Besluttet 22. september, Miljø- og Erhvervsudvalget, Bornholm
Introduktion til varmeforsyning og varmeplanlægning
Direktionen indstiller Sagen til orientering.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø- og Erhvervsudvalget, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Orientering givet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller
Sagen til orientering.
Sagsfremstilling
Kommunens opgaver og kompetence indenfor for varmeforsyning og varmeplanlægning er
fastlagt i Varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser.
Varmeplanlægning
Lovbekendtgørelse 2026-05-07 nr. 465 om varmeforsyning fastsætter rammerne for
varmeplanlægning. Det påhviler den kommunale myndighed at udføre planlægning for
varmeforsyning i samarbejde med forsyningsselskaberne. Varmeplanerne har karakter af et
vejledende, ikke bindende plandokument, der skal bidrage til et solidt fundament for at udvikle
varmeforsyningen for hele Bornholm, samt belyse mulighederne for nye projekter, fx.
udbygning af ledningsnettet eller etablering af nye forsyningsformer samt udnytte spildvarme i
synergi med andre projekter.
På Bornholm er den sidste varmeplan vedtaget i marts 2013. Den er fortsat gældende og
indbefatter en status del for fjernvarmeforsyningen i det årstal, samt en beskrivelse af en
række forslag med udbygning er fjernvarmenettet der blandt andet indbefatter de såkaldte
kystby-projekter langs nordøst kysten i Sandvig-Allinge-Tejn, Gudhjem-Melsted, samt ListedSvaneke-Årsdale.
Siden gældende varmeplan blev vedtaget i 2013 er der sket flere forandringer af betydning for
varmeforsyningen på Bornholm. Kystby-projekter blev gennemført af Bornholms Energi- og
Forsyning i 2010érne. Samtidigt er der en national dagsorden omkring reduktion af forbruget af
biomasse til opvarmning i samspil med et øget brug af el fra vedvarende energikilder som sol
og vind. Specifikt gælder for Rønne en opgave med at finde nye varmeforsyningsmuligheder
når BOFAs forbrændingsanlæg lukker i 2032 og BEOFs biomassebaserede kraftvarmeværk
etableret i 2017 (blok 6) inden for en årrække forventes udfaset.
Samtidigt står vi foran etablering af Energi-øen, hvor der i forbindelse med driften af
landanlægget forventes at blive frigivet en betydelig mængde spildvarme der stammer fra
behovet for køling af transformeranlægget. Derfor forventer forvaltningen at fremsætte forslag
om et dagsordenpunkt med henblik på at igangsætte arbejdet med en ny revideret varmeplan.
Godkendelse af projekter
Ifølge bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for den kollektive varmeforsyning er
kommunen godkendelsesmyndighed for nye varmeforsyningsprojekter og skal godkende disse
før anlægsarbejdet må igangsættes. Projekterne kan typisk omhandle etablering af nye
forsyningsområder, eller nye varmeforsyningsenheder, eksempelvis biomassebaserede
varmeværker eller store varmepumpeanlæg.
I forbindelse med godkendelsesprocessen skal ansøger redegøre for samfundsøkonomien og
det skal påvises at det konkrete forslag er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt
sammenlignet med relevante alternativer. Indgående beskrivelse af miljøpåvirkningerne samt
påvirkning af selskabs- og brugerøkonomi indgår ligeledes som punkter, der skal redegøres for
i forbindelse med ansøgning om et konkret projekt.
Sagsbehandling vedrørende tilslutnings- og forblivelsespligt.
I forbindelse med etableringen af den første bølge fjernvarmeprojekter er der indført
tilslutnings- og forblivelsespligt for de ejendomme der er beliggende i områderne.
Bestemmelserne er gældende for hovedparten af ejendommene i forsyningsområderne for
Rønne, Nexø og Klemensker, der primært blev etableret i perioden 1980 til 2000. Muligheden
for at anvende tilslutnings- og forblivelsespligt har fundet anvendelse for at sikre
fjernvarmeselskaberne et solidt økonomisk fundament i forbindelse med etableringen.
Da kystby-projekterne blev gennemført i 2010erne blev der ikke anvende tilslutnings- og
forblivelsespligt. Med forhåndstilmeldinger fra de enkelte ejendomme var man sikret et
tilstrækkeligt kundegrundlag til at projekterne kunne gennemføres før man gik i gang.
Tilslutnings- og forblivelsespligten giver løbende anledning til en række borgerhenvendelser,
herunder i forbindelse med opførelse af midlertidigt byggeri eller nyt byggeri hvor lovgivningen
fastsætter en række dispensationsmuligheder. Andre henvender sig med spørgsmål til regler i
forbindelse med ejendomme beliggende i forsyningsområderne der har været tilsluttet siden
fjernvarmeprojekterne blev etableret, og disse henvendelser handler primært om muligheden
for at benytte varmepumper eller helt blive fritaget fra fjernvarmen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Beslutning
Orientering givet.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Miljø- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.