På dagsordenen 3. november, Miljø- og Erhvervsudvalget, Bornholm
Budget 2028 - Miljø- og Erhvervsudvalgets arbejde med det 2-årige budget
Direktionen indstiller, at udvalget a) drøfter og udarbejder en tids- og handleplan for at finde spareforslag for udvalgets ramme. b) definerer og sætter retning for arbejdet med besparelser c) beslutter hvilke aktører, der skal inddrages i processen
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø- og Erhvervsudvalget, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på brk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget
a) drøfter og udarbejder en tids- og handleplan for at finde spareforslag for udvalgets
ramme.
b) definerer og sætter retning for arbejdet med besparelser
c) beslutter hvilke aktører, der skal inddrages i processen
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget godkendte den 30. september 2026 proces og tidsplan for fagudvalgenes
arbejde med de afsatte nettosparerammer for budget 2028.
I forbindelse med beslutningen om afsættelse af nettosparerammerne på budgetseminaret
primo september 2026 blev der givet nogle hensigtserklæringer:
Det skal være en politisk proces
Det skal være fagudvalgene, der skal være ansvarlige for deres mål
Økonomiudvalget skal definere fordelingen af rammen, inden man igangsætter arbejdet.
Processen skal tage højde for, at hvis opgaven ikke løses, så har Økonomiudvalget tid
til at løse opgaven efterfølgende
Administrationen skal have tid til at kvalificere de af udvalget foreslåede besparelse.
Nærværende sag beskriver Miljø- og Erhvervsudvalgets mål, processer og tidsplan indenfor
deres område.
Formål og mål
Miljø- og Erhvervsudvalget skal levere et budgetforslag i balance indenfor udvalgets
nettospareramme, jf. nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Miljø- og Erhvervsudvalgets nettospareramme
Hele kroner – 2027-priser
Miljø- og Erhvervsudvalget
Budgetforslagene kan være spareforslag, omprioriteringer, effektiviseringer og businesscases.
Forslagene skal have varig effekt på budgettet og skal have helårseffekt i 2028.
Opprioriteringer og businesscases skal holdes indenfor den givne nettospareramme.
Udvalget skal indstille forslagene til Økonomiudvalgets møde i maj 2027, således at de kan
indarbejdes i et samlet katalog til budgetforhandlingerne for 2028.
Proces
Miljø- og Erhvervsudvalget koordinerer egen proces. Intentionen med processen er, at
udvalget i første omgang sætter retningen og har mulighed for en inddragende proces i dialog
med eksterne aktører. Det er derudover vigtigt, at der er tid til, at administrationen kan
udarbejde kvalificerende materiale. Senest medio januar skal udvalget have bestilt de
beregninger og beskrivelser, der skal anvendes i budgetforslagene.
Spareforslagene offentliggøres sammen med det samlede høringsmateriale, hvorfor udvalget
ikke skal indarbejde en høringsperiode i procesplanen.
Har udvalget forslag, der går på tværs af organisationen, skal disse koordineres mellem
udvalgsformændene og de pågældende direktører. Tværgående forslag løftes til
Økonomiudvalget, der tager stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med forslaget.
Tidsplan
Økonomiudvalget har godkendt nedenstående tidsplan for det politiske arbejde med
nettosparerammerne, jf. tabel 2.
Tabel 2: Fagudvalgenes tidsplan
Dato/ periode
Beskrivelse af aktivitet
November/december
Drøfter retning for spareforslag, effektiviseringer, besparelser og
investeringer, som administrationen skal arbejde ud fra.
Drøfter hvilke aktører udvalget vil inddrage i budgetarbejdet.
December/januar 2027
Dialogmøde med udvalgte aktører inden medio januar.
Medio januar 2027
Udvalget giver løbende, men senest medio januar, bestilling til
administrationen på forslag, der skal beregnes og beskrives til
marts møderne.
Dato/ periode
Beskrivelse af aktivitet
Marts 2027
Administrationen fremlægger økonomisk overblik over emner og
forslag på baggrund af udvalgets bestilling.
Udvalget beslutter, hvorledes der skal arbejdes med en eventuel
restbesparelse.
Status på arbejdet fremsendes til orientering til Økonomiudvalget
Maj 2027
Indstilling til Økonomiudvalget om samlet løsningsforslag for
nettosparerammen inklusiv omprioriteringer og øvrige
tilpasninger.
Bilag 1 er et arbejdsdokument med udgangspunkt i tabel 2, hvor udvalget kan arbejde videre
med egen tids- og handleplan.
Fagudvalgenes løbende processer vil blive indarbejdet i den politiske budgetvejledning til
budget 2028-2031, som senere bliver fremsendt til godkendelse i Økonomiudvalget.
Økonomiske konsekvenser
Kilde: Bornholms Regionskommune, Miljø- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.