På dagsordenen 11. november, Socialudvalget, Ballerup
Tredje budgetopfølgning 2026 for Socialudvalget
Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Det forventede forbrug for 2026 godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 2.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
I henhold til Tidsplan for budgetlægningen 2027, budgetopfølgningerne 2026 og
regnskabsaflæggelsen 2025 skal de enkelte fagudvalg behandle opfølgning på budget
2026 tre gange årligt. Det sker på april-, august- og novembermøderne.
Udvalgets bevillingsrammer på driftsområdet
50.54 Tilbud til voksne med særlige behov
50.58 Boligstøtte
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet tredje budgetopfølgning for budget 2026 på driftsbudgettet for
Socialudvalget. I det følgende beskrives forventningerne til driftsbudgettet inden for og uden for
servicerammen.
INDEN FOR SERVICERAMMEN
Forventningerne til driftsbudgettet inden for servicerammen
Efter de indarbejdede korrektioner forventes der med udgangen af 2026 et merforbrug på
17,7 mio. kr., jf. kolonne 6 i Bilag 1, tabel 1 (se bilag). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 2.
Merforbruget består af et mindreforbrug på ramme 50.58 på 1,6 mio. kr., der vedrører både en
lavere udgift til ydelsesstøtte på grundkapitallån til almene boliger 1980-1998 samt et
mindreforbrug på lån til tinglysningsafgift vedrørende boligstøtte. Herudover er der
et merforbrug på ramme 50.54, Tilbud til voksne med særlige behov
Merforbruget på ramme 50.54 er i tredje budgetopfølgning 19,4 mio. kr. Ved
anden budgetopfølgning forventedes et merforbrug på 28,9 mio. kr. Det forventede merforbrug
er reduceret med 9,5 mio. kr. siden anden budgetopfølgning. Reduktionen skyldes flere
forhold. Dels er de indefrosne mindreforbrug på 4,3 mio. kr. fra regnskab 2025 blevet frigivet jf.
beslutning i Kommunalbestyrelsen den 31. august 2026. Dels foretages en målrettet faglig
indsats på tværs af myndigheds- og udførerområdet jf. handleplan forelagt udvalget i marts
2026. Samtidig har udviklingen i antallet af nye borgere været lavere end tidligere forventet,
hvilket også har bidraget til den positive udvikling. Forbruget på myndighedsrammen er faldet
2,1 mio. kr. Dels forventes et lavere forbrug som følge af, at budgettet til afklaringspladser på
1,1 mio. kr., som bliver tildelt i tredje budgetopfølgning, ikke bliver brugt fuldt. Endelig er der lidt
flere takstindtægter end tidligere og på socialpædagogisk voksenindsats er der et lavere
forbrug, da der er karens mellem en medarbejder siger op og en ny ansættes.
50.54 Tilbud til voksne med særlige behov
Samlet består merforbruget på 19,4 mio. kr. af følgende:
Myndighedsrammen forventer et merforbrug på 18 mio. kr.
Takstfinansierede tilbud (Bo- og dagtilbud samt Bibliotekscaféen) forventer et merforbrug
på 3,4 mio. kr.
Brydehuset og den eksterne alkoholbehandling forventer samlet set et merforbrug på
0,9 mio. kr.
Færre takstindtægter giver et merforbrug på 1,3 mio. kr., som primært vedrører lavere
internt salg af §85 ydelser end budgetteret.
Socialpædagogisk voksenindsats forventer et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. pga. vakante
stillinger på §85
På øvrige poster (primært afklaringspladser) forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr.
Afvigelserne uddybes nedenfor.
Merforbrug på myndighedsrammen
Det største merforbrug ligger på myndighedsrammen, med 18 mio. kr. Socialudvalget blev
primo 2026 orienteret om, at merforbruget forventedes at være 30,3 mio. kr. I anden
budgetopfølgning var det forventede merforbrug 20,1 mio. kr. Det betyder, at afvigelsen nu er
reduceret med 12,3 mio. kr. siden primo 2026, og 2,1 mio. kr. siden anden budgetopfølgning.
Forbedringen skyldes et målrettet og fagligt samarbejde mellem myndigheds- og
udførerområdet, hvor der løbende arbejdes med at sikre den rette indsats til den enkelte
borger, jf. handleplan forelagt udvalget i marts 2026. Det har bl.a. betydet, at flere borgere er
flyttet fra botilbud til egen bolig, at nogle borgere først forventes at tage botilbud i brug senere
end forudsat, og at tilgangen af nye borgere har været lavere end forventet.
Administrationen arbejder fortsat på at nedbringe udgifterne i 2026 jf. handleplan forelagt
Socialudvalget på udvalgsmødet den 4. marts 2026.
Merforbrug på de takstfinansierede institutioner
På de takstfinansierede institutioner forventes det samlede merforbrug at udgøre 3,4 mio. kr.
Det består af følgende:
Stokholtbuen forventer i 2026 et samlet merforbrug på 7,1 mio. kr. Merforbruget er
egentlig 8,5 mio. kr. større, men finansieres af kommunerne via takststigninger i 2028.
Merforbruget på 7,1 mio. kr. skyldes:
Overførsel af merforbrug fra 2025 på 4,1 mio. kr.
Det skærpede tilsyn som Stokholtbuen har været underlagt har nødvendiggjort
brugen af både interne og eksterne vikarer i det omfang, det ikke har været muligt
at rekruttere personale og ved sygefravær og vakante stillinger.
Der er indregnet en forventning om lavere vikarudgifter i 2026 siden maj måned,
som konsekvens af midlertidig lukning af hus 15.
Stokholtbuen følger den økonomiske handleplan, der blev forelagt Socialudvalget
den 12. august 2026.
På botilbuddet Rødbo forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. Det skyldes et overført
merforbrug fra 2025 på 2,3 mio. kr., som forventes reduceret. Socialudvalget er
blevet forelagt en handleplan på mødet den 9. september 2026, hvor det bla. fremgår at
takststrukturen undersøges. Desuden bliver en vakant afdelingslederstilling først besat
den 1. maj 2027.
Merforbrug på Bibliotekscaféen på 1,1 mio. kr., hvilket skyldes overførsel af merforbrug
gennem flere år.
Tilbuddet Voksne med Handicap forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr., som skyldes
overført mindreforbrug fra 2025 på 1,9 mio. kr.
Maglemosen forventer et mindreforbrug på 1,3 mio. kr.
På Klakke-Bo og Egebjerg Bygade forventes et mindreforbrug på samlet 4,3 mio. kr. da
tilbuddene ikke anvendes pt.
Brydehuset inkl. ekstern alkoholbehandling forventer samlet et merforbrug på 0,9 mio.
kr. Brydehusets løn og drift forventer et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., mens der på den
eksterne/private alkoholbehandling forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr., hvilket skyldes,
at flere borgere vælger private leverandører til alkoholbehandling. Borgere kan frit vælge
behandlingstilbud anonymt og uden forudgående visitation. Brydehuset arbejder løbende på at
udvikle tilbuddet, så det bliver et attraktivt alternativ til private tilbud.
UDEN FOR SERVICERAMMEN
Forventningerne til driftsbudgettet uden for servicerammen
50.54 Tilbud til voksne med særlige behov
Øgede aktiviteter under myndighedsrammen forventes at give øgede refusionsindtægter for
særligt dyre enkeltsager på 11,4 mio. kr.
KONSEKVENSER VED DENNE BUDGETOPFØLGNING
Konsekvens ved tredje budgetopfølgning 2026
For 2026 er konsekvensen, at budgettet øges med 1,7 mio. kr., som skyldes løntillæg til
medarbejdere med DSR- og FOA-overenskomst samt budget til nye
afklaringspladser. Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 2.
Konsekvens for budgetårene 2027-2030
For budgetårene 2027-2030 vil konsekvensen være, at budgettet skal
Forøges med 1,4 mio. kr. i 2027-2030.
Budgetændringen som følge af tredje budgetopfølgning er ikke den samme i 2026 som i 20272030, da budget til afklaringspladser på 1,1 mio. kr. endnu ikke er udmøntet for 2027 og frem.
Budget til løntillæg til DSR- og FOA-ansatte på 0,6 mio. kr. er varigt fra 2026. Desuden indgår
fra 2027 et budget på 0,8 mio. kr. vedrørende husvilde, der flyttes til ramme 50.54.
Yderligere deltagelse på mødet
På Socialudvalgets møde deltager centerchef Mikkel Elkjær fra Center for Økonomi under
behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Det samlede budget for Socialudvalget forøges med 1,7 mio. kr. ved tredje budgetopfølgning
Indstilling
Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Det forventede forbrug for 2026 godkendes med henblik på at indgå som en del af
den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune. Denne forelægges for
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
2. De i budgetopfølgningen anbefalede ændringer til budget 2026, forøgelsen på
1,7 mio. kr. samt ændringerne for budgetårene 2027-2030, godkendes med henblik
på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning i Ballerup
Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Bilag
- 2 bilag, heraf 2 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Socialudvalget
Kilde: Ballerup Kommune, Socialudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.