Godkendelse af planforslag om ændring af de bevarende lokalplaner

Indstilling

Direktionen indstiller, at
a) de udarbejdede planforslag (bilag 2-9) godkendes og sendes i offentlig høring i 4
uger, eller
b) de udarbejdede planforslag (bilag 2-9) godkendes og sendes i offentlig høring i 4
uger, men hvor undtagelserne fra krav om tilladelse i lokalplan nr. 096 og 123 også
udgår, jf. bilag 10.

Sagsfremstilling

Planlovens formål er blandt andet at sikre og bevare værdifulde bygninger, bymiljøer og
landskaber. Efter planlovens § 11 a skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for
beskyttelse af kulturhistoriske værdier, herunder værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige
kulturhistoriske værdier. Kommunen har dermed et lovmæssigt ansvar for at varetage disse
hensyn.
Bevaring har samtidig betydning ud over de lovmæssige krav. De bevaringsværdige byer er en
væsentlig del af Bornholms landskabelige og kulturhistoriske særpræg. Byernes bygninger og
bymiljøer bidrager til den enkelte bys identitet og til øens samlede attraktivitet. Kommunen har
derfor også en interesse i at sikre, at udvikling og nybyggeri sker med respekt for de værdier,
der kendetegner byerne.
Det er desuden en national interesse at bevare kulturhistoriske og arkitektoniske værdier og de
særlige kendetegn, der gør dem værdifulde. Staten kan gøre indsigelse mod kommunal

planlægning, hvis den ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de nationale interesser.
I slutningen af 2025 blev Svaneke udpeget som et af 16 nationalt udpegede kulturmiljøer. Byen
blev blandt andet udpeget, fordi den er det bedst bevarede eksempel på en bornholmsk
købstad med de særlige erhverv, den beliggenhed og den bystruktur, der kendetegner de
bornholmske købstæder.

Sagsforløb
I september 2025 hjemviste Planklagenævnet en afgørelse, som Bornholms Regionskommune
havde truffet efter den bevarende lokalplan for Svaneke (lokalplan nr. 97). Planklagenævnet
har vurderet, at de eksisterende bestemmelser om indpasning af byggeri ikke kan håndhæves,
for så vidt angår nybyggeri. Kommunen har derfor ikke entydig hjemmel til at stille krav om, at
nybyggeri skal indpasses i det historiske bymiljø.
På baggrund af afgørelsen vurderede administrationen, at kommunen burde nedlægge et
midlertidigt forbud efter planlovens § 14 overfor det pågældende byggeri, som sagen drejede
sig om, og ændre lokalplanen.
Sagen (bilag 1) blev fremlagt til behandling i henholdsvis Miljø- og Erhvervsudvalget den 25.
august 2026 og Økonomiudvalget den 9. september 2026. På sidstnævnte møde blev sagen
løftet til Kommunalbestyrelsesmødet den 17. september 2026, hvor den blev sendt til fornyet
udvalgsbehandling, så alle KB-medlemmerne fik mulighed for at forstå svarene, som de havde
modtaget samme dag.
Administrationen vurderer fortsat, at der er behov for at ændre de bevarende lokalplaner, også
selvom det ikke længere vil være muligt at nedlægge et § 14-forbud mod byggeriet. Formålet
med de bevarende lokalplaner er at beskytte kulturmiljøerne, bl.a. ved at sikre indpasningen af
nybyggeri, hvorfor den utilsigtede manglende hjemmel ift. nybyggeri bør tilføjes.

Administrationens vurdering
I de lokalplaner, der er udarbejdet efter kommunesammenlægningen i 2003, er der forsøgt
fastsat konkrete regler om mange forhold, samtidig med at kommunen skal kunne foretage en
konkret vurdering. Lokalplanerne går blandt andet ud på, at der skal redegøres for, hvordan
nybyggeri passer ind i området, og at byggeriet skal følge gadens princip. Planklagenævnet
har vurderet, at kommunen ikke kan kræve en sådan redegørelse, og at formuleringen om at
følge gadens princip ikke er præcis nok til at kunne håndhæves.
Administrationen foreslår derfor at ændre bestemmelserne, således at nybyggeri kræver
kommunens tilladelse. Den ændrede bestemmelse skal give kommunen et tydeligt grundlag for
at vurdere nybyggeri og stille krav om, at det passer ind i kulturmiljøet. Ændringen gælder
alene nybyggeri. Den ændrer ikke reglerne for ombygning eller ændring af eksisterende
bygninger, som fortsat skal indpasses i bymiljøerne efter de gældende lokalplanregler.
Hvis forslagene vedtages, betyder det, at borgere i de berørte områder fremover også skal
have kommunens tilladelse, hvis de ønsker at bygge nyt, eksempelvis et anneks eller shelter.
Det er samme princip, som allerede gælder, når man ønsker at ombygge, tilbygge eller ændre
på eksisterende bygninger, hvor lokalplanen kræver tilladelse. Kommunen skal vurdere, om
byggeriet passer ind i områdets særlige stil og karakter. Formålet er at bevare de historiske

bymiljøer og sikre, at både nyt og eksisterende byggeri tager hensyn til omgivelserne.
Planlovens §§ 15 og 19 giver hjemmel til at regulere forholdene med lokalplanbestemmelser
og til at kræve en dispensation. Administrationen vurderer, at den foreslåede ændring af
kompetencenormen er den mest hensigtsmæssige løsning inden for rammerne af de
gældende bevarende lokalplaner.
De bevarende lokalplaner på Bornholm dækker store områder med betydelige forskelle i
terræn, by- og gadestruktur, bygningstyper og arkitektur. Derfor er det vanskeligt at udforme
præcise regler, der på forhånd tager højde for alle typer byggeri og alle lokale forhold. I mere
ensartede områder, for eksempel svenskehus-kvartererne, kan det være muligt at udarbejde
bevarende lokalplaner, der i højere grad bygger på præcise regler, men altså ikke i områder
med betydelige forskelle, som ved de 8 bevarende lokalplaner.
Administrationen vurderer, at ændringsforslagene ikke kan forventes at påvirke miljøet. Der er
derfor ikke behov for at screene planforslagene eller udarbejde en miljøvurdering efter
miljøvurderingslovens § 8.
Administrationen anbefaler, at planforslagene sendes i offentlig høring i fire uger. Det vurderes
at være tilstrækkeligt i forhold til forslagene og deres kompleksitet.

Forslag til ændringer af de bevarende lokalplaner
Administrationen foreslår at ændre otte bevarende lokalplaner. Efter forslaget skal ny
bebyggelse ikke kunne opføres uden kommunens tilladelse. I de gældende lokalplaner kræves
der allerede tilladelse til nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygninger.
Den foreslåede ændring af kravet om tilladelse har kun betydning for nybyggeri. Reglerne for
ombygning og ændring af eksisterende bygninger ændres ikke. De samme krav gælder derfor
fortsat: Ombygninger og ændringer skal fortsat passe ind i bymiljøerne og kræver tilladelse,
hvor lokalplanen allerede kræver det.
Forslagene indfører desuden et forbud mod at opføre mere end én beboelsesbygning på en
ejendom, for eksempel et anneks, samt mod at opføre sheltere uden tilladelse. Disse forhold
nævnes særskilt for at gøre det tydeligt, at de kræver dispensation efter lokalplanens
kompetencenorm.
De lokalplaner, der foreslås ændret, er:
Lokalplan 00-01 - Sandvig, Ypnasted og Bølshavn, 1986
Lokalplan 00-02 - Teglkås og Helligpeder, 1995
Lokalplan 025 - Gudhjem og Melsted, 2008
Lokalplan 026 – Aakirkeby, 2008
Lokalplan 051- Det centrale Rønne, 2011
Lokalplan 096 – Allinge, 2020
Lokalplan 097 – Svaneke, 2019
Lokalplan 123 – Vang, 2022

Det bemærkes, at lokalplanerne nr. 096 og 123 adskiller sig fra de andre lokalplaner ved at
indeholde undtagelser fra kravet om at få tilladelse, før eksisterende bygninger ombygges eller
ændres. Undtagelserne videreføres i ændringsforslagene, men med en sproglig tilpasning. Et
forslag til fjernelse af disse undtagelser er beskrevet i bilag 10.
Det var oprindeligt hensigten med undtagelserne i lokalplan nr. 096 og 123, at der skulle gives
færre tilladelser efter lokalplanerne, men det er administrationens opfattelse, at de varierende
krav om tilladelse i højere grad har skabt forvirring om, hvornår der kræves tilladelse. Det kan
derfor være en fordel at ensrette lokalplanerne, således at udgangspunktet er det samme for
alle de bevarende lokalplaner. Ensretningen kan endvidere betyde færre lovliggørelsessager.
Lovliggørelsessager er ofte administrativt tunge, da de omhandler allerede udførte ændringer,
som typisk skal ældres eller tilbageføres. Hvis der derimod er krav om tilladelse inden der må
foretages ændringer, er byggearbejdet ikke allerede foretaget, hvorved det relativt nemt kan
tilpasses.

Om lokalplaner og lokalplanbestemmelser
En lokalplan består overordnet set af tre dele: redegørelse, bestemmelser og kort og bilag. Det
er kun bestemmelserne samt de kort og bilag, som er omtalt i bestemmelserne, der er juridisk
bindende. Redegørelsen har derfor alene en oplysende karakter, men er med til at definere,
hvordan den juridiske del af lokalplanen skal tolkes.
Bestemmelser i lokalplaner skal som hovedregel præcist beskrive, hvad der er tilladt og ikke
tilladt. Det kan for eksempel være en bestemmelse om, at en bygning højst må være 8,5 meter
høj. Sådanne bestemmelser kaldes forholdsnormer.
Planloven giver også mulighed for at bruge såkaldte kompetencenormer. En kompetencenorm
forbyder som udgangspunkt bestemte byggearbejder eller ændringer, medmindre kommunen
giver tilladelse. En sådan tilladelse gives som dispensation efter planlovens § 19. En
dispensation må ikke være i strid med lokalplanens principper, herunder planens formål og
regler om anvendelse.
Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 21, kan en lokalplan for eksempel bestemme, at en
eksisterende bygning kun må nedrives, ombygges eller ændres med kommunalbestyrelsens
tilladelse.
De bevarende lokalplaner, som foreslås ændret, indeholder allerede kompetencenormer, der
regulerer indgreb i eksisterende bygninger. Forslaget ændrer ikke reglerne for eksisterende
bygninger. Det går alene ud på at udvide kompetencenormerne, så de også omfatter
nybyggeri. Dermed kræver nybyggeri en ansøgning til og dispensation fra kommunen.
De foreslåede ændringer skal tydeliggøre og understøtte den håndhævelse, kommunen hidtil
har lagt til grund i forhold til lokalplanerne. De afspejler samtidig de hensigter, som
lokalplanerne blev vedtaget med: at nyt byggeri skal indpasses i de bevaringsværdige miljøer.
Planklagenævnspraksis viser, at kompetencenormer også kan anvendes på andre områder,
når emnet kan reguleres i en lokalplan efter planlovens § 15, stk. 2. Planloven giver dermed
hjemmel til de foreslåede ændringer.
I en bevarende lokalplan betyder det som udgangspunkt, at der kun kan gives dispensation til
nybyggeri, hvis det passer ind i kulturmiljøet. Lokalplanens formålsbestemmelse beskriver de

mål og hensyn, der ligger bag planens øvrige regler. Den kan ikke håndhæves alene, men har
betydning for, hvilke dispensationer kommunen kan give. En bredt formuleret
formålsbestemmelse giver kommunen større mulighed for at give dispensation, mens en
snævert formuleret bestemmelse begrænser mulighederne.

Den videre proces
Såfremt de udarbejdede planforslag godkendes starter nedenstående proces:
1) De udarbejdede planforslag (bilag 2-9) sendes i offentlig høring i 4 uger.
2) Administrationen gennemgår de indkomne høringssvar.
3) De indkomne høringssvar forelægges Økonomiudvalget, via Miljø- og Erhvervsudvalget,
til behandling, som skal endeligt vedtage ændringen af de bevarende lokalplaner.
4) Offentlig bekendtgørelse (ikrafttrædelse) af ændringen af de bevarende lokalplaner.
5) Klageperioden på 4 uger (fra den offentlige bekendtgørelse) starter.
Administrationen påtænker i løbet af perioden frem mod opstarten af kommuneplanrevisionen
at evaluere på kommunens egne bevarende lokalplaner og se på, hvilke erfaringer der er gjort i
andre kommuner ift. bevarende lokalplaner. Dette er med henblik på at få et udgangspunkt for
at vurdere, om de bevarende lokalplaner fungerer optimalt i sin nuværende form, eller om der
eventuelt er behov for justeringer.
Hvis der ses ind en decideret revision af de bevarende lokalplaner, kan der umiddelbart være
fordele ved, at køre denne proces parallelt med kommuneplanrevisionen. Dette skyldes, at det
er gennem kommuneplanen, at kulturmiljøerne og retningslinjerne herfor udpeges. Derudover
vil revisionen af de bevarende lokalplaner være relativt tidskrævende, som umiddelbart også vil
være tilfældet for kommuneplanrevisionen, og de to revisioner kan potentielt have gavn af den
samme borgerinddragelse.

Økonomiske konsekvenser
Ingen