Oplæg til ændret tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

Indstilling

Direktionen indstiller, at
a) den ny tildelingsmodel, med en fordelingsnøgle 1:2, på dagtilbudsområdet
godkendes,
herunder at forældrebetalingstaksterne ændres jf. tabel 9. Begge dele med effekt
fra 1. januar 2027
og
b) Center for Børn og Læring omlægger ikke disponerede midler, 0,5 mio. kr., på
bevilling 11 Dagtilbud, til at sikre tæt opfølgning, styring og afrapportering vedr.
minimumsnormeringer, varetaget i Udvikling, koordinering og rådgivning

Sagsfremstilling

Siden den 1. januar 2024 har alle kommunale og selvejende mv. daginstitutioner været
omfattet af krav om minimumsnormeringer. Lovkravet opgøres som et årligt gennemsnit i den
enkelte kommune.
Danmarks Statistik opgør på vegne af Børne-, Ældre og Boligministeriet normeringerne i de
enkelte kommuner, som offentliggøres hvert efterår for det forudgående år.
Danmarks Statistik offentliggjorde den 28. september 2026 kommunernes normeringer i 2025.
Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af normeringer i kommunale og selvejende
daginstitutioner mv. i 2025, havde Bornholms Regionskommune (BRK) en normering på flere
end tre børn pr. pædagogisk personale i vuggestue. Derved overholder kommunen ikke
reglerne for minimumsnormeringer.
Minimumsnormeringerne foreskriver, at der skal være 1 medarbejder til 3 børn i vuggestuen og

1 medarbejder til 6 børn i børnehaven,
Normeringen i vuggestuen i BRK var i 2025 3,2 børn pr. medarbejder. Normeringerne i 2023 og
2024 var 3,0 børn pr. medarbejder (Tabel 1).
Normeringen i børnehaven var i 2025 5,2 børn pr. medarbejder. I 2023 og 2024 var
normeringen henholdsvis 5,1 og 4,9 børn pr. medarbejder.
Tabel 1: Minimumsnormering i BRK i 2023-2025
Område

Vuggestue 0-2 år

Børnehave 3-5 år

Tabel 2 og 3 viser antallet af ansatte og børn for henholdsvis 2024 og 2025 samt
minimumsnormeringen holdt op mod de faktiske ansatte. Tallene viser, at dagtilbud samlet har
26,68 ansatte mere end minimumskravene for 2024, og 13,48 for 2025. I vuggestuerne viser
tallene at dagtilbud i 2024 har 1,4 ansatte over minimumsnormeringerne, og i 2025 har
dagtilbud 5,07 ansatte under minimumsnormeringerne. Tilsvarende ligger antallet af ansatte i
børnehave 25,3 stillinger over minimumsnormeringen i 2024 og 18,6 i 2025.
Tabel 2: Beregnet minimumsnormering holdt op mod faktiske ansatte i 2024
Type

Indskrevne
børn

Normering
børn/ansat

Beregnet ansatte v.
minimumsnormering

Faktiske
ansatte

Difference

Vuggestue

Børnehave

Ialt

Tabel 3: Beregnet minimumsnormering holdt op mod faktiske ansatte i 2025
Type

Indskrevne
børn

Normering
børn/ansat

Beregnet ansatte v.
minimumsnormering

Faktiske
ansatte

Difference

Vuggestue

Børnehave

Ialt

Tabel 4 viser, at der fra 2024 til 2025 har været et nettofald i børnetallet på 14,6 børn samt en
nettoreduktion i antallet af ansatte på 16,7. Denne udvikling har betydning for forholdet mellem
antallet af børn og voksne i dagtilbuddene. Resultatet viser, at normeringen i 2025 landede på
5,16 børn pr. voksen i børnehavedelen og 3,15 børn pr. voksen i vuggestuedelen, mod
henholdsvis 4,92 og 2,96 i 2024.
Tabel 4: Forskelle i indskrevne, ansatte og minimumsnormering 2024 -2025
År

Børn

Ansatte

Minimumsnormering

Vuggestue

Børnehave

Vuggestue

Børnehave

Vuggestue

Børnehave

Difference

Samlet betyder det, at BRK fra at have ligget 26,7 ansatte over minimumsnormeringen i 2024
befinder sig 13,5 ansatte over minimumsnormeringen i 2025.
Denne forskel har været udgangspunktet for administrationens afdækning af årsagerne til
nedgangen i antallet af ansatte i de kommunale børnehuse.

Årsag til manglende efterlevelse
Siden vedtagelsen af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet, er der sket en kontinuerlig
præcisering af udregningsbetingelser fra Danmarks statistik (DST).
Tabel 5 viser antal årsværk indenfor de områder, hvor der er sket ændringer i ansættelserne
og registreringerne mellem 2024 og 2025.
Årsagerne til ændringer kan deles op under to overordnede overskrifter, fejlregistrering/ændret
registreringspraksis og aktivitetsændringer.
Tabel 5 Opgørelse af antal årsværk

Årsag

Fejlregistrering / ændret registreringspraksis

Antal årsværk

Inklusions- og ressourceteamet

En medarbejder tæller grundet ændrede arbejdsopgaver ikke
længere tæller med i 2025

Støtte til private børnehuse
Fra og med 2025 ændrede DST opgørelsesmetoden for støtte til
børn i private institutioner. Med ændringen tilskrives
Inklusionsteamets opgaveløsning i private børnehuse normeringen i
de enkelte private børnehuse og trækkes dermed ud af den
kommunale normering.

Fleksjob
Fleksjob ansatte på gammel ordning, har i 2024 ikke været korrekt
opgjort i kommunens valideringsrapport. Fleksjob ansatte har i
opgørelser skullet været registreret med faktiske antal timer. I 2024
blev fleksjobansatte på gammel ordning automatisk registreret som
fuldtidsansat. I 2025 foretog DST regulering af fleksjob ansatte på
gammel ordning.

Statsmidler til social normering

Pædagogisk personale ansat med midler fra statslige puljer til
sociale normeringer tæller ikke med i normeringsopgørelsen.
En gennemgang af data viser, at medarbejderne i 2025 fejlagtigt
fratrukket to gange.
Aktivitetsændringer

Færre studerende

PAU elever og studerende udgjorde i 2024 7,78 vægtede årsværk,
mens de i 2025 udgjorde 5,4 årsværk. På den baggrund er der 2,34
mindre årsværk i 2025.
Pau årsværk

Pædagog
årsværk

Samlet
årsværk

Diff.

*Tallene er korrigeret for vægtning på henholdsvis 24% og 43% jfr.
vejledning om registrering af studerende og elever.

Mindre sygefravær / mindre vikarforbrug

Ved sygefravær tæller både den syge og vikaren med i
normeringsopgørelsen.
Udgifterne til vikardækning er faldet fra 5,5 mio. kr. i 2024 til 4,5
mio. kr. i 2025. Dette fald svarer, ved en gennemsnitlig timeudgift
på ca. 179 kr., til cirka 2,9 årsværk.
Ialt

Om minimumsnormeringer
En gang årligt beregner og offentliggør DST normeringerne for alle landets kommuner. For at
få de nødvendige data, indsamler DST børnedata via de kommunale pladsanvisningssystemer
og personaledata indhentes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Dertil indhenter
DST oplysninger fra landets kommuner om:
Børns oprykningstidspunkt fra vuggestue til børnehave (børnene på Bornholm starter
først i børnehave, når de er fyldt tre år)
Kommunale fordelingsnøgler til fordeling af personalet i centralt placerede
støttepædagoger (på Bornholm er det Inklusions- og Ressourceteamet)
Brug af vikarer fra eksterne vikarbureauer (anvendes ikke på Bornholm)
Data om kommunalt pædagogisk personale, der varetager støttefunktioner til børn i
privatinstitutioner
Kommunale fordelingsnøgler til fordeling af personalet i aldersintegrerede institutionerne

Især det sidste punkt er meget væsentligt i forhold til beregningen af minimumsnormeringen.
DST kan via det kommunale pladsanvisningssystem trække oplysninger om antallet af børn i
hhv. vuggestue og børnehave. Men de kan ikke trække oplysninger om, hvor mange ansatte
der er i hhv. vuggestue og børnehave. Disse data eksisterer ikke, da medarbejdere er ansat i
hele Bornholms Regionskommune med arbejdssted i det enkelte børnehus. Derfor beregnes
minimumsnormeringerne for hhv. vuggestue og børnehave, ud fra hvilken fordelingsnøgle til
personalet den enkelte kommune har. BRK har i mange år haft en fordelingsnøgle der hedder
1-1,75. Nøglen skal forstås sådan, at når der tildeles personaleressourcer for 100 kr. til et
børnehavebarn, tildeles der for 175 kr. til et vuggestuebarn, svarende til 75 procent mere.
Denne fordeling harmonerer ikke med loven om minimumsnormeringer. Ifølge loven må der
maksimalt være tre børn pr. ansat i vuggestuen og maksimalt seks børn pr. ansat i
børnehaven. Altså en 1-2 fordeling, hvor børn i vuggestuen får det dobbelte i personaletildeling
i forhold til børnehaven.
Administrationen har beregnet, at hvis der havde været en tildelingsmodel med nøglen 1-2 i
2025, så ville BRK have overholdt minimumsnormeringen for vuggestuen i 2025.
Tabel 6: Normeringstallene for BRK (børn pr. ansat) i 2025
Officielle tal DST

Ny tildeling

Vuggestue

Børnehave

Normeringen i vuggestuen ville falde fra 3,2 børn pr. ansat til 2,9 børn pr. ansat. Omvendt ville
normeringen i børnehave stige fra 5,2 børn pr. ansat til 5,5 børn pr. ansat, men der ville stadig
være en god margin op til de seks børn, som loven foreskriver. Den ændrede tildelingsmodel
ville have svaret til en besparelse på ca. 3,5 mio. kr. Hvilket med tydelighed viser, at der var
ansatte nok i de kommunale børnehuse i 2025 som helhed til at opfylde lovens krav om
minimumsnormeringer, både på vuggestue- og børnehaveområdet.
Faktisk var der 13,5 fuldtidsstillinger mere end lovens minimumskrav, hvis man ser på
børnehusene som helhed. Som det fremgår af nedenstående, var der 5,0 fuldtidsstillinger for
lidt i de kommunale vuggestuer, idet der burde have været 104 ansatte, mens der kun var 99
ansatte. Omvendt var der 18,5 fuldtidsstillinger mere i de kommunale børnehaver end lovens
krav foreskriver.
Tabel 7: Overblik over børn, beregnet antal ansatte iht. minimumskrav og faktiske ansatte i
Antal
børn
Vuggestue 311,9

Norm iflg.
loven

Beregnet antal
ansatte

Faktuelt antal
ansatte

Forskel

Børnehave 682,5

I alt

Kommunens tildelingsmodel er – ligesom tidligere år - 1-1,75 i 2026. Noget tyder dog på, at
kommunen alligevel (jfr. Center for Økonomi og Personale) kommer til at overholde
minimumsnormeringerne i 2026. Der er udmøntet 8,7 mio. kr. fra staten til BRK i finansloven for
2026, som orienteret om på Kommunalbestyrelsesmøde den 26. marts 2026. Heraf går 5,0
mio. kr. til de kommunale børnehuse. Midlerne fra finansloven er givet til kommunerne som
kompensation for, at lederne udgår af opgørelsen af minimumsnormeringerne. Men da lederne
først udgår med virkning fra 1. januar 2027, har vi en situation i 2026, hvor kommunen både
har fået midler til erstatning for lederne, samtidigt med at lederne stadig tælles med i
opgørelsen af minimumsnormeringerne i 2026.
Det er forventningen, at BRK i 2027 vil komme i samme situation som i 2025 mht. overholdelse
af minimumsnormeringerne, hvis ikke kommunen ændrer sin tildelingsmodel (fordelingsnøgle
mellem børnehave og vuggestue).

Ændring af tildelingsmodel i 2027
En ændring af kommunens tildelingsmodel vil betyde, at satserne for ”pengene følger barnet” i
de kommunale børnehuse også ændres. Jf. nedenstående, vil satserne for vuggestuebørnene
stige med ca. fem procent, mens satserne for børnehavebørnene vil falde med fem procent.
Tabel 8: Ændringer i de årlige satser for "pengene følger barnet" i de kommunale børnehuse
gældende for 2027
Tilbud

Nuværende
Ny model

Ændring Ændring i

Vuggestue - fuldtid 113.391

Vuggestue - deltid

Børnehave fuldtid

Børnehave - deltid

Det samme vil være gældende for forældrebetalingen. Som det fremgår nedenfor, vil
forældretaksterne for vuggestuen stige med knap fem procent, mens forældretaksterne for
børnehaven falde med ca. fire procent.
Tabel 9: Ændringer i de månedlige forældretakster i de kommunale børnehuse gældende for

Tilbud

Ændring i
kr.

Ændring i

Vuggestue - deltid 2.579

Børnehave fuldtid

Børnehave deltid

Vuggestue fuldtid

Nuværende
model (11,8)

Ny model

Grunden til at ændringerne i forældretaksterne ikke helt matcher ændringerne i satserne for
”pengene følger barnet” er, at ikke alle udgifter i budgettet fordeles i forholdet 1-2. Udgifter til
f.eks. el, vand, varme og løn til studerende fordeles i forholdet 1-1.
Ændringen af kommunens tildelingsmodel vil også ændre ved de tilskud, som kommunen yder
til børn i privatinstitutioner. Disse tilskud beregnes som et gennemsnit af de budgetterede
udgifter til børn i kommunale tilbud. Jf. nedenstående, vil tilskuddene til vuggestuebørn i
privatinstitutioner sige med ca. fire procent, mens tilskuddene til børnehavebørn i
privatinstitutioner vil falde med lidt over fire procent.
Tabel 10: Ændringer i månedlige kommunale tilskud til børn i privatinstitutioner gældende for
Tilbud

Nuværende
model (11,8)

Ny
model

Ændring Ændring
i kr.
i%

Driftstilskud vuggestue fuldtid

Driftstilskud vuggestue deltid

Adm.bidrag vuggestue

Bygningstilskud vuggestue

Driftstilskud børnehave fuldtid

Driftstilskud børnehave deltid

Adm.bidrag børnehave

Bygningstilskud børnehave

Tilskuddene til børn med en vuggestueplads i en privatinstitution stiger ikke lige så meget i
procent, som tilskuddet til børn med en børnehaveplads i en privatinstitution falder. Dette
skyldes, at tilskuddet til vuggestuebørn i privatinstitutioner beregnes som et vægtet
gennemsnit, af de budgetterede udgifter til børn i kommunal vuggestue og kommunal dagpleje.
Når budgettet til de kommunale vuggestuer stiger, medens budgettet til den kommunale
dagpleje er uforandret, trækker de lidt lavere gennemsnitsudgifter pr. barn i dagplejen ned i
beregningen af kommunens tilskud til børn med et vuggestuetilbud i en privatinstitution. Dette
får også en betydning for den kommunale økonomi, hvilket uddybes i økonomiafsnittet.
Såfremt modellen ikke ændres, vil det kræve en øget budgettildeling til dagtilbudsområdet, for
at kunne efterleve kravene til minimumsnormeringer fremover. Hvis man i vuggestuen skal
ramme en normering på 2,94 barn pr. medarbejder, vil det kræve en opnormering på 13
årsværk, svarende til en merbevilling på 6,0 mio. kr. Med indregning af forældrebetaling,
udgifter til søskendetilskud og økonomiske fripladser, samt stigninger i tilskud til børn i
privatinstitutioner, vil denne løsning koste kommunen 7,3 mio. kr. årligt.
Fremtidig efterlevelse
Center for Børn og Læring har erfaret, at opgaven med at følge op på
minimumsnormeringernes overholdelse er større end tidligere antaget. Derfor foreslår centeret
at omlægge ressourcer indenfor bevilling 11 Dagtilbud til værktøjer og medarbejderressourcer
for fremadrettet at kunne følge med i, styre og afrapportere på efterlevelse af lovkrav om
minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. Denne opgave vil, med de nuværende
ressourcer til rådighed i UKR, ikke kunne løftes.
Denne øvelse vil have en afledt effekt på de private institutioner.

Økonomiske konsekvenser
En ændring af kommunens tildelingsmodel på dagtilbudsområdet, vil ikke påvirke det samlede
budget for de kommunale børnehuse. Modellen betyder at budgetterne omfordeles mellem
vuggestuer og børnehaver, men det samlede budget forbliver uændret. Som det fremgår af
nedenstående, så gælder det også den budgetterede forældrebetaling og budgettet til
økonomiske fripladser og søskendetilskud til forældre med børn i kommunale børnehuse.
Tabel 11: Ændring i det kommunale budget for 2027
(Beløb i 1.000 kr.)

Ændret bevilling til kommunale børnehuse

Ændring forældrebetaling

Ændring fripladser og søskendetilskud,
kommunalt

Ændring tilskud til privatinstitutioner

Ændring fripladser og søskendetilskud,
privatinstitutioner

Ændring tilskud til privat pasning

Ændring i alt

Men som tidligere nævnt, så vil tilskuddet til børn i privatinstitutioner samlet set falde.
Tilskuddet til børn med et vuggestuetilbud i en privatinstitution vil ikke stige ligeså meget, som
tilskuddet til børn med et børnehavetilbud vil falde. Dette skyldes at tilskuddet til børn med et
vuggestuetilbud i en privatinstitution beregnes som et vægtet gennemsnit af kommunens
gennemsnitlige udgifter pr. barn i hhv. den kommunale dagpleje og kommunale vuggestue. Og
da udgiften i dagplejen er lavere end udgiften i vuggestuen, så trækker det ned i beregningen
af tilskuddet til børn med et vuggestuetilbud i en privatinstitution. Der vil også være en mindre
besparelse på kommunens udgifter til økonomiske fripladser og søskende tilskud til forældre
med børn i privatinstitutioner. I alt vil der som led i modelændringen være 0,5 mio. kr. i ikkedisponerede midler under bevilling 11 Dagtilbud. Disse midler foreslås anvendt til løbende
opfølgning, styring og afrapportering vedr. minimumsnormeringerne.