På dagsordenen 3. november, Miljø- og Erhvervsudvalget, Bornholm
Energiø Bornholm - Arbejdskraft, uddannelse og underleverandører
Direktionen indstiller Sagen til orientering
Klima og grøntUnge og uddannelse
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø- og Erhvervsudvalget, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på brk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller
Sagen til orientering
Sagsfremstilling
Energiø sekretariatet i Staben har det overordnede ansvar for arbejdet med Energiøen.
For at understøtte arbejdet med arbejdskraft, uddannelse og underleverandører har Center for
Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering (CJUUD) påtaget sig opgaven med at understøtte de
nævnte områder.
For at maksimere den lokale økonomiske gevinst ved realiseringen af Energiø Bornholm
præsenteres en samlet plan for perioden 2026-2033. Planen fokuserer på to gensidigt
afhængige spor: Styrke bornholmske virksomheders mulighed for at agere underleverandører,
og sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft blandt andet gennem uddannelse og
tilflytterstrategier.
Hovedpunkter:
1. Styrkelse af det lokale erhvervsliv (Bornholm som underleverandør):
Matchmaking & Mobilisering: Systematisk kobling mellem lokale virksomheder og
hovedentreprenører gennem informationsmøder og matchmaking-events.
Kapacitetsløft: Individuel virksomhedsvejledning og vækstplaner for at hjælpe lokale
SMV’er med at skalere, og eventuelt danne konsortier for at kunne løfte større opgaver.
Kontraktstyring: Aktivt arbejde for at bornholmske virksomheder vinder kontrakter hos
Energinet og hovedentreprenører.
2. Sikring af arbejdskraft og kompetencer:
Rekruttering og Match: Kortlægning af lokale kompetencer og matchning af jobsøgende
med virksomhedernes behov.
Uddannelse og Opkvalificering: Implementering af en ny uddannelsesstrategi, herunder
en taskforce til hurtig opkvalificering samt sikring af 15 lærlingepladser.
Tilflytterstøtte: En omfattende integrationspakke (bolig, skole, MitID) for at tiltrække og
fastholde nye borgere og deres familier på Bornholm.
Kritiske risici til politisk opmærksomhed:
Kompetencegab: Risiko for at lokale virksomheder mangler nødvendige certificeringer
eller specialviden.
Kapacitetsudfordringer: Små lokale virksomheder kan have svært ved at skalere hurtigt
nok.
Tilflytning: Risiko for mismatch mellem behov og tilgængelig arbejdskraft samt
udfordringer med at fastholde nye tilflyttere.
Arbejdet er primært forankret i Bornholm Agency, som har den koordinerende funktion i
CJUUD. Bornholm Agency er samtidig det primære kontaktpunkt i forhold til virksomheder og
interessenter.
Bornholms Arbejdsmarkedsråd er også tiltænkt en rolle i forhold til at få større lokalt ejerskab
og understøttelse af de områder der falder ind under Energiø Bornholm. BARs arbejdsområde
er dog ikke begrænset til Energiø Bornholm, men vedrører den bornholmske udvikling bredt.
Økonomiske konsekvenser
Kilde: Bornholms Regionskommune, Miljø- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.