Spring til indholdet
Ballerup
Skift kommune
KøbenhavnBallerupAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup

Resultat af rundspørge blandt foreninger vedr. fritidspasordningen

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Resultatet af rundspørgen samt administrationens opfølgning herpå tages til efterretning.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Siden 2024 har Center for Kultur, Idræt og Fritid bevilget fritidspas til børn.
Formålet med ordningen er at sikre, at alle børn og unge i alderen 0-18 år i Ballerup Kommune
har mulighed for at gå til en fritidsaktivitet. Med fritidspasordningen kan børn og unge modtage
økonomisk støtte til både foreningskontingent og det udstyr, der er nødvendigt for at deltage i
aktiviteten.
Der kan ydes støtte til kontingentbetaling i en forening i Ballerup Kommune eller til
medlemskab af et kommercielt fritidstilbud, såfremt dette tilbud er et forpligtende fællesskab
svarende til foreningslivet. Afregningen af kontingentet sker direkte fra foreningen til Ballerup
Kommune. Derudover kan familien få refunderet udgifter til tøj og udstyr med op til 600 kr. samt
udgifter til turneringer, lejrture m.v. med op til 1.000 kr.
Både fagpersoner fra Ballerup Kommune og foreningerne i kommunen kan indstille et barn til
et fritidspas. Ansøgningen kan indgives enten via en online-løsning eller ved manuel udfyldelse
af et skema.
Der blev ikke tilført administrative ressourcer i forbindelse med ordningens indførelse.
Kultur- Idræts- og Fritidsudvalget har bedt administrationen om en sag, der belyser
foreningernes vurdering af den eksisterende fritidspasordning.

Sagsfremstilling

I perioden 1. januar 2025 til 31. august 2026 har 126 børn modtaget kontingentstøtte via
fritidspasordningen, fordelt på 20 foreninger i kommunen.
Administrationen har gennemført en rundspørge blandt 10 foreninger, der til sammen
repræsenterer 105 af de 126 børn, der har modtaget fritidspas. Der er lagt vægt på, at de store
foreninger med mange børn med fritidspas har deltaget i rundspørge. Derudover er det
tilstræbt at også foreninger med meget få medlemmer har givet deres oplevelser til kende.
Foreninger, der på et tidspunkt har givet udtryk for, at der er udfordringer med ordningen er
blevet inddraget og endelig har der været opmærksomhed på, at forskellige aldersgrupper har
været repræsenteret. Det er dog ikke alle foreninger, der har deltaget i undersøgelsen.

Rundspørgen viser en generelt stor opbakning til ordningen, som vurderes at have høj værdi
for børnenes inklusion i foreningslivet.
Rundspørgen peger dog også på tre primære opmærksomhedspunkter:
Administrative byrder: Halvdelen af foreningerne oplever den manuelle fakturering til
kommunen som besværlig og tidskrævende.
Økonomiske lofter: For tre specifikke foreninger (BSF, Svømmeklubben Triton og BMS
Herlev) dækker det maksimale årlige tilskud på 2.500 kr. ikke de fulde kontingentudgifter
for de ældste børn eller eliteudøvere.
Kommunikation om ophør og forlængelse: Foreningerne oplever et behov for en tættere
kontakt omkring ophør og eventuel forlængelse af fritidspas.

Det videre arbejde
På baggrund af rundspørgen vil administrationen indlede en tættere dialog med foreningerne
for at undersøge mulige optimeringer af betalingsprocedurer og opfølgningsrutiner.
Løsningerne vil blive fundet inden for de eksisterende administrative ressourcer, der er afsat til
ordningen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Indstilling

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Resultatet af rundspørgen samt administrationens opfølgning herpå tages til
efterretning.

Bilag

  • 1 bilag, heraf 1 anbefales
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.