Brøndby
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Brøndby

Budgetopfølgning pr. 31. august 2026, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Det samlede resultat af budgetopfølgning pr. 31. august 2026, og skal godkende de bevillingsmæssige ændringer under udvalget i forbindelse med budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 viser et forventet merforbrug på 2,6 mio. kr. på serviceudgifter.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes
  • Tillægsbevillinger under Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget godkendes jf. notat og
  • Vedhæftede budgetopfølgning på anlæg for Brøndby Kommune godkendes jf. bilag

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller,
1. at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes,
2. at tillægsbevillinger under Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget godkendes jf. notat og
bilag 1,
3. at vedhæftede budgetopfølgning på anlæg for Brøndby Kommune godkendes jf. bilag
2, og
4. at vedhæftede opfølgninger på budgetforligene 2025 og 2026 tages til orientering, jf.
bilag 3 og 4.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgning for Brøndby Kommune
I forbindelse med årets midtvejsregulering er kommunens budget for 2026 tilpasset de
seneste økonomiske forudsætninger og ændringer i lovgivningen, herunder lov- og
cirkulæreprogram samt pris- og lønregulering.
Brøndby Kommunes samlede driftsøkonomi udviser et forventet mindreforbrug på 66,7 mio.
kr. inkl. servicerammepuljen og pulje til reformimplementering.
På serviceudgifterne forventes samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr., som dækker over
både mer- og mindreforbrug på tværs af områder. Merforbruget kan blandt andet henføres til
et stigende aktivitets- og udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde. På
børneområdet forventes ligeledes et merforbrug, særligt på fritvalgsområdet og
specialundervisning. Merforbruget modsvares blandt andet af et mindreforbrug på
dagtilbudsområdet.

Side 1

Kommunens forventede serviceudgifter ligger tæt på servicerammen. Økonomiafdelingen
vurderer, at Brøndby Kommune overholder servicerammen ved årets udgang. Det er derfor
fortsat vigtigt, at der udvises økonomisk tilbageholdenhed i resten af året.
På den øvrige drift forventes et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., som skyldes flere
refusionsindtægter end budgetteret på det specialiserede voksenområde.
På overførselsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 45,0 mio. kr. Mindreforbruget
skyldes primært, at det afsatte udgiftsbudget til Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter
ikke forventes anvendt i indeværende år.
På anlægsområdet viser prognosen et forventet mindreforbrug på 108,0 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes primært forskydninger og forsinkelser i gennemførelsen af en række
anlægsprojekter.

Budgetopfølgning for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Der forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget under Kultur-,
Idræts- og Fritidsudvalget.
Nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser.

Politikområdet: Idræt og Fritid (-2,0)
På det centrale område søges en tillægsbevilling på 50.000 kr. fra Ældre- og
Omsorgsudvalget vedrørende ekstra midler til fritidspasordningen hvilket blev besluttet på
henholdsvis Ældre- og Omsorgsudvalget og Kultur, Idræt og Fritidsudvalget den 23.
september pkt. 4.
Der forventes i 2026 en merudgift til dækning af underskud hos Vestbad. Brøndby
Kommunes andel skønnes at udgøre ca. 2,0 mio. kr. Forvaltningen er i tæt dialog med
Rødovre Kommune om den fremtidige budgettering på området. I forbindelse med
budgetforliget for 2027, er det besluttet at øge tilskuddet til Vestbad.
Det forventes budgetoverholdelse på øvrige budgetområder.

Politikområdet: Kultur (-0,5)
Hos ungdoms- og Musikskolen forventes der et merforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget
skyldes ekstra lønudgifter samt en fratrædelsesordning.
En oversigt over tillægsbevillingerne kan ses i bilag 1.

Anlæg på Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets område
Det samlede korrigerede budget til anlægsområdet på Kultur-, Idræt og Fritidsudvalgets
område udgør 7,7 mio. kr. inden for rammen.

Side 2

Det samlede forventede regnskab udgør 1,0 mio. kr. inden for rammen. Det forventede
regnskab forventes dermed at ligge 6,7 mio. kr. under det korrigerede budget.
Mindreforbruget kan primært henføres til tidsmæssige forskydninger på projektet
omhandlende udskiftning af toplag på kunstgræsbaner, grundet senere opstart af udbud end
forventet, og projektet omhandlende udskiftning af græstæppe, grundet god stand der
udskyder udskiftningsbehovet.
Oversigt over detaljerede statusbeskrivelser på projektniveau, samt ansøgte
tillægsbevillinger fremgår af bilag 2.

Økonomiske konsekvenser
Der forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. på serviceudgifter.
På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 6,7 mio. kr.

Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.

Side 3

Beslutning

Indstillingen anbefales.

Kilde: Brøndby Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.