På dagsordenen 9. november, Teknisk Udvalg, Brønderslev
Lysregulering i T-kryds Østergade/Industrivej
Sagsforløb: TU Renoveringen af Østergade er igangsat og fortsætter i foråret 2027 med arbejdet ved Tkrydset Østergade/Industrivej. I Budget 2027 er der afsat 0,5 mio. kr. til etablering af ny lysregulering, mens den samlede anlægsudgift forventes at udgøre 1,0 mio. kr.
Trafik og cyklerBudget og økonomi
Steder i sagen: Østergade
Kort fortalt
- Hvem
- Teknisk Udvalg, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på bronderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Renoveringen af etape 1 af Østergade blev igangsat den 19. oktober 2026. I den første del af
anlægsarbejdet udføres arbejdet på den nordlige side af Østergade mellem Industrivej og
Drachmannsgade. Efter vinterperioden fortsætter anlægsarbejdet mod Ålborgvej og igennem
T-krydset Østergade/Industrivej.
I forbindelse med renoveringen af Østergade er der i Budget 2027 afsat 0,5 mio. kr. til delvis
finansiering af en ny lysregulering i T-krydset Østergade/Industrivej. Fagforvaltningen har
estimeret den samlede anlægsudgift til ca. 1,0 mio. kr. Fagforvaltningen har været i dialog med
PM Energi omkring tilpasning af deres overkørsler i forhold til lysreguleringen.
Af hensyn til projektets fremdrift og koordineringen i anlægsarbejdet vurderer fagforvaltningen,
at projekteringen af lysreguleringen bør igangsættes snarest muligt med henblik på etablering i
foråret 2027.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Indstilling
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter at
godkende igangsætning af projektering for lysreguleringen, selvom der kun er bevilget en
delvis finansiering.
Kilde: Brønderslev Kommune, Teknisk Udvalg, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.