Brøndby
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 19. august, Kommunalbestyrelsen -, Brøndby

Beslutning om godkendelse af garantistillelse til Brøndby Fjernvarmes lån til Projekt Fremtidens Brøndby Strand

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. har anmodet Brøndby Kommune om garantistillelse i forbindelse med optagelse af et lån hos Kommunekredit på 25 mio. kr. til finansiering af omlægning af fjernvarmehovedledningen i området Fremtidens Brøndby Strand mellem Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard og Brøndby Strand Kirke.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen -, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen tiltrædes. Beslutningshistorik Økonomiudvalget - 2026-2029, 12.08.2026, Punkt 7 Indstillingen anbefales.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Økonomiafdelingen indstiller, 1. at Kommunalbestyrelsen godkender Brøndby Fjernvarmes anmodning om garantistillelse for lån hos Kommunekredit på 25 mio. kr., og 2. at garantiprovisionen fastsættes til 0,8 pct. årligt af restgælden til kommunen.

Sagsfremstilling

Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. har den 15. juni 2026 anmodet Brøndby Kommune om garantistillelse i forbindelse med optagelse af et lån hos Kommunekredit på 25 mio. kr. til finansiering af omlægning af fjernvarmehovedledningen i området Fremtidens Brøndby Strand mellem Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard og Brøndby Strand Kirke (se bilag 1). Brøndby Fjernvarme beskriver, at de forventer cirka 2.600 nye boliger samt en skole og andre bygninger, når Fremtidens Brøndby Strand er fuldt udbygget.
Garantistillelse I henhold til varmeforsyningsloven kan kommuner lovligt stille garantier for fjernvarmeselskabers låneoptagelse i forbindelse med anlægsprojekter, herunder køb af grunde. Kommunens garantistillelse er samtidig en forudsætning for, at Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. lovligt kan optage lån hos Kommunekredit. Forsyningsselskabernes låneoptag hos Kommunekredit anvendes primært som finansieringskilde ved større bygge- og anlægsprojekter inden for forsyningsområdet, da det giver mulighed for at opnå økonomiske fordele i forhold til andre finansieringsalternativer.
Side 1

Forvaltningen anbefaler på denne baggrund, at anmodningen om garantistillelse imødekommes.

Garantiprovision og risiko
Kommunerne har ved kommunal garantistillelse en forpligtelse til at opkræve en garantiprovision på markedsvilkår. Garantiprovisionen skal i henhold til EU's statsstøtteregler opkræves for at sikre, at kommunen ikke yder ulovlig statsstøtte til fjernvarmeproduktion.
Garantiprovisionen skal fastsættes med udgangspunkt i en vurdering af den risiko, som kommunen løber ved at stille garantien, og skal dække denne risiko.
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab har bistået kommunen med en vurdering af risikoen, herunder en kreditvurdering, hvor det anbefales at fastholde den nuværende garantiprovisionssats på 0,8 pct. (se bilag 2).
Forvaltningen anbefaler, at der anvendes en garantiprovisionssats på 0,8 pct., hvilket er samme sats, som på nuværende tidspunkt anvendes på de øvrige garantistillelser til Brøndby Fjernvarme.

Økonomiske konsekvenser
Godkendelse af anmodningen om garantistillelse påvirker ikke Brøndby Kommunes egen låneramme.
Garantiprovisionen opkræves forud. Ved stiftelse af lån/garanti opkræves garantiprovisionen af hovedstolen, og efterfølgende opkræves den primo kalenderåret af restgælden pr. 1. januar.
Indbetalingen vil forøge Brøndby Kommunes likviditet på balancen, da dette vil blive bogført som en indtægt under posten "Renteudgifter og -indtægter".
Tabel 1: Brøndby Fjernvarmes historiske låneramme, som Brøndby Kommune har stillet garanti for hos Kommunekredit (angivet i mio. kr.)

År
Hovedstol Restgæld pr. 30-062026

Samlet 252,70

Konsekvenser for grøn omstilling
Ingen konsekvenser for grøn omstilling.

Beslutning

Henrik Dornfeldt erklærede sig inhabil og deltog ikke under behandlingen af punktet. Indstillingen tiltrædes. Beslutningshistorik Økonomiudvalget - 2026-2029, 12.08.2026, Punkt 7 Indstillingen anbefales.

Bilag

  • Bilag 1 - Ansøgning om garantistillelse til lån til projekt Fremtidens Brøndby Strand den 15 juni 2026 Bilag 2 - BDO notat - oplæg til fastsættelse af garantiprovision Brøndby Fjernvarme
  • Side 2

Kilde: Brøndby Kommune, Kommunalbestyrelsen -, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.