Besluttet 7. oktober, Kommunalbestyrelsen -, Brøndby
Beslutning om indtægtsbevilling og orientering om Kvartershus i Brøndby Strand
Forprojektet ”Fremtidens Kvartershus i Brøndby Strand” er afsluttet. Afrapporteringen peger på et potentiale for et nyt kvartershus i Tranumparken, som kan styrke fællesskabet og sammenhængen i Brøndby Strand.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen -, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen tiltrædes. Beslutningshistorik Teknik- og Planudvalget - 2026-2029, 23.09.2026, Punkt 7 Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget - 2026-2029, 30.09.2026, Punkt 15 Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Kommunalbestyrelsen godkender en indtægtsbevilling på i alt 300.000 kr. for at dække medfinansering af forprojektet fra Realdania på 200.000 kr. og AKF/Sampension på 100.000 kr. 2. at Kommunalbestyrelsen tager orienteringen om forprojektets resultater og det videre arbejde med et nyt kvartershus i Brøndby Strand til efterretning.
Sagsfremstilling
Forprojektet er nu afsluttet Kommunalbestyrelsen blev den 18. juni 2025 orienteret om, at Brøndby Kommune var udvalgt til at deltage i udviklingsprojektet ”Fremtidens Kvartershus”, som er støttet af Realdania og Landsbyggefonden. Brøndby Kommune deltog sammen med AKF, Sampension, Tranemosegård og Postfunktionærernes Andelsboligforening og på vegne af det kommende Arealudviklingsselskab for Fremtidens Brøndby Strand P/S.
Formålet var at undersøge potentialet for at placere et nyt kvartershus i Tranumparken. Huset skal danne ramme om fællesskaber mellem nuværende og kommende beboere og skabe sammenhæng mellem det almene boligområde og den nye bymidte.
Forvaltningen har sammen med projektets parter og lokale aktører gennemført workshops, interviews og analyser. På den baggrund har arkitektvirksomheden NERD udarbejdet en rapport om potentialet for et nyt kvartershus, jf. bilag 1.
Et nyt kvartershus rummer potentiale for at styrke sammenhæng Rapporten peger på et kvartershus som et åbent og inviterende samlingssted, der kan fungere som bydelens fælles dagligstue og værksted. Huset skal styrke den fysiske og sociale sammenhæng mellem det nuværende og det kommende Brøndby Strand. Rapporten
Side 1
anbefaler, at parterne arbejder videre med at afklare husets placering, organisering, den juridiske model, fremtidig drift samt finansiering.
Parterne arbejder videre med projektet Erfaringerne fra udviklingsprojektets deltagende partnerskaber er samlet i en håndbog fra Realdania og Landsbyggefonden, jf. bilag 2.
Realdania har efter udviklingsprojektets afslutning åbnet en pulje på op til 80 mio. kr. til etablering af kvartershuse. Det forventes, at puljen vil støtte mellem tre og fem projekter. Realdania har imødekommet projektparternes interessetilkendegivelse, og parterne udarbejder nu en ansøgning om støtte til etableringen af et kvartershus. Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2026, og der forventes svar inden udgangen af 2026.
Brøndby Kommune finansierer ikke byggeriet direkte. Arealudviklingsselskabet for Fremtidens Brøndby Strand P/S, som kommunen ejer 50 pct. af, har dog afsat midler, der kan indgå i finansieringen. Hvis Realdania giver tilsagn om støtte, forelægger forvaltningen en ny politisk sag om projektets videre forløb og de økonomiske og juridiske forhold.
Økonomiske konsekvenser
Forprojektet har haft et samlet budget på 600.000 kr. Realdania har bevilliget 200.000 kr. mens AKF/Sampension, Tranemosegård, PAB og Brøndby Kommune hver har medfinansieret 100.000 kr. Indskud fra Tranemosegård og PAB blev modtaget i 2025 og Brøndby Kommunes andel indgik som del af budget 2025 for Fremtidens Brøndby Strandprojektet. Der søges nu en indtægtsbevilling på 300.000 kr. for at dække medfinansering af forprojektet fra Realdania på 200.000 kr. og AKF/Sampension på 100.000 kr., som forventes modtaget i 2026.
Brøndby Kommunes anlægsramme udgjorde 225 mio. kr. i 2026, opdelt som 274,2 mio. kr. inden for rammen og -49,1 mio. kr. udenfor rammen. Indtægtsbevillingen øger anlægsindtægterne uden for rammen til -49,4 mio. kr. og anlægsrammen reduceres til 224,7 mio. kr.
Konsekvenser for grøn omstilling
Ved den endelige placering og udformning af kvartershuset vil hensynet til projektets CO₂belastning indgå. Parterne ønsker så vidt muligt at bevare og genbruge den eksisterende bygning og supplere med nybyggeri.
Side 2
Beslutning
Indstillingen tiltrædes.
Beslutningshistorik
Teknik- og Planudvalget - 2026-2029, 23.09.2026, Punkt 7 Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget - 2026-2029, 30.09.2026, Punkt 15 Indstillingen anbefales.
Kilde: Brøndby Kommune, Kommunalbestyrelsen -, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.