Brøndby
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Teknik- og Planudvalget -, Brøndby

Beslutning om budgetopfølgning pr. 31. august 2026, Teknik- og Planudvalget

Teknik- og Planudvalget skal orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgning pr. 31. august 2026, og skal godkende de bevillingsmæssige ændringer under udvalget i forbindelse med budgetopfølgningen.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Planudvalget -, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på brondby.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes, 2. at tillægsbevillinger under Teknik- og Planudvalget godkendes jf. notat og bilag 1, 3. at vedhæftede budgetopfølgning på anlæg for Brøndby Kommune godkendes jf. bilag 2, og 4. at vedhæftede opfølgninger på budgetforligene 2025 og 2026 tages til orientering, jf. bilag 3 og 4.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgning for Brøndby Kommune I forbindelse med årets midtvejsregulering er kommunens budget for 2026 tilpasset de seneste økonomiske forudsætninger og ændringer i lovgivningen, herunder lov- og cirkulæreprogram samt pris- og lønregulering.
Brøndby Kommunes samlede driftsøkonomi udviser et forventet mindreforbrug på 66,7 mio. kr. inkl. servicerammepuljen og pulje til reformimplementering.
På serviceudgifterne forventes samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr., som dækker over både mer- og mindreforbrug på tværs af områder. Merforbruget kan blandt andet henføres til et stigende aktivitets- og udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde. På børneområdet forventes ligeledes et merforbrug, særligt på fritvalgsområdet og specialundervisning. Merforbruget modsvares blandt andet af et mindreforbrug på dagtilbudsområdet.
Side 1

Kommunens forventede serviceudgifter ligger tæt på servicerammen. Økonomiafdelingen vurderer, at Brøndby Kommune overholder servicerammen ved årets udgang. Det er derfor fortsat vigtigt, at der udvises økonomisk tilbageholdenhed i resten af året.
På den øvrige drift forventes et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., som skyldes flere refusionsindtægter end budgetteret på det specialiserede voksenområde.
På overførselsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 45,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at det afsatte udgiftsbudget til Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter ikke forventes anvendt i indeværende år.
På anlægsområdet viser prognosen et forventet mindreforbrug på 108,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært forskydninger og forsinkelser i gennemførelsen af en række anlægsprojekter.
Budgetopfølgning for Teknik- og Planudvalget Der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. på serviceudgifter. På overførelsesudgifter forventes budgetoverholdelse. Nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser.
Politikområdet: Teknik og Plan (0,0) Budgettet forventes overholdt.
Politikområdet: Veje (-1,5) Der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr., som kan henføres til højere udgifter end forventet til vintertjeneste. En oversigt over tillægsbevillingerne kan ses i bilag 1.
Anlæg på Teknik- og Planudvalgets område Det samlede korrigerede budget til anlægsområdet på Teknik- og Planudvalgets område udgør 4,8 mio. kr. Heraf 24,6 mio. kr. inden for rammen og -19,8 mio. kr. uden for rammen. Det samlede forventede regnskab udgør -9,7 mio. kr. Heraf 10,1 mio. kr. inden for rammen og -19,8 mio. kr. uden for rammen. Det forventede regnskab forventes dermed at ligge 14,5 mio. kr. under det korrigerede budget. Mindreforbruget kan primært henføres tilbageførelse af bevilling på projektet omhandlende ledningsomflytning i Fremtidens Brøndby Strand, hvor gennemførelse af projektet overgår til HOFOR. Oversigt over detaljerede statusbeskrivelser på projektniveau, samt ansøgte tillægsbevillinger fremgår af bilag 2.
Side 2

Økonomiske konsekvenser
Der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. på serviceudgifter. Der forventes budgetoverholdelse på overførelsesudgifter. På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 14,5 mio. kr.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 3

Kilde: Brøndby Kommune, Teknik- og Planudvalget -, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.