Dansk Industris Lokal Erhvervsvenligheds-undersøgelse 2026

Indstilling

Direktionen indstiller
Sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Dansk Industri (DI) udarbejder årligt undersøgelsen ”Lokal Erhvervsvenlighed”, som tidligere
hed ”Lokalt Erhvervsklima”. Undersøgelsen udkommer hvert år i starten af september op til de
kommunale budgetforhandlinger. I Lokal Erhvervsvenlighed ranglister DI kommunerne på en
lang række forskellige forhold, som har betydning for det lokale erhvervsliv.
DI er en brancheorganisation, som repræsenterer mange industri- og anlægsvirksomheder, og
et bredt udsnit af brancher og mange veletablerede virksomheder. Undersøgelsen udgør et
partsindlæg i den offentlige erhvervspolitiske debat, hvor DI sætter fokus på områder af
relevans for deres medlemsvirksomheder.
Lokal Erhvervsvenlighed bygger på et datagrundlag med 26 statistiske parametre fra en række
officielle registre samt 15 spørgsmål til lokale virksomheder. En spørgeskemaundersøgelse er
udsendt til både medlemmer og ikke-medlemmer indenfor DI’s segmenter i marts 2026. 50
virksomheder har svaret i den bornholmske undersøgelse.
Følsom metode, hvor virksomhedernes oplevelse vejer tungest
DI ændrer løbende på metoden for undersøgelsen. I år har DI ændret væsentligt på vægten af
de enkelte spørgsmål og statistiske variable fra sidste års undersøgelse. Det gør det vanskeligt
at sammenligne placeringerne år for år. Derfor skal sammenligninger år for år tages med et
væsentligt forbehold.
I dette års undersøgelse vægter hver indikator, dvs. spørgsmål og statistisk parameter formelt
set lige meget, men indenfor hver kategori. Denne er vægtning er ny, og da hver kategoris
samlede vægt i undersøgelsen er 25 procent, og kategorien ”Overordnet erhvervsvenlighed”

kun har tre indikatorer, vægter disse tre indikatorer, som er spørgsmål til virksomhederne,
alligevel højt i undersøgelsen. Omvendt tæller hver enkelt statistisk parameter og spørgsmål
indenfor kategorierne Uddannelse og arbejdskraft, og Kommunal administration relativt lavt i
undersøgelsen grundet et højt antal indikatorer indenfor kategorien. Gennemgående fra år til år
er dog, at virksomhedsbesvarelserne vejer tungt, uanset hvilket undersøgelsesdesign DI
vælger, således også i år. Derfor giver undersøgelsen en god pejling af, hvordan
virksomhederne indenfor DI’s segment oplever BRK.

Tabel 1: Oversigt over kategorier og deres antal indikatorer og vægt
Kategorier

Antal
Antal
Spørgsmål Statistiske
parametre

Antal
Kategoriens
indikatorer vægt

Overordnet
erhvervsvenlighed og
dialog

Infrastruktur og dialog

Uddannelse og
arbejdskraft

Kommunal administration

Metode der vægter rangplaceringen højt
Enhederne i de statistiske parametre i undersøgelsen er meget forskellige fx andele
(erhvervsbygninger med fjernvarme), udgifter i kr. (til vejnet), dage (fx sagsbehandling) mv., og
for spørgsmålene til virksomhederne bruger DI et simpelt gennemsnit af virksomhedernes
besvarelser (1-5). Disse meget forskellige enheder og gennemsnit 1-5 bruger DI til at rangere
kommunerne. Det er denne rangplacering man ser for hver indikator. For hver kategori
udregnes så gennemsnit af alle rangplaceringerne i kategorien, og rangplaceringen på
baggrund af dette gennemsnit bruges så til at rangplacere fx Bornholms Regionskommune i
kategorien. Samlet set laves også et gennemsnit som bruges til den samlede rangplacering.
Dansk Industri omregner med meget forskellige enheder og gennemsnit for besvarelser som
omregnes via nye gennemsnit og rangeringer, og bruger så rangplaceringerne til nye
gennemsnit og rangplaceringer, både på kategoriniveau og samlet. Metoden kan kritiseres for
at forsimple mange forskellige komplekse forhold rang der udregnes med flere
gennemsnitregninger på rangplaceringer.
Undersøgelsen fjerner derudover ”ved ikke” -besvarelser, og der er ikke en mindstegrænse for
antal besvarelser for hvert spørgsmål. Derfor vil undersøgelsen være baseret på færre end de
50 besvarelser for flere spørgsmål, hvormed hver besvarelse vejer tungere, når nogle svarer
”ved ikke”.

Metodedesignet betyder, at undersøgelsen er meget følsom over for virksomhedernes
besvarelser. Da der er relativet få besvarelser, og kommunerne rangeres på et gennemsnit, så
vil få meget tilfredse (score:5) eller utilfredse (score:1) svar have stor betydning for rangeringen
af kommunen modsat dem der ligger midt i (3). Samtidig vil de enkelte statistiske indikatorer
såsom fx byggesagsbehandling, der er ganske ressourcetunge at forbedre, kun bidrage med
en lille vægt i undersøgelsen.
Hvorfor selv store forbedringer kan have meget lille betydning i undersøgelsen
Vægten af hver indikator afhænger desuden af de andre kommuners placering. Så selvom
BRK næsten har halveret byggesagsbehandlingstiden fra 223,7 dage til 116,1 dage i 2025,
som undersøgelsen måler på, har dette ikke haft nævneværdig betydning for BRKs samlede
placering. Det skyldes, at trods den store forbedring, har den kun medført forbedring på 4
rangplaceringer fra 89 sidste år til 85 i år for byggesagsbehandling. Og da det er
rangplaceringen der tæller, og ikke antallet af dage, så tæller den store reduktion af
byggesagsbehandlingstid kun meget lidt i placeringen i kategorien ”kommunal
sagsbehandling”. Men i denne kategori fastholder BRK desværre sin placering som nr 91.
Kategorien trækker altså ikke BRKs samlede placering op men ned, trods en stor reduktion i
byggesagsbehandlingstiden. Det skal dog bemærkes, at DI i deres pressemeddelelse har
kvitteret for forbedringen af sagsbehandlingen. De resterende 84 kommuner ligger altså under
116,1 dage, og de ligger sandsynligvis tæt på hinanden herunder. Derfor vil forbedringerne i
byggesagsbehandlingstiden i 2026, som Miljø- og Erhvervsudvalget orienteres om i et andet
punkt, forventes at give et større hop op i rangeringen for denne indikator i 2027undersøgelsen.
Undersøgelsens resultat
Dansk Industri placerer Bornholm som nr 85 ud af 91 kommuner. Det er en lille forbedring fra
2025, hvor Bornholm blev placeret på en 91. plads. Undersøgelsen har 4 kategorier, hvor
rangeringen i hver vejer en fjerdedel i den samlede placering. BRK har haft en forbedring
indenfor: kategorierne 1:Overordnet Erhvervsvenlighed, 2:Infrastruktur og Energi 3:Uddannelse
og Arbejdskraft, og det er disse, der har løftet den samlede placering.

Tabel 2: Bornholms Placering i undersøgelsens fire kategorier
Samlet
Overordnet
placering erhvervsvenlighed
og dialog

Infrastruktur
og Energi

Uddannelse
og
Arbejdskraft

Kommunal
administration

Kilde: Dansk Industri, LE2026

Infrastruktur og energi

Denne kategori bidrager mest til BRKs løft i den samlede rangliste. BRK har opnået en 35.
placering under kategorien ”Infrastruktur og energi” fra en placering om nr. 65 sidste år. Dette
flotte resultat skyldes særligt virksomhedernes spørgeskemasvar på emnet ”Kommunens
indsats for at sikre god mobilitet”, hvor BRK rykker fra plads 85 til plads 56, samt ”kommunens
indsats for at sikre at sikre, at du kan drive din virksomhed mere klimavenligt”, hvor BRK rykker
fra placering 85 til 51. Derudover ligger Bornholm i øvrigt i top10 indenfor Køreplanstimer (1.)
og Udgifter til vejnet (7.). Den nominelle forbedring i gennemsnittet på besvarelserne er på hhv.
0,12 for spørgsmål om hjælp til at drive virksomhed mere klimavenlig og 0,15 vedr. mobilitet ud
af fem mulige. Det store spring i placering skyldes derfor tilsyneladende en relativt lille
forbedring i svarene fra virksomhederne, men da kommunerne ligger meget tæt, giver en
meget lille ændring et stort udslag i rangplaceringerne. Her er det tydeligt, at undersøgelsens
design er meget følsomt. Virksomhederne placerer i øvrigt vigtigheden emnet ”grøn udvikling”
som næstnederst, mens ”transport og infrastruktur” er fjerde øverst.
Uddannelse og arbejdskraft
BRK opnår en flot placering som nr. 73 indenfor kategorien Uddannelse og arbejdskraft mod
en placering som nr. 89 sidste år. Her scorer BRK bedre besvarelser for alle fire spørgsmål til
virksomhederne vedr. tiltag for hhv. at øge optag på erhvervsuddannelser (53), tiltrækning af
kvalificeret arbejdskraft (52), tiltrækning af internationale medarbejdere (15), og kommunens
beskæftigelsesindsats (24). Her er den nominelle forbedring af svarerne fra virksomhederne
lidt større og ligger mellem 0,16 og 0,66 ud af fem mulige. Virksomhedernes svar viser altså en
forbedret oplevelse af området bredt set, uden at det er store bevægelser. Derudover har
ligger den bornholmske folkeskole på en 10. plads i forhold til karakterer ved afgangseksamen i
forhold til elevernes socioøkonomisk baggrund. Andelen af elever, der er søgt ind på
erhvervsuddannelser er steget væsentligt og bringer Bornholm op på en 19. plads fra nr. 51,
hvilket også bidrager positivt. En Indsats DI også har kvitteret for i deres pressemeddelelse om
undersøgelsen.
Overordnet erhvervsvenlighed og dialog
Denne kategori bidrager også til et løft af den samlede placering, idet virksomhederne angiver
at de oplever en forbedring af ”kommunens formidling af væsentlig information til din
virksomhed”, hvor BRK er gået fra et gennemsnit på 3,06 ud af fem til 3,32 ud af fem mulige,
hvilket giver en placering som nr. 59 fra 89 sidste år. Derudover er der en lille forbedring af den
overordnede tilfredshed, som giver en placering som nr 87 mod 91 sidste år. Det er mindre
forbedringer, men viser at virksomhederne oplevelser særligt lidt bedre information fra
kommunen, hvilket er positivt.
Kommunal administration
På dette område har BRK fortsat en placering som nr 91 ligesom sidste år, og derfor trækker
området ned i den samlede placering trods forbedring af byggesagsbehandlingstid, som
beskrevet tidligere.
Regionskommunes erhvervsrettede indsats og erhvervsvenlighed
BRK har en betydelig erhvervsindsats. BRK anvender ca. 15 mio. kr. årligt på grundlæggende
vejledning til virksomhederne hos BCB og branchespecifik udvikling via Destination Bornholm,
Makers Island og Gourmet Bornholm mv. Derudover tilbyder BRK vejledning i
virksomhedernes vækstplaner hos Erhvervshus Hovedstadens filial på Bornholm. Men disse

indsatser er kun i meget begrænset grad omfattet af DI-undersøgelsen, fx tilbyder både BCB
og Erhvervshus Hovedstaden vejledning i grønne forretningsmodeller, som delvist er omfattet,
hvorimod store dele af BCBs og Erhvervshus Hovedstadens service ikke er omfattet. Samlet
set er store dele BRKs Erhvervsfremmesystem ikke tilrettelagt til at fremme BRKs placering i
Lokal Erhvervsvenlighed. Derudover er turismevirksomhederne, små virksomheder og
iværksættere uden for DIs segment, og indgår derfor ikke som respondenter. Undersøgelsen
dækker ikke disse virksomheder, som fylder meget på Bornholm.
Et centralt element i undersøgelsen er dialogen mellem erhverv og kommunerne.
Virksomhederne på Bornholm oplever, som nævnt, især et løft i relevant information for den
enkelte virksomhed, hvorimod den overordnede tilfredshed stadig fortsat i bund (87).
Virksomhederne har altså en bedre oplevelse af BRK fra deres direkte dialog med BRK om
relevant information, end den generelle tilfredshed. Virksomhedernes oplevelse af BRK sker
direkte i dialogen om virksomhedens sager og behov, en også via netværk og medier, og via
de formelle strukturer, der er sat i værk for at sikre kommunikation med erhvervet på et
strategisk niveau. Dialogen med erhvervslivet på strategisk niveau er lagt ud i Erhvervsrådet
uden for BRK. Erhvervsrådet serviceres af BCB og rådet refererer til BCBs bestyrelse. BCBs
bestyrelse er så er talerør for erhvervslivet og Erhvervsrådet til BRK og andre myndigheder.
BCB formidler erhvervslivets perspektiver til BRK, og udarbejder synspunkter i Bornholms
Tidende eller har deltagelse i medier. Arbejdsgange og kommunikationsveje i det lokale
erhvervsfremmesystem vil være en del af det, som udvalget kommer til at drøfte i efteråret
Samlet vurdering
Som ovenstående gennemgang af metode og ranglisteplaceringer viser, er Lokal
Erhvervsvenligheds-undersøgelsen meget følsom overfor virksomhedernes besvarelser og de
andre kommuners placeringer. Årets hop op i placering bygger på små forbedringer i
virksomhedernes besvarelser fra sidste år til i år, og det kan være starten på en forbedret
oplevelse af BRK og forbedret dialog. Men det er små forbedringer, som er meget let
påvirkelige af enkeltbesvarelser fra virksomheder. Virksomhedernes oplevelse af BRK er derfor
afgørende for placeringerne, særligt da de statistiske parametre langt hen ad vejen ikke
ændrer sig særligt meget år for år, og generelt vægter lavt.
Undersøgelsen giver en god pejling af, hvordan virksomheder indenfor Dansk Industris
segmenter opfatter BRK, og den er et værdifuldt input til det videre arbejde med at løfte disse
virksomhedernes oplevelse af BRK. Man skal dog være opmærksom på, at Bornholm har
mange iværksætter, mindre virksomheder og virksomheder indenfor fx turisme og
oplevelsesøkonomi, og at disse ikke er omfattet af undersøgelsen.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Beslutning

Orientering givet.