Fælles strategiske udviklingsmål for det bornholmske skolevæsen

Indstilling

Direktionen indstiller, at
a) udvalget godkender de tre fælles strategiske udviklingsmål for det bornholmske
skolevæsen
b) de tre strategiske udviklingsmål udgør den fælles ramme for skolernes
skoleudviklingsplaner
c) den enkelte skole på baggrund af lokale data, analyser, erfaringer og dialog fastlægger
egne lokale udviklingsmål og indsatser inden for den fælles ramme
d) de tre strategiske udviklingsmål indgår som fælles strategisk ramme for de årlige
skoleudviklingssamtaler

Sagsfremstilling

En fælles strategisk retning
Det bornholmske skolevæsen står over for en række udviklingsopgaver, som kræver både en
fælles strategisk retning og mulighed for lokale løsninger.
Konstitueringsaftalen, der blev indgået i december 2025, mellem konstitueringsparterne efter

kommunalvalget, peger blandt andet på behovet for at styrke almenområdet, forebygge
mistrivsel, sikre stærke voksne og bedre hverdagsmiljøer, styrke fællesskaber og samarbejdet
med familier og lokalsamfund samt skabe en bedre balance mellem inkluderende
læringsmiljøer og målrettede specialtilbud.
Samtidig er der behov for at håndtere rekruttering og fastholdelse af pædagogisk og
undervisende personale, styrke det tværfaglige samarbejde og sikre gode overgange i børn og
unges forløb.
På folkeskoleområdet er der tilsvarende sket en markant ændring i den nationale retning. Med
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse er der lagt vægt på mindre
central styring og større lokalt råderum med fokus på elevernes faglige udvikling, dannelse og
trivsel. Aftalen rummer blandt andet initiativer om mere praktisk undervisning, faglig fordybelse,
styrkede pædagogiske kompetencer, stærkere inkluderende læringsmiljøer og en styrket
indsats for elever med faglige udfordringer.
De tre strategiske udviklingsmål skal ses i denne sammenhæng. De skal skabe en tydelig
fælles retning, men samtidig give skolerne mulighed for selv at identificere de udfordringer og
udviklingsbehov, der er mest relevante lokalt.
Børne- og Skoleudvalget drøftede den 23. september 2026 den fremtidige retning for det
bornholmske skolevæsen i Sammen om Skole-forum. (Bilag 1, Notat temaer fra drøftelserne i
Sammen om skole)
Drøftelserne havde blandt andet fokus på:

fælles retning og fælles børnesyn

trivsel, fællesskaber og elevernes lyst til at gå i skole

fravær og deltagelse

faglig kvalitet og faglig udvikling

stærke voksne og professionelle fællesskaber

tidlig indsats og tværprofessionelt samarbejde

sammenhæng mellem almen- og specialområdet

Drøftelserne udgør sammen med konstitueringsaftalen og de nationale politiske rammer
grundlaget for Børne- og Skoleudvalgets beslutning om de tre strategiske udviklingsmål.
De tre mål skal ikke ses som tre adskilte spor. Fravær og deltagelse, trivsel og fællesskaber
samt faglig udvikling og kvalitet er indbyrdes afhængige.
En elev, der ikke oplever sig som en del af fællesskabet, kan få vanskeligt ved at deltage i
undervisningen. Manglende deltagelse kan påvirke både trivsel og faglig udvikling, ligesom
faglige vanskeligheder kan påvirke elevens trivsel og tilknytning til skolen.
De tre mål skal tilsammen understøtte konstitueringsaftalens ambition om fællesskab i
hverdagen – ingen børn skal stå alene.
Uddybning af de politisk strategiske udviklingsmål
Mål: Flere børn og unge skal deltage aktivt i skolens undervisning og fællesskaber, og
bekymrende fravær forebygges og reduceres.

Fravær er ikke alene et spørgsmål om fremmøde. Det er et komplekst område, der fra
regeringens side investeres i at blive klogere på. Seneste greb er VIVEs rapport fra 2026
Langvarigt bekymrende skolefravær, der blandt andet indeholder fire anbefalinger til, hvordan
langvarigt bekymrende skolefravær kan forebygges (Bilag 2, VIVE rapport ”Langvarigt
bekymrende skolefravær).
Fravær kan være et tegn på, at en elev ikke trives, ikke oplever sig som en del af fællesskabet
eller har vanskeligt ved at deltage i undervisningen.
Skolernes arbejde med fravær kan derfor kobles til spørgsmålet om, hvordan skolen skaber
deltagelsesmuligheder for alle elever.
Dette understøtter konstitueringsaftalens mål om, at ingen børn skal stå alene, og ambitionen
om et stærkere almenområde, der gennem forebyggelse skal kunne understøtte flere børn i de
almene fællesskaber.
Det er samtidig i direkte forlængelse af den nationale udvikling. I januar 2026 blev der indgået
en aftale om nye regler for fravær og specialundervisning, som har fokus på tidligere og mere
forebyggende indsatser for elever med mistrivsel eller højt fravær. Aftalen lægger blandt andet
vægt på flere tidlige indsatser på skolerne, fællesskabsorienterede indsatser og hurtigere
hjælp. Børne- og undervisningsministeren vil fremsætte lovforslag om de initiativer, der kræver
lovændring, med forventet ikrafttrædelse fra skoleåret 2027/2028.
Fravær skal derfor ikke alene håndteres som et registrerings- eller kontrolområde, men indgå i
skolens samlede arbejde med trivsel, undervisning, fællesskaber og deltagelse.

Mål: Flere børn og unge skal opleve trivsel, tilhørsforhold og mulighed for at lykkes i skolens
faglige og sociale fællesskaber.
Konstitueringsaftalen har et tydeligt fokus på fællesskab i hverdagen – ingen børn skal stå
alene, stærke voksne og bedre hverdagsmiljøer samt samarbejde med familier og
lokalsamfund.
Det peger på en forståelse af trivsel, hvor det ikke alene handler om den enkelte elevs
oplevelse, men også om de fællesskaber, læringsmiljøer og relationer, som børn og unge er en
del af.
Dette var også et centralt tema i drøftelserne i Sammen om Skole-forum den 23. september,
hvor der blandt andet blev peget på klassefællesskaber, stabile relationer, elevinddragelse,
mestring og sammenhængen mellem trivsel og faglighed.
Den nationale retning understøtter samme fokus. Kvalitetsprogrammet har blandt andet
initiativer om ro og rammer, stærkere pædagogiske kompetencer, trygge og stabile rammer og
styrkede inkluderende læringsmiljøer.
Fagfornyelsen har samtidig fokus på en mere virkelighedsnær og engagerende undervisning,
hvor eleverne inddrages og inviteres ind i faglige og sociale fællesskaber.

Mål: Flere børn og unge skal have mulighed for at udvikle deres faglige og alsidige
kompetencer gennem undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet.

Konstitueringsaftalen peger på behovet for stærke dagtilbud og skoler, stærke voksne og bedre
hverdagsmiljøer samt en balance mellem inkluderende læringsmiljøer og målrettede
specialtilbud.
En stærk folkeskole forudsætter derfor både, at eleverne trives og deltager, og at de udvikler
sig fagligt.
Dette er også et centralt omdrejningspunkt i Folkeskolens kvalitetsprogram. Den nationale
aftale har som grundidé, at folkeskolen skal sættes mere fri, så elevernes faglige udvikling og
dannelse kommer i fokus. Samtidig skal der være mere plads til faglig fordybelse, praktisk
undervisning og lokale løsninger.
Fagfornyelsen skal blandt andet understøtte en mere praktisk orienteret, virkelighedsnær og
engagerende undervisning med plads til faglig fordybelse.
Fra politiske mål til skolernes udviklingsplaner
De tre strategiske udviklingsmål udgør den fælles kommunale ramme, mens den enkelte skole
på baggrund af egne data, analyser og lokale erfaringer identificerer de områder, hvor der er
størst behov for udvikling.
Skoleudviklingsplanen bliver dermed bindeleddet mellem den politiske retning og skolens
konkrete udviklingsarbejde.
Udviklingsplanen er ledelsens redskab til strategisk ledelse af udviklingen på den enkelte
skole. I arbejdet med udviklingsplanen arbejder ledelsesteamet i rammen:
1. analysere egen situation og relevante data
2. identificere lokale udfordringer og potentialer
3. vælge lokale udviklingsområder med afsæt i de tre strategiske udviklingsmål
4. formulere egne udviklingsmål
5. beskrive konkrete indsatser og tegn på progression
6. følge op og justere indsatserne løbende
Modellen giver dermed mulighed for fælles retning – forskellige veje.
Skoleudviklingssamtaler
De tre strategiske udviklingsmål skal samtidig være en del af den strategiske ramme for de
årlige skoleudviklingssamtaler.
Efter folkeskolelovens § 40 a har kommunalbestyrelsen (i Bornholms regionskommune
delegeret til chef for dagtilbud og skole) en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder.
Skolelederen har initiativret til at beskrive skolens udviklings- og indsatsområder, mens
kommunalbestyrelsen supplerer med samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for
skolevæsenet og inddragelse af de lovpligtige data.
De tre mål skaber dermed sammenhæng mellem
Den politiske strategiske retning - Skolens analyse - Skolens udviklingsplan, med lokale
udviklingsmål og indsatser – Skoleudviklingssamtalen med opfølgning og justeringer –
orientering til Børne- og skoleudvalget.

Økonomiske konsekvenser
Beslutningen om de tre strategiske udviklingsmål har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Eventuelle økonomiske konsekvenser af konkrete indsatser, herunder kompetenceudvikling,
organisering, tværprofessionelle indsatser eller andre tiltag, vil skulle vurderes i forbindelse
med beslutning om de konkrete indsatser.