På dagsordenen 21. oktober, Børne- og Skoleudvalget -, Brøndby
Orientering om ankestatistik for 2025
Kommunalbestyrelsen orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for 2025, som vedrører afgørelser inden for social- og beskæftigelsesområdet, som borgeren har klaget over, og som er sendt til Ankestyrelsen til afgørelse. Sagen er sendt til orientering og eventuel drøftelse i Handicaprådet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Orienteringen tages til efterretning.
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget -, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på brondby.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller,
1. at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Baggrund Ankestyrelsen udarbejder årlige statistikker over klager til styrelsen vedrørende kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I Ankestyrelsens benævnelse ”afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet” indgår også afgørelser inden for ældreområdet, hjælpemidler og vedligeholdende træning, det specialiserede område – både børn og voksne - og dagtilbudsområdet mm. I alt indgår der 25 forskellige lovgivninger i Ankestatistikken. I bilag 1 ses alle de omfattende lovgivninger.
Ankestyrelsen kan stadfæste, hjemvise eller ændre/ophæve en påklaget afgørelse.
• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen. • Ændring/ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver
den. • Hjemvisning til fornyet behandling: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger
i en sag, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden, som skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan føre til en anden afgørelse, men det kan også være, at oplysningerne ikke rykker ved det oprindelige resultat, og at kommunen derfor skal træffe den samme afgørelse igen.
Styrelsen kan også afvise at realitetsbehandle en klage, hvis formelle krav ikke er opfyldt – for eksempel hvis klagefristen er overskredet, klageren ikke er klageberettiget eller afgørelsen ikke kan påklages, fordi kommunens afgørelse er endelig.
Ankestatistikken viser også omgørelsesprocenter. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klager, som bliver ændret, ophævet eller hjemvist til fornyet behandling. Omgørelsesprocenten kan derfor også indeholde ankesager, som efter fornyet behandling fører til samme afgørelse som den påklagede afgørelse, jf. ovenfor.
Ankestatistikken offentliggøres på Ankestyrelsens hjemmeside (Talportalen). Dele af statistikken bliver derudover anvendt til Socialministeriets danmarkskort om ankeafgørelser i
Side 1
klagesager på udvalgte dele af socialområdet, som der orienteres om i det næste punkt på dagsordenen (sag nummer 7). På grund af denne tætte kobling er der overlappende indhold i de to punkter.
Hovedtal fra Ankestatistikken
I oversigten nedenfor ses ankestatistikkens hovedtal for Brøndby Kommune i 2025 og 2024, på tværs af de 10 lovgivninger, hvor der er truffet ankeafgørelser disse år. Desuden ses den samlede omgørelsesprocent for disse lovgivninger på landsplan.
Hovedtal fra Ankestatistikken
Realitetsbehandlede
sager
Stadfæstede sager
Ændrede /ophævede
sager
Hjemviste sager
Omgørelsesprocent
Omgørelsesprocent, landsplan
Ankestyrelsen har i 2025 realitetsbehandlet i alt 263 sager, hvoraf 172 blev stadfæstet, 29 blev ændret/ophævet og 62 blev hjemvist. Der er realitetsbehandlet flere sager end i 2024 og også stadfæstet flere sager. Der er en lille stigning i ændrede/ophævede sager, men de udgør relativt en mindre andel af sagerne end i 2024. Flere sager er hjemvist til fornyet behandling.
Omgørelsesprocenten er steget med 2 procentpoint. Det skyldes, at antallet af hjemviste sager er steget. En betydelig del af stigningen vedrører visitation til kompressionsprodukter. På grund af ændret lovgivning og praksis i Ankestyrelsen er der hjemvist et relativt højt antal sager herom til fornyet behandling i kommunen.
I bilag 1 gennemgås statistikken for de enkelte lovområder med bemærkninger fra de afdelinger, der varetager myndighedsopgaven, samt fra Kontrolenheden.
Ankestatistikken på de enkelte lovområder
Til forskel fra tidligere år er det valgt at bygge fremstillingen op omkring lovområder på samme måde som i Ankestyrelsens statistik. I tidligere års sagsfremstillinger indgik en tabel med ankestatisk fordelt på afdelinger i Brøndby Kommune, men dette kompliceres af, at en del af lovområderne er delt mellem flere afdelinger.
Kommunens kontrolenhed indgår i ankesager på flere lovområder, særligt vedrørende aktivloven, dagtilbudsloven og sygedagpengeloven. Kontrolenheden kan i et vist omfang vælge at få afprøvet konkrete sager ved Ankestyrelsen. Det kan for eksempel være i forbindelse med en ny sagstype. Der kan også være et behov for at afklare, om enhedens praksis ligger for langt fra grænsen for, hvornår der kan kræves tilbagebetaling. Sådanne prøvesager bidrager til den samlede omgørelsesprocent, uden at det nødvendigvis er udtryk for en mangelfuld sagsbehandling.
Nedenfor er der en kort omtale af tallene på de lovområder, hvor der er truffet ankeafgørelser i sager fra Brøndby Kommune.
Aktivloven: Det er et meget omfattende lovområde med en del ankeafgørelser. Hovedparten stadfæstes og omgørelsesprocenten var 2025 på 16 procent. Det er et fald i forhold til 2024.
Side 2
Almenboligloven: Der er relativt få afgørelser på området. Omgørelsesprocenten var i 2025 på 29 procent. Der var ingen afgørelser i 2024 og derfor ingen omgørelsesprocent.
Barnets lov: Styrelsen behandlede 22 ankesager i 2025 og omgørelsesprocenten var samlet på 41 procent. Det er en stigning på 3 procentpoint fra året før, men væsentligt under landsgennemsnittet. Stigningen vedrører afgørelser på hjælpemiddelområdet, hvorimod der er et fald i omgørelsesprocenten på de øvrige dele af barnets lov.
Der arbejdes med styrket sagsoplysning og øget inddragelse af barnet, som ankeafgørelserne peger på.
Boligstøtteloven: Der var blot 2 afgørelser i 2025, hvoraf 1 blev stadfæstet og 1 blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Der var ingen afgørelser i 2024.
Dagtilbudsloven: Der var 28 ankeafgørelser i 2025 og 7 i 2024. Omgørelsesprocenten er steget fra 29 procent til 43 procent. Godt halvdelen af ankeafgørelserne i 2025 er i sager om tilbagebetaling af økonomisk fripladstilskud, som er løftet af kontrolenheden.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (fra 2020): Der er relativt få ankeafgørelser og derfor kan omgørelsesprocenten ændre sig forholdsmæssigt meget fra år til år. I 2025 var der 7 sager og omgørelsesprocenten var på 57 procent. Sagerne i 2025 omhandlede fleksjobområdet. Det er et lovgivningsmæssigt kompliceret område, hvor der arbejdes på at etablere en mere specialiseret sagsbehandling i afdelingen.
Lov om højeste, mellemste førtidspension m.fl. Der var blot en enkelt afgørelse i 2025, som blev stadfæstet. Der var ingen afgørelser i 2024.
Lov om social pension Der var 15 afgørelser i 2025, som alle blev stadfæstet. I 2024 var der 8 afgørelser, hvoraf 7 blev stadfæstet.
Serviceloven Der er en stor stigning i afgørelser vedrørende serviceloven, fra 47 i 2024 til 93 i 2025. Omgørelsesprocenten er samlet på 51 procent i 2025 og steget med 3 procentpoint fra 2024.
Stigningen i sagsantal og omgørelsesprocent handler i betydeligt omfang om ændret lovgivning og praksis i Ankestyrelsen på dele af hjælpemiddelområdet, herunder særligt kompressionsprodukter.
På det specialiserede socialområde for voksne er der også kommet flere ankesager, men her er omgørelsesprocenten faldet.
Sygedagpengeloven Der var 31 afgørelser 2025, hvilket er 10 mindre end året før. Omgørelsesprocenten er faldet til 23 procent i 2025 fra 34 procent i 2024. Mange af de påklagede sager i 2025 vedrører §7 om uarbejdsdygtighed, og her er omgørelsesprocenten mere end halveret.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Side 3
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 4
Kilde: Brøndby Kommune, Børne- og Skoleudvalget -, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.