Målsætning for styrket beredskab i HOFOR

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
1. at Kommunalbestyrelsen beslutter at fastsætte en målsætning for HOFOR om, at den
kollektive vand- og spildevandsforsyning bliver genetableret senest 3 døgn efter, at
en kritisk hændelse er indtruffet.
2. at Kommunalbestyrelsen beslutter, at HOFOR prioriterer at beskytte egne forsyningsanlæg under en kritisk hændelse med henblik på at reducere varige skader og foretage en sikker og hurtigst mulig genetablering af vand- og spildevandsforsyningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
1. at Kommunalbestyrelsen beslutter at indføre en egenbetaling på 300 kr. pr. husstand
ved tilmelding til at få foretaget et energitjek og/eller en solcellescreening, og at
pengene herfra tilgår projektbudgettet.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiafdelingen indstiller,
1. at Kommunalbestyrelsen godkender, at der gives en indtægtsbevilling på 3,1 mio. kr.
i perioden 2026-2028 samt en tilsvarende udgiftsbevilling til projektets
gennemførelse.

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller, at
1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I tilfælde af en alvorlig krisehændelse, fx regionalt strømsvigt, større cyberangreb eller fysisk
sabotage, er der risiko for længerevarende udfald i hele eller dele af HOFORs vand- og spildevandsforsyning. Langvarige udfald rammer sundhed, miljø, erhvervsliv og samfundsøkonomi. Miljøstyrelsen udpegede derfor i april 2026 HOFORs vand- og spildevandsselskaber
som kritiske enheder.

Vi fastsætter målsætninger for HOFORS beredskab
Som kritisk enhed er HOFOR underlagt NIS2- og CER-loven om øget beredskab for cybersikkerhed og fysisk modstandsdygtighed. Ejerkommunerne fastsætter mål og rammer for
HOFORs beredskab i tråd med statens udmelding (brev af den 6. januar 2026, se bilag). HOFORs bestyrelse beslutter de løsninger, der indfrier målene.

Side 1

Afledte konsekvenser
Ved omfattende strømafbrydelser i HOFORs område falder vandtrykket, og spildevandspumper stopper. Ved større udfald i hovedstadsområdet kan borgere derfor ikke drikke vand fra
hanen eller skylle ud i toilettet.
Målsætningen om at genetablere den kollektive forsyning senest 3 døgn efter en kritisk hændelse er indtruffet, betyder at kunder/borgerne skal sikre egen vandforsyning og spildevandshåndtering i op til 3 døgn. I denne sammenhæng er det kommunernes ansvar at sikre at borgere, på fx ældrecentre og bosteder har egen vandforsyning og spildevandshåndtering i op til
3 døgn.
HOFOR og kommunerne er i dialog om, hvordan borgerne bedst modtager kommunikation
om kunders selvforsyning med særligt fokus på håndtering af spildevand.
Genetablering af forsyningerne vil være afhængig af den konkrete hændelse, hvor særligt
forurening af drikkevandet kan betyde, at der går uger og potentielt måneder før den samlede vandforsyning er tilbage til normal drift. For spildevandsforsyningen er risiko for oversvømmelse af pumpestationer særlig kritisk, og nedbør og vandforbrug bliver derfor en afgørende faktor.

Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med projektet Energitjek og solcellescreening af
private boliger. På baggrund af erfaringer fra andre kommuner og fra den valgte udbyder
vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at en egenbetaling på 300 kr. pr. tilmeldte husstand
vil skabe ejerskab for projektet hos boligejerne. Dette kan bidrage til at sikre, at boligejere,
der gør brug af tilbuddet, efterfølgende gennemfører energiforbedringer af deres hjem.
En egenbetaling er ikke beskrevet i den indsats, Kommunalbestyrelsen har besluttet og som
er meldt ud offentligt. Her er beskrevet, at boligejerne tilbydes et gratis energitjek og kan
gøre brug af den budgetterede tilskudspulje.

Om projektet Energitjek og solcellescreening af private boliger
Kommunalbestyrelsen har i budgetaftalen afsat 720.000 kr. pr. år i 2026 og 2027 til at
gennemføre projektet Energitjek og solcellescreening af private boliger, der sammenfatter
følgende indsatser i Klimaplan for Brøndby:
• Boligejere med huse, der har energimærke E eller ringere, tilbydes et gratis
energitjek.

Side 1

Tilskudspulje til solcellescreening, så 100 boliger om året i hhv.2026 og 2027 får
foretaget en screening (gerne som en del af energitjek).

Ifølge foreløbig screening og segmentering er der knap 4.000 potentielle boligejere, der kan
få tilbuddet.
Disse indsatser har til formål at understøtte realiseringen af følgende delmål i Klimaplan for
Brøndby som en del af strategi Brøndby 2030:
• Delmål 1.2.1 - Det gennemsnitlige energimærke i parcel- og rækkehuse er mindst D i
• Delmål 1.2.2 - 10% af husstandene har opsat solceller i 2030 – med husstande
menes parcel- og rækkehuse i Brøndby kommune
Herudover vil boligejerne også modtage rådgivning om minimering af støj, hvis de er
interesserede heri.

Vurdering af egenbetaling som virkemiddel og beløb
Det vil koste 5.000-7.000 kr. for private boligejere, hvis de selv skal betale for et energitjek
og/eller solcellescreening. Det vil koste yderligere at udføre de anbefalede indsatser, der
kommer ud af energitjekket samt hvis husejeren vælger at få etableret solceller. I den
sammenhæng er 300 kr. et meget beskedent beløb. Valgte udbyder siger endvidere
følgende om egenbetaling ved energitjek:
”Flere kommuner har de seneste år valgt at tilføje egenbetaling fra borgere. Denne kan
variere mellem 200-500 kr. og er i høj grad med til at sikre at de boligejere, der gør brug af
tilbuddet, er motiverede til at gennemføre energiforbedringer af deres hjem.”

På baggrund heraf vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at det vil være fordelagtigt at
indføre en egenbetaling på 300 kr., gældende for både et samlet energitjek og
solcellescreening såvel som en af delene. Der vil ikke være dobbeltbetaling.

Den videre proces i projekt Energitjek og solcellescreening
Hvis Kommunalbestyrelsen ikke godkender indstillingen, forkastes forslaget om egenbetaling
og projektet, der er igangsat, vil herudover ikke blive påvirket. Forvaltningen har udarbejdet
kommunikationsmateriale og planlagt at afholde de første informationsarrangementer den
22. og 24. september 2026, hvor boligejerne kan høre mere om tilbuddet.

Økonomiske konsekvenser
Teknik- og Miljøforvaltningen estimerer, at en egenbetaling på 300 kr. pr. husstand vil tilføre
ca. 90.000 kr. til projektbudgettet. Projektet er allerede finansieret og er således ikke
afhængig af en egenbetaling. En egenbetaling vil som en sidegevinst gøre det muligt at
gennemføre yderligere energitjek.

Konsekvenser for grøn omstilling
Ifølge CO2-fremskrivningen kan der spares 35 ton CO2 i perioden 2022-2030, hvis 10% af de
private boliger reducerer varmeforbruget med 25%.

Side 2

Brøndby Kommune er en del af Køge Bugt Alliancen, som består af syv kommuner:
Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns. Køge Bugt Alliancen er
etableret i 2021 med ønsket om at beskytte og forbedre havmiljøet i Køge Bugt. Brøndby
Kommune har siden januar 2025 varetaget sekretariatsfunktionen for Køge Bugt Alliancen.
Køge Bugt Alliancen har siden 2024 søgt midler til et projekt om en økosystembaseret
havplanlægning. Køge Bugt Alliancen fik i april 2026 besked om, at den velgørende
organisation, Seabreak, ønsker at bevillige midler til projektet for i alt 3,1 mio. kr. ud af
projektets samlede budget på 3,8 mio. kr. De resterende midler til projektet dækkes af en
kontant medfinansiering fra Køge Bugt Alliancen på 185.000 kr. samt en medfinansiering i
form af løntimer fra projektparterne i Køge Bugt Alliancen, Tænketanken Hav og Danmarks
Miljøportal. De samlede midler skal fordeles over projektets toårige projektperiode fra maj
Projektet bygger videre på alliancens tidligere indsatser, som Kommunalbestyrelsen blev
orienteret om i december 2025.
Projektet har til formål at levere konkrete, bæredygtige redskaber og anbefalinger, som
myndigheder og politikere kan anvende i tilrettelæggelsen af den danske havplanlægning og
-forvaltning. Med Køge Bugt som pilotområde sigter projektet mod at etablere en national
model for "økosystembaseret havplanlægning", der betyder, at de marine økosystemer er
styrende for, hvordan myndigheder planlægger og forvalter aktiviteter på havet. Projektet

Side 1

bliver gennemført i et tværfagligt partnerskab mellem Køge Bugt Alliancen, Tænketanken
Hav, NIVA Danmark, Aarhus Universitet (DCE), Københavns Universitet (IGN), Democracy
X og Danmarks Miljøportal.
Brøndby Kommune skal som sekretariatskommune for Køge Bugt Alliancen være ansvarlig
for styring af projektets økonomi og regnskab. Forvaltningen ønsker derfor, at Grøn
omstilling og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen godkender den
forelagte indstilling om projektets indtægter og udgifter.

Økonomiske konsekvenser
Projektet finansieres af et bidrag fra den velgørende organisation, Seabreak, på 3,1 mio. kr. i
perioden 2026-2028. De resterende midler i projektets samlede budget på 3,8 mio. kr.
dækkes af medfinansieringer fra projektparterne Køge Bugt Alliancen, Tænketanken Hav og
Danmarks Miljøportal.
Da Brøndby Kommune alene varetager økonomistyringen af disse midler og ikke er den
reelle modtager, vil fondsmoms ikke belaste projektets økonomi
Økonomien påvirker ikke kommunens service- eller anlægsramme, da projektet er eksternt
finansieret.

Konsekvenser for grøn omstilling
Projekt ”Økosystembaseret havplanlægning i Køge Bugt” har en positiv betydning for grøn
omstilling, da den har fokus på at skabe konkrete redskaber og anbefalinger for en mere
bæredygtig forvaltning af havmiljøet. Projektet bidrager ligeledes til at øge borgernes
naturforståelse og engagement i at værdsætte og passe på naturen i Køge Bugt.
Projektet sigter ikke kun efter et øget lokalt engagement i havmiljøet, men efter at sætte en
national dagsorden for, hvordan den fremtidige arealanvendelse af danske havområder
forvaltes.

Side 2

Befolkningsprognosen fra COWI i 2025 viste, at antallet af 0-5-årige børn i Brøndby
Kommune forventedes at falde i de kommende år. På den baggrund fremlagde BKI et forslag
om at tilpasse kapaciteten på dagtilbudsområdet med 144 børneenheder1 fra 1. januar 2026.
Kapacitetstilpasningen betød blandt andet, at Børnehuset Spættebo lukkede pr. 1. maj 2026,
ligesom normeringen blev nedjusteret i udvalgte børnehuse. Som følge af
demografireguleringen i 2025 blev budgettet til dagtilbudsområdet samtidig reduceret med
Udviklingen i 2026 viser imidlertid, at forudsætningerne for den tidligere beslutning er under
forandring. BKI følger derfor løbende udviklingen i både kapacitet, indskrivninger og
ventelister i tæt samarbejde med Økonomiafdelingen og på tværs af kommunens områder.
Indskrivningsdata fra første halvår af 2026 viser, at belægningsprocenten for de 0-2-årige
forventes at overstige 100 pct. fra august 2026. Samtidig er der fortsat mulighed for flere
opskrivninger med garantidato i 2026, hvilket betyder, at presset på kapaciteten kan blive
endnu større.
Brøndby Kommune har pligt til at sikre et tilstrækkeligt antal pladser i dagtilbud
(forsyningsforpligtelsen, jf. dagtilbudsloven § 4) og tilbyde en plads til alle børn fra 26 uger og
frem til skolestart (pasningsgarantien, jf. dagtilbudsloven § 23). Det er derfor vigtigt, at
kommunen løbende tilpasser kapaciteten, så det er muligt at leve op til
forsyningsforpligtelsen og pasningsgarantien.

1 Brøndby Kommune opgør kapaciteten i antal børneenheder. Et vuggestuebarn udgør to

børneenheder, hvorimod et børnehavebarn udgør én børneenhed.

Side 1

Økonomiafdelingen har beregnet det forventede behov for dagtilbudspladser i andet halvår af
2026. Beregningen viser et stigende behov for kapacitet, og BKI har derfor pr. 1. august
2026 opnormeret 11 børnehuse med i alt 100 børneenheder.
Opnormeringen skal sikre, at kommunen kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter
dagtilbudspladser og dermed fortsat tilbyde pladser til de børn og familier, der har behov for
dem. Opnormeringen er gennemført efter dialog med de berørte dagtilbudsledere og
omfatter Brumbassen, Brøndbygård, Fuglemosen, Kirkebjerg, Kærdammen, Lindelund,
Påfuglen, Silergård, Svanen, Uglebo og Vesterled.
De 11 børnehuse er fordelt på Brøndby Strand, Brøndbyøster og Brøndbyvester og bidrager
dermed til at øge kapaciteten på tværs af kommunen.
Opnormeringen medfører et øget behov for pædagogisk personale i de berørte børnehuse
for at sikre, at kommunen fortsat lever op til lovkravene om minimumsnormeringer, jf.
dagtilbudsloven § 19 a. Da budgetterne for 2026 er lagt på baggrund af de forventede
udgifter i 2026, er der ikke afsat midler til de yderligere ansættelser, som følger af det øgede
kapacitetsbehov. De merudgifter, der følger heraf, vil derfor blive håndteret i forbindelse med
budgetopfølgning 3.

Økonomiske konsekvenser
Den samlede udgift i 2026 forventes at udgøre 3,7 mio. kr. Beløbet dækker en periode på
fem måneder, da ordningen først træder i kraft i løbet af året.
For 2027 er helårskonsekvensen beregnet til 9 mio. kr.
Når forældrebetalingen indregnes, er kommunens nettoudgift 2,8 mio. kr. i 2026 og 7,1 mio.
kr. i 2027. Konsekvenserne for 2027 er indarbejdet i overslagsårene.
Finansiering af den forventede udgift på 3,7 mio. kr. og indtægt på 0,8 mio. kr. i 2026
håndteres i forbindelse med budgetopfølgning 3.

Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.

Side 2

Videre proces

HOFOR fastlægger senest medio marts 2027 en plan for nødvendige tiltag med angivelse af
hvor, hvordan og hvornår. Parallelt hermed styrker HOFOR og kommunerne samarbejdet om
beredskab med fokus på:

Formaliseret koordinering og samarbejdsaftale
Fælles kommunikation om selvforsyning
Hurtig etablering af tappesteder
Opdatering af beredskabs- og kriseplaner, inkl. fælles kommunikationsplaner

Økonomiske konsekvenser
Denne sag påvirker ikke kommunens økonomi.
HOFOR er udpeget under NIS2- og CER-lovene som kritisk infrastruktur. Derfor er HOFORs
udgifter til investeringer i beredskab tillægsberettiget. og indgår derved i taksterne, som borgerne skal betale for vandforsyning og spildevandsafledning.

Konsekvenser for grøn omstilling
Et effektivt beredskab kan styrke borgernes tillid til den grønne omstilling ved at sikre stabil
forsyning under kriser og reducere behovet for fossil nødløsning over tid.
HOFOR peger på klimarisici ved fossil backup som en del af beredskabet. Det er muligt
fremover at kombinere kriseresiliens med lavere klimaaftryk, hvis HOFOR vælger grønne
løsninger fx biogas, solceller, batterier og energieffektiv drift.

Side 2

Beslutning

Indstillingen tiltrædes.

Beslutningshistorik
Grøn omstilling og Miljøudvalget - 2026-2029, 26.08.2026, Punkt 3
Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget - 2026-2029, 02.09.2026, Punkt 15
Indstillingen anbefales.

Beslutning om at indføre egenbetaling i projekt Energitjek
og solcellescreening

O stillede følgende ændringsforslag:
- At beslutningen først træder i kraft pr. 1.1.2027.
Ændringsforslaget blev vedtaget.

Beslutningshistorik
Grøn omstilling og Miljøudvalget - 2026-2029, 26.08.2026, Punkt 1
Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget - 2026-2029, 02.09.2026, Punkt 16
O stillede følgende ændringsforslag:
- At beslutningen først træder i kraft pr. 1. januar 2027
For ændringsforslaget stemte 2 (C og O). Imod stemte 5 (A, F og B).
Indstillingen anbefales med 6 stemmer (A, C, F og B). 1 undlod at stemme (O).

Beslutning om bevilling af eksternt finansieret projekt
”Økosystembaseret havplanlægning i Køge Bugt”

Indstillingen tiltrædes.

Beslutningshistorik
Grøn omstilling og Miljøudvalget - 2026-2029, 26.08.2026, Punkt 2
Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget - 2026-2029, 02.09.2026, Punkt 17
Indstillingen anbefales.

Orientering om kapacitet i dagtilbud 2026

Indstillingen tiltrædes.

Beslutningshistorik
Børne- og Skoleudvalget - 2026-2029, 26.08.2026, Punkt 6
Indstillingen anbefales.
Irfan Gilani (B) deltog ikke under punktets behandling.
Økonomiudvalget - 2026-2029, 02.09.2026, Punkt 18
Indstillingen anbefales.