Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 22. september, Miljø- og Erhvervsudvalget, Bornholm

Energipark og processer

Direktionen indstiller, Sagen til orientering.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Miljø- og Erhvervsudvalget, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Orientering givet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
Sagen til orientering.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2023 Power-to-Vækst-strategien, som signal til
tilbudsgiverne til Energiø Bornholm om, at Bornholm ønskede overplantning, dvs. ekstra
strømproduktion i havvindfelterne til nye lokale erhverv på Bornholm. Dette signal til
tilbudsgiverne om ekstra strøm til lokalt forbrug er ligeså relevant i dag som dengang, idet
udbuddet om havvind blev udskudt fra 2024 til 2027. Strategien omfattede desuden en vision
for en erhvervspark til energikrævende erhverv, der kunne omsætte de store mængder grøn
strøm til lokal vækst og arbejdspladser. I forlængelse heraf har kommunalbestyrelsen i
december 2024 besluttet, at indmelde et midlertidigt bruttoareal til en energipark, som kunne
indeholde disse nye lokale energikrævende erhverv.
Både Power-to-Vækst-strategiens ambition om en erhvervspark, hvordan den kan udvikles og
hvilken værdi den kan skabe, og udpegningen af en energipark til erhvervsparken, har fyldt
meget i den offentlige debat. Samtidig er Energiø Bornholm gået fra at været et fremtidigt
projekt med høj risiko, til nu at være politisk besluttet, udbud om landanlæg og kabler er
gennemført og kontrakter indgået, og i 2027 starter byggeriet af landanlægget. Samtidig har
flere potentielle investorer til datacentre og PtX vist interesse, hvoraf nogle allerede har været i
kontakt med lodsejere i energiparkbruttoarealet. Disse investorer afsøger muligheder for meget
store potentielle projektet både i forhold til strømforbrug men også i hektarforbrug.
Power-to-Vækst strategien og udpegningen af et bruttoareal har i første omgang skabt et godt
og attraktivt grundlag for tiltrække investorinteresse og sende et tydeligt signal til
havvindbyderne samt øvrige interessenter. Men der mangler dog konkrete beslutninger for et
endeligt energiparkareal, samt hvordan regionskommunen ønsker at håndtere og evt. styre
investorprojekterne, når de disse forventeligt kommer.

Dialogen med borgerne både i området og i øvrigt er vigtig at holde sig for øje i forhold til en
videre proces frem mod evt. energipark erhverv. I denne proces, som endnu afhænger af
beslutninger, er der en række led hvor høringer er lovkrav og hvor BRK kan gennemføre
høringer.
Figur 1: Høringer i forbindelse med energiparkerhverv

Note til figur: Rød: Lovkrav om høring. Orange: Høring er frivillig. (*):Om der udarbejdes en
master-plan afhænger af om kommunalbestyrelsen ønsker en styret udvikling af arealet eller
ej.

Ovenstående figur viser, at der krav om høringer ved Plan og landdistriktsstyrelsens
bekendtgørelse, og ved kommuneplanstillæg samt ved lokalplaner fx for de enkelte projekter.
Derover har BRK i 2025 præsenteret en forventet proces om den endelige kvalificering af
energipark arealet for Kommunalbestyrelsen og for borgere, som omfatter offentlig høring og
dialog med borgere og interessenter i 8 uger, selvom dette ikke er et lovkrav.

Nuværende tilgang til udvikling af energiparkområdet: Udvikling på kommercielt initiativ
Ved at udlægget et areal til energipark, muliggøres særlige erhverv på arealet som har en
funktionel begrundelse for at lægge tæt op ad landanlægget, såsom energikrævende
virksomheder. Kommuneplanstillægget implementerer bekendtgørelsen i kommuneplanen.
Herfra udvikles arealet på privat initiativ og på fuldt kommercielle vilkår. Investor opkøber eller
lejer arealer af lodsejere direkte, udvikler projekter. Når disse projekter er færdige og klar til
behandling anmoder investor BRK om en lokalplan for det pågældende projekt. Her starter den
offentlig proces, hvor der foretages høring om det konkrete projekt og politisk behandling af en
lokalplan for projektet på baggrund af høringssvar og investorprojekt. Projekterne i
energiparken udvikles hen ad vejen, og behandles enkeltvis, herunder lokalplan for hver,
miljøvurderinger og efterfølgende byggesagsbehandling mv. I denne tilgang udvikles arealet
uden samlet styring via en fx masterplan og vision for området, markeret med (*) i figuren
ovenfor. Der kan opstå synergier mellem erhverv i det omfang investorer selv opsøger andre
investorer og på egen foranledning udvikler forbundne projekter, hvilket dog må anses for
mindre sandsynligt. Det er en risiko, at energipark-arealet bliver anvendes pletvist med
usammenhængende industriarealer indenfor energiparken. Fordelen ved udvikling af arealet
på kommercielt initiativ er, at ressourcebelastningen for BRK indledningsvist er lav. Men
behandling af lokalplaner, myndighedssager, miljøvurderinger, mv for enkeltprojekter kan på
sigt lægge yderligere pres på BRKs myndighedsområder. Disse forespørgsler og sager opstår
ukoordineret og kan opstå fra flere investorer i samme tidsrum, alle med en forventning om
hurtig behandling. Der er andre tilgange til udviklingen som kan skabe mere styring og
koordinering, som vil blive præsenteret for Miljø- Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget i løbet
af efteråret.

Sagsprocesser i løbet af efteråret
BRK administration vil i løbet af efteråret fremlægge dagsordenspunkter til Miljø- og
Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen, der kan modne
Kommunalbestyrelsen i at træffe beslutning om vejen frem for så vidt angår både
energiparkareal og tilgang til udviklingen af arealet efterfølgende.
Til behandling af nærværende dagsordenspunkt præsenterer BRK-administrationen mulige
tilgange til næste fase i energipark-udpegningen, aktører, og dilemmaer for udviklingen af en
lokal erhvervspark. På mødet ønskes en dialog om en videre proces for at modne politiske
beslutninger om energiparkudpegning og hvordan en erhvervspark kan udvikles til at skabe
mest muligt gavn for Bornholm.

Økonomiske konsekvenser
Ingen

Beslutning

Orientering givet.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Miljø- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.