Besluttet 9. september, Kommunalbestyrelsen -, Brøndby
Godkendelse af forslag om reviderede spørgetidsregler til kommunalbestyrelsesmøder
Forvaltningen fremlægger reviderede spørgetidsregler. Sagen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen -, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag: 1. punkt i forslag til spørgetidsregler ændres til: "Alle borgere i Brøndby kan stille spørgsmål til borgmesteren og udvalgsformændene". For ændringsforslaget stemte: 7 (C, O og B), imod stemte 12 (A, Ø og F). Økonomiudvalgets indstilling tiltrædes.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Staben for Politik og Organisation indstiller, 1. at de reviderede retningslinjer for spørgetid godkendes.
Sagsfremstilling
Forslaget om spørgetid til kommunalbestyrelsesmøder har været behandlet på økonomiudvalgsmøderne den 8. april og 3. juni 2026, og på kommunalbestyrelsesmøde den 10. juni. I forlængelse heraf fremlægger forvaltningen nu reviderede regler for spørgetid til kommunalbestyrelsesmøder til erstatning for de nuværende spørgetidsregler (se bilag med de nuværende spørgetidsregler). Regler for spørgetid til kommunalbestyrelsesmøder
1. Alle borgere i Brøndby kan stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen.
2. Spørgsmålene anmeldes på mail til Staben for Politik og Organisation, Sekretariat for politisk betjening mindst to hverdage før mødet, så der er tid til at vejlede spørgeren i rammerne for spørgsmål og spørgetid samt forberede svar på mødet.
3. Spørgetiden ligger inden det ordinære møde. Et spørgsmål skal kunne stilles indenfor to minutter, og der kan max stilles to spørgsmål pr. person.
4. På kommunalbestyrelsens møde svarer borgmesteren eller den ansvarlige udvalgsformand på kommunalbestyrelsens vegne.
5. Spørgsmål må ikke vedrøre personsager, enkeltsager eller personale. Dvs. spørgsmål må ikke indeholde personoplysninger eller vedrøre klager, som hører hjemme i forvaltningen.
6. Spørgsmål, der uden videre kan besvares af forvaltningen, og spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares, vil blive besvaret skriftligt efterfølgende.
Spørgetidsreglerne lægges på kommunens hjemmeside og erstatter de nuværende regler. Evaluering af ordningen Efter 4 møder laves en kort status med data om fremmøde og antal spørgsmål. Herefter fremlægges en sag for kommunalbestyrelsen om, hvorvidt ordningen skal fortsætte samt evt. justering af retningslinjerne.
Side 1
Forslaget om spørgetid kan også drøftes i sammenhæng med de øvrige initiativer, som det kommende § 17, stk. 4-udvalg drøfter. Udvalget har fokus på at styrke demokratiet, den demokratiske dannelse og den demokratiske debat i Brøndby med det formål, at flere borgere bliver inddraget i demokratiet, fællesskaberne og foreningslivet.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 2
Beslutning
Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag: 1. punkt i forslag til spørgetidsregler ændres til: "Alle borgere i Brøndby kan stille spørgsmål til borgmesteren og udvalgsformændene". For ændringsforslaget stemte: 7 (C, O og B), imod stemte 12 (A, Ø og F). Økonomiudvalgets indstilling tiltrædes.
Beslutningshistorik
Økonomiudvalget - 2026-2029, 02.09.2026, Punkt 10 Indstillingen anbefales med den bemærkning, at punkt 6 omformuleres som følger: Spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares, vil blive besvaret skriftligt efterfølgende.
Kilde: Brøndby Kommune, Kommunalbestyrelsen -, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.