Spring til indholdet
Ballerup
Skift kommune
KøbenhavnBallerupAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup

Ansøgning om forhøjelse af kulturtilskud fra Skovlunde Byteater til juleforestillingen 2026

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Tidligere bevilget underskudsgaranti til Skovlunde Byteaters juleforestilling forhøjes med 6.000 kr. til i alt 12.000 kr.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget yder tilskud til kulturelle og fællesskabende arrangementer,
der er åbne for alle kommunens borgere, eller for afgrænsede boligområder med deltagelse af
mindst 100 beboere. Kommunens foreninger, organisationer, borgergrupper m.fl. kan søge om
tilskud fra Kulturpuljen.
Kriterierne for Kulturpuljen er:
Der ydes tilskud til kulturelle og fællesskabende arrangementer, der er åbne for alle
kommunens borgere, eller for afgrænsede boligområder med deltagelse af mindst 100
beboere.
Der ydes ikke tilskud til forplejning.
Tilskud til løn ydes kun til optrædende m.fl., der indgår i arrangementet, ikke til
administration og lignende.
Det forventes, at arrangørerne selv bidrager med økonomi til arrangementet, eventuelt i
form af tilskud fra andre fonde eller sponsorer.
Alle, der modtager tilskud, herunder underskudsgarantier, har pligt til at oplyse om det i al
deres PR-materiale for det aktuelle arrangement.
Budget indeholdende alle forventede indtægter og udgifter ved arrangementet skal
fremsende med tilskudsansøgningen.

Sagsfremstilling

Den 11. august 2026 bevilgede Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget en underskudsgaranti på
6.000 kr. til Skovlunde Byteaters juleforestilling 2026. På tidspunktet for ansøgningen havde
Skovlunde Byteater en forventning om at kunne genbruge kulisser. Det har efterfølgende vist
sig, at flere kulisser er gået i stykker og ikke kan anvendes. Det har været nødvendigt at bygge
nye kulisser til forestillingen med øgede udgifter til følge.
Det oprindelige budget for juleforestillingen viste en forventning om et underskud på 6.000 kr.

som bliver dækket af underskudsgarantien bevilget den 11. august 2026. Med øgede udgifter
til kulisser forventes nu et underskud på 12.000 kr. for forestillingen, hvorfor foreningen søger
om forhøjelse af underskudsgarantien med 6.000 kr. til i alt 12.000 kr.
Skovlunde Byteaters seneste årsregnskab 2025 viser et overskud på 1.653 kr. og en
egenkapital herefter på 66.022 kr.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Kulturpuljen er budgetlagt på ramme 30.38 Kulturel Virksomhed mv.
Inkl. moms

Ekskl. moms

Budget 2026

Bevilget forud for dette møde

Til disposition pr. d.d.

Ansøgninger på dette møde
Big Blue Band

Skovlunde Byteater, yderligere

Ballerup Jazzklub

Herefter til fordeling i 2026

Det bevilgede beløb er et bruttobeløb. Ved udbetaling til foreninger, renses bogføringen for 8
pct. moms. Ansøgeren får udbetalt det fulde bevilgede beløb.

Indstilling

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Tidligere bevilget underskudsgaranti til Skovlunde Byteaters juleforestilling forhøjes
med 6.000 kr. til i alt 12.000 kr.

Bilag

  • 2 bilag
  • BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
  • Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.