Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 20. august, Klima- og Beredskabsudvalget, Brønderslev

Orientering om Årsrapport 2025 for Nordværk I/S

Sagsforløb: KB Nordværk I/S har fremsendt Årsrapport for 2025. Sagen fremsendes til Klima- og Beredskabsudvalget til orientering.

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Beredskabsudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget norterer sig en kraftig udvikling i medarbejderantallet og beder forvaltningen om at indhente en forklaring herpå.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Nordværk I/S har udarbejdet en årsrapport for 2025, som er fremsendt til ejerkommunerne til orientering. Årsrapport 2025 for Nordværk I/S viser, at selskabet er i en stabil udvikling efter de seneste års samling af affaldsopgaver på tværs af ejerkommunerne, herunder Brønderslev Kommune. 2025 har været præget af konsolidering af organisationen samt fortsat fokus på at realisere gevinster ved fælles drift og stordriftsfordele. Dette har blandt andet medført effektiviseringer og lavere omkostninger gennem fælles udbud og bedre koordinering på tværs af kommunerne. Nordværk I/S varetager i dag en central del af affaldshåndteringen for borgerne og understøtter både drift, service og udvikling på området. Aktivitetsniveauet er højt, og selskabet spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling gennem øget genbrug, genanvendelse og udvikling af nye løsninger. Der er i 2025 vedtaget en ny fælles ejerstrategi, som sætter retningen for samarbejdet mellem ejerkommunerne, herunder Brønderslev Kommune, i de kommende år. Strategien har fokus på effektiv drift, forsyningssikkerhed, bæredygtighed og styrket samarbejde. Samtidig arbejder Nordværk med større udviklingsinitiativer, herunder etablering af Nordjyllands Ressourcepark og udvikling af CO₂-fangst, som forventes at understøtte både klimaindsats og regional udvikling på længere sigt. Samlet set viser årsrapporten, at Nordværk I/S leverer en stabil og effektiv opgaveløsning, samtidig med at selskabet udvikler sig i retning af øget bæredygtighed og fælleskommunal værdiskabelse.
Personalemæssige konsekvenser Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Klima- og Beredskabsudvalget tager Årsrapport 2025 for Nordværk I/S til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget norterer sig en kraftig udvikling i medarbejderantallet og beder forvaltningen om at indhente en forklaring herpå.

Kilde: Brønderslev Kommune, Klima- og Beredskabsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.