Besluttet 7. oktober, Kommunalbestyrelsen, Brøndby
Ansøgning af pulje til etablering af frivilligcenter i Brøndby
Social- og Boligstyrelsen udbyder etableringspuljen til opstart af lokale frivilligcentre i 3. kvartal 2026. Forvaltningen vurderer, at et frivilligcenter i Brøndby vil understøtte sociale fællesskaber og borgerinddragelse samt styrke og udvikle lokale sociale foreninger.
Kort fortalt
- Forslaget
- Kommunalbestyrelsen godkender opstart af ansøgningsproces til Social- og
- Der i 2027 gives en tillægsbevilling på 190.000 kr. som kommunal medfinansiering
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. C og O stillede følgende ændringsforslag: Der er for mange modstridende oplysninger i den løbende fremstilling, så C og O vil gerne have sendt den retur til forvaltningen og få en præcis og samlet fremstilling. Lige nu virker det planløst. For ændringsforslaget stemte 6 (C og O). Imod stemte 13 (A, B, Ø og F). Indstillingen tiltrædes med 13 stemmer (A, B, Ø og F) imod 6 stemmer (C og O). Beslutningshistorik Ældre- og Omsorgsudvalget - 2026-2029, 23.09.2026, Punkt 3 Til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at Kommunalbestyrelsen godkender opstart af ansøgningsproces til Social- og
Boligstyrelsens pulje til opstart af frivilligcentre, og
2. at der i 2027 gives en tillægsbevilling på 190.000 kr. som kommunal medfinansiering,
og at der i 2028 gives en tillægsbevilling på 270.000 kr. som kommunal
medfinansiering.
Sagsfremstilling
Hvorfor frivilligcenter i Brøndby?
Brøndby Kommune har et øget fokus på borgerinddragelse i fællesskaber og demokrati,
bl.a. som led i Brøndby 2030-strategien og via det nedsatte §17, 4 udvalg til styrkelse af
demokratiet. Udvalget skal bl.a. drøfte, hvordan flere borgere kan inddrages i
demokratiet, i fællesskaberne og i foreningslivet. Et frivilligcenter kan være en del af
svaret. Social- og Boligstyrelsen udbyder en pulje til etablering af nye frivilligcentre
(ETFRI) med ansøgningsfrist den 6. november 2026.
Side 1
Styrker borgernes adgang til fællesskaber
Erfaringer fra andre kommuner viser, at et frivilligcenter gør det nemmere for borgere at
finde hjælp og støtte i et fællesskab eller en forening. Frivilligcentrene er en veletableret
model til at styrke civilsamfundet, og der er aktuelt 72 centre på landsplan. I Brøndby
vurderes det største potentiale at ligge på socialområdet, hvor et frivilligcenter kan
styrke det frivillige sociale arbejde. Ved at skabe overblik, synlighed og vejvisning kan
centret styrke adgangen til frivillige fællesskaber for alle – uanset alder, social status og
etnicitet.
Styrker lokale samarbejder på tværs
Et frivilligcenter fungerer som lokalt knudepunkt for frivillighed og samarbejder bredt
med foreninger, sociale initiativer, kommunale forvaltninger, frivilligkonsulenter og andre
aktører. Det sker bl.a. via netværk, temadage, dialogmøder og fælles arrangementer,
der øger kendskab, koordination og sammenhæng i indsatserne.
Styrker foreningernes arbejde
Et frivilligcenter kan løfte kvaliteten i lokale foreninger og initiativer ved at tilbyde
rådgivning om rekruttering af frivillige, bestyrelsesarbejde og fundraising (puljer og
fonde). Centret kan også fungere som stedet for rådgivning og støtte til at starte nye
foreninger eller synliggøre eksisterende.
Rammer, organisering og ansøgning
Puljen til opstart af frivilligcenter kan søges af bl.a. kommuner, frivillige foreninger og
selvejende institutioner. Puljeansøger er i den toårige etableringsperiode ansvarlig for
anvendelsen af tilskuddet; herefter overgår det formelle ansvar til frivilligcentret.
Et frivilligcenter organiseres som selvstændig forening eller selvejende institution med
en bredt sammensat bestyrelse af repræsentanter fra foreninger, privatpersoner og
kommunen. Bestyrelsen fastlægger retning og indhold i centrets arbejde. Centret må
ikke være kommunalt ejet, og det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar må efter
etableringsperioden ikke ligge i kommunen.
Undersøge lokal opbakning
Parallelt med den politiske proces vil lokal opbakning blandt foreninger og civilsamfund
blive afdækket. Erfaringer fra andre kommuner viser, at et frivilligcenter kan bidrage til
styrkelse af det lokale foreningsliv. Flere erfaringer indhentes både under
ansøgningsprocessen og efterfølgende. Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe), en
statsligt finansieret paraplyorganisation, der understøtter landets frivilligcentre, står klar
med sparring i forbindelse med hele processen.
Side 2
Økonomiske konsekvenser
Social- og Boligstyrelsens etableringspulje rummer i alt 940.000 kr. i statslig etableringsstøtte
pr. frivilligcenter: 510.000 kr. i første etableringsår og 430.000 kr. i andet. Det forudsætter en
kommunal medfinansiering på minimum 190.000 kr. i første etableringsår og 270.000 kr. i
andet. Medfinansiering kan også bestå af bidrag til lokaleleje og til aflønning af projektleder.
Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvilke lokaler, der skal anvendes til
Frivilligcentret og dermed udgifterne hertil. Fordelingen mellem udgifter til lokaler og
personaletimerne, som er indenfor egen ramme, er endnu ikke afklaret.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 3
Beslutning
C og O stillede følgende ændringsforslag:
Der er for mange modstridende oplysninger i den løbende fremstilling, så C og O vil gerne have
sendt den retur til forvaltningen og få en præcis og samlet fremstilling. Lige nu virker det planløst.
For ændringsforslaget stemte 6 (C og O). Imod stemte 13 (A, B, Ø og F).
Indstillingen tiltrædes med 13 stemmer (A, B, Ø og F) imod 6 stemmer (C og O).
Beslutningshistorik
Ældre- og Omsorgsudvalget - 2026-2029, 23.09.2026, Punkt 3
Til efterretning.
Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget - 2026-2029, 23.09.2026, Punkt 2
Indstillingen anbefales.
Formand: Alexander Bruhn Skjøth (F) stemmer for
Hajg Zanazanian (A) stemmer for
Mona Fedders Prag (Ø) stemmer for
Annette Andersen (O) undlader at stemme
Michael R. Rugaard (C) stemmer imod
Kilde: Brøndby Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 26. Læs den originale sag hos kommunen.