Brønderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Byrådet, Brønderslev

Initiativsag: Retssikkerhed for borgerne på socialområdet

Sagsforløb: BY Thomas Krog (F) har fremsendt nedenstående initiativsag. Sagen fremsendes til Byrådet til drøftelse.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Brønderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Bedre retssikkerhed for borgerne – den rigtige afgørelse første gang
Baggrund og begrundelse
Brønderslev Byråd har behandlet Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet
Af de 52 klagesager fra Brønderslev Kommune, som Ankestyrelsen behandlede, blev 26
hjemvist eller ændret. Det svarer til en omgørelsesprocent på 50.
Man kan indvende, at 52 sager er et beskedent antal sammenholdt med de mere end 6.000
afgørelser, kommunen årligt træffer på socialområdet. Men Ankestyrelsens
Handicapsagsbarometer har gennem tre år undersøgt sagsbehandlingen på tre forskellige
områder, også i sager, som borgerne ikke har klaget over. Undersøgelserne viser, at andelen
af fejl i de undersøgte sager, som borgerne ikke har klaget over, er på niveau med andelen i de
påklagede sager. Det understreger, at retssikkerhedsproblemerne ikke er begrænset til de
sager, som ender hos Ankestyrelsen.
Samtidig er det vigtigt at huske, at en klage over en kommunal afgørelse i første omgang
behandles af kommunen selv. Kommunen har dermed mulighed for at genvurdere sagen,
gennemgå borgerens argumenter og rette eventuelle fejl, inden sagen sendes videre til
Ankestyrelsen.
Når Ankestyrelsen efter denne ekstra gennemgang alligevel hjemviser eller ændrer halvdelen
af afgørelserne, er der grund til alvorlig bekymring.
Det handler ikke om at indføre en nulfejlskultur. Der skal være plads til, at mennesker kan begå
fejl, også i en kommunal forvaltning. Men der er forskel på at acceptere, at fejl kan forekomme,
og at acceptere en situation, hvor halvdelen af de påklagede afgørelser fra Brønderslev
Kommune, som Ankestyrelsen behandlede i 2025, ikke lever op til lovgivningens krav.
Udgangspunktet skal være en generelt lovlig administration, hvor borgerne kan have tillid til, at
kommunens afgørelser er korrekte.
Det er særligt vigtigt på socialområdet, hvor afgørelserne ofte har stor betydning for

mennesker, der i forvejen befinder sig i en udsat eller presset situation. Den rigtige afgørelse
skal derfor så vidt muligt træffes første gang.
Det handler ikke om at placere skyld hos den enkelte medarbejder, men om at sikre, at
organisationen lærer af sine fejl, og at de samme fejl ikke gentager sig. Borgerne skal kunne
stole på, at en afgørelse fra Brønderslev Kommune er lovlig – også når de ikke har kræfter
eller overskud til at klage.
Forslag til beslutning
Byrådet beslutter:
1. At styrke retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen på socialområdet, så
borgerne i videst muligt omfang får en korrekt og lovlig afgørelse første gang. Herunder
afdække årsagerne til hjemvisninger og ændringer og omsætte erfaringerne til konkrete
forbedringer af sagsbehandlingen.
2. At sætte som mål, at omgørelsesprocenten på socialområdet i Brønderslev Kommune
inden for to år skal ned under 25 procent.
3. At udviklingen følges løbende og forelægges politisk mindst to gange årligt, herunder
med oplysninger om omgørelsesprocenter, antal sager og de områder, hvor der
konstateres særligt mange eller gentagne fejl.
4. At administrationen udarbejder en konkret handlingsplan, der beskriver, hvordan
kvaliteten og retssikkerheden skal styrkes, og hvordan der følges op på de fastsatte mål.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet drøfter sagen.

Kilde: Brønderslev Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.