benytte opvisningsbaner, da de er indhegnet.
På baggrund af Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets drøftelse på mødet den 11. auaugst
2026 fremlægges en ændret version af Principper for prioritering af hold til "Gryden".
Sagsfremstilling
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget behandlede på møde den 11. august 2026 Punkt 10
Principper for prioritering af hold i "Gryden" Ballerup Idrætspark. Principperne har været sendt
til høring i Brugerrådet for Ballerup Idrætspark og fodboldklubberne i kommunen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Nerashté
Ballerup-Skovlunde Fodbold
Formand for Brugerrådet i Ballerup Idrætspark.
Alle høringssvarene bakker op om, at der bliver udarbejdet principper for prioritering af hold til
Opvisningsbanen. Enkelte bemærkninger i høringssvarene har givet aneldning til præciseringer
og tilføjelser til principperne:
Nerasthé ønsker at der tildeles attraktive banetider. Administrationen bemærker, at DBU
udsender kampdage og -tidspunkter til klubberne med mulighed for at anmode om ændringer
inden for en fastsat frist. Foreningens ønske om attraktive spilletidspunkter for kampe i
"Gryden" vurderes derfor at kunne imødekommes gennem den almindelige
kampplanlægningsproces.
Ballerup-Skovlunde Fodbold mener ikke at der skal være et fast antal kampe, der kan spilles i
"Gryden", men være afhængig af vejret. Administrationens vurdering er, at det vil være
forventeligt, at der kan spilles op til fire kampe alt efter vejret og banens tilstand, hvilket
foreslås indskrevet i principperne.
Brugerrådet i Ballerup Idrætspark har fremsat ønske om, at tvivlsspørgsmål og uenigheder
vedrørende anvendelsen af haller og kunstgræsbaner skal forelægges Hal- og
Kunstgræsbanefordelingsudvalget til behandling og afgørelse. Det er administrationens
vurdering, at den foreslåede procedure vil være uhensigtsmæssig, da det vil medføre en lang
sagsbehandlingstid, og dermed vil kunne skabe udfordringer for foreningerne, som har behov
for hurtig afklaring af, hvorvidt de kan benytte de pågældende baner. Det anbefales derfor at
fastholde nuværende praksis, hvor Ballerup Idrætsby administerer reglerne og træffer
afgørelser i konkrete tvivlstilfælde. Det foreslås desuden, at der bliver tilføjet til principperne,
at Hal- og Kunstgræsbanefordelingsudvalget behandler eventuelle klager over Ballerup
Idrætsbys administration af fordelingen af tider.
De øvrige høringssvar har ikke givet anledning til ændringer. Udover ovenstående
justeringer af principperne for prioritering af hold til "Gryden" er der foretaget mindre
redaktionelle justeringer i proceduren.
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget behandlede på møde den 11. august 2026 de indkomne
høringssvar vedr. principperne for prioritering af hold til Opvisningsbane 1 ("Gryden") i Ballerup
Idrætspark.
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget ønskede på den baggrund at "Gryden" fordeles ud fra
følgende prioriteter:
1. DBU Landsdækkende ligaer/pokalturneringer
2. Hold, der er med i Elitekommunesamarbejdet i Ballerup Kommune
3. Prioritering baseret på konkret vurdering, idet Ballerup Idrætsby foretager individuel
vurdering af kampe med forventet højt tilskuertal.
Principperne for prioritering af hold til "Gryden" er tilføjet Procedure for fordeling af tider til
kunstgræsbaner i Ballerup Kommune, jf. bilag 1.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for Kultur-, Idræt- og Fritidsudvalget indstiller, at
1. Ændringerne i Procedure for fordeling af tider til kunstgræsbaner i Ballerup
Kommune godkendes.
Bilag
- 7 bilag, heraf 1 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Økonomiudvalget
Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.