Godkendelse af Sundhedsberedskabsplan 2026-2029

Sagsfremstilling

Sundhedsberedskabsplanen er Brønderslev Kommunes værktøj til at sikre borgernes sundhed
i ekstraordinære krisesituationer. Planen beskriver, hvordan kommunen hurtigt kan mobilisere
nødvendige ressourcer og iværksætte relevante indsatser, så kritiske funktioner opretholdes,
og normal drift hurtigst muligt kan genetableres.
Planen skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige beredskabsplanlægning, herunder:
Brønderslev Kommunes generelle beredskabsplan "Plan for fortsat drift"
Brønderslev Kommunes 3-døgnsberedskabsplan for Sundhed og Velfærd
Brønderslev Kommunes tredøgnsberedskab ved strømnedbrud for Børn, Unge og
Beskæftigelse
Sundhedsberedskabsplanen er således gældende for alle ansatte i Brønderslev Kommune,
men har særlig relevans for medarbejdere inden for ældre-, handicap-, psykiatri- og
sundhedsområdet.
Lovgrundlag og krav
Kommunerne er forpligtet til at planlægge og vedligeholde sundhedsberedskabet i henhold til
Sundhedslovens § 210 samt bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet.
Sundhedsberedskabsplanen skal udarbejdes og vedtages én gang i hver valgperiode. I
henhold til bekendtgørelsens § 7, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen indhente
Sundhedsstyrelsens rådgivning forud for den politiske behandling af planen.
Sundhedsberedskabsplanen har været i høring hos Sundhedsstyrelsen, Region Nordjylland,
Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Aalborg Kommune og Jammerbugt Kommune.
De indkomne bemærkninger er gennemgået og vurderet, og relevante kommentarer er
indarbejdet i den vedlagte plan.
Der har desuden været sparring med Nordjyllands Beredskab, særligt i relation til

udarbejdelsen af den Risiko- og Sårbarhedsanalyse, der er indarbejdet i planen.
Planens opbygning
Sundhedsberedskabsplanen er struktureret ud fra Beredskabsstyrelsens seks kerneopgaver
for helhedsorienteret beredskabsplanlægning:
1. Kriseledelse: Organisering, ansvar, rollefordeling og beslutningskompetencer.
2. Aktivering og drift: Procedurer for aktivering af beredskabet og opretholdelse af driften
under kriser.
3. Situationsforståelse, overblik og informationshåndtering: Metoder til indsamling, vurdering
og deling af information.
4. Krisekommunikation: Retningslinjer for intern og ekstern kommunikation, herunder
borger- og mediekontakt.
5. Koordinering af handlinger og ressourcer: Samarbejde med øvrige myndigheder og
relevante aktører.
6. Fortsat drift og genopretning: Sikring af kritiske funktioner og tilbagevenden til normal
drift.
Efter kerneopgaverne følger et afsnit om øvelser, evaluering og introduktion som beskriver,
hvordan planen løbende afprøves, evalueres og formidles til medarbejderne.
I sundhedsberedskabsplanens bilag findes indsatsplaner af kommunens indsats ved følgende
typer af hændelser:
Smitsomme sygdomme
Massevaccinationer
CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive
hændelser)
Psykosocial indsats
Lægemiddelberedskab
Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter
Kapacitetsudvidelse i forhold til fysiske rammer og genhusning
Håndtering af konsekvenser ved ekstremt vejrlig
Håndtering af forsyningssvigt
Genopretning af normal drift
De overstående områder er udvalgt på baggrund af krav fastlagt i lovgivningen eller på
baggrund af en konkret vurdering fra Sundhedsstyrelsen.
Det er samtidig forudsat, at sundhedsberedskabet skal kunne omstille sig til opgaver, der ikke
er beskrevet i sundhedsberedskabsplanen, da listen over opgaver aldrig vil kunne være

udtømmende.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd indstiller, at
1. Byrådet godkender sundhedsberedskabsplanen for 2026-2029.
Beslutning fra Frivilligrådet, den 16. september 2026, punkt 3:
Frivilligrådet bakker op om Sundhedsberedskabsplanen 2026-2029.
Karen Marie Kristensen var fraværende.
Beslutning fra Ældrerådet, den 23. september 2026, punkt 3:
Til efterretning.
Konsulent Lars Holt Kristensen informerede under punktet. Ældrerådet tager til
efterretning, at planen sætter en overordnet strategisk ramme, og at det herefter er op til
de lokale ledere at sikre forankring og lave Action Cards. Ældrerådet finder det positivt, at
organisationen får en fælles forståelse og en evne til at agere i kriser, herunder at man
løbende vil lave øvelser. Ældrerådet hæfter sig særligt ved, at planen tager hensyn til, at
plejehjemmene vil kunne klare sig i 3 døgn i en krisesituation, og at kommunen har et
lager af værnemidler mv.
Ældrerådet bakker op om sundhedsberedskabsplanen til godkendelse i Byrådet.
Finn Krogsgaard, Jonna Raasted og Ole Bøgh Johansen var fraværende.
Beslutning fra Fag MED Sundhed og Velfærd, den 8. september 2026, punkt 4:
Lars Holt Kristensen fra Strategi og Udvikling deltog under punktet og præsenterede
sundhedsberedskabsplanen 2026-2029 samt de overordnede rammer for kommunens
sundhedsberedskab. Planen udarbejdes og godkendes én gang i hver byrådsperiode og
forventes behandlet i Byrådet den 28. oktober 2026.
Under præsentationen blev det bl.a. fremhævet, at sundhedsberedskabsplanen beskriver
de overordnede strategiske rammer for beredskabet, mens de enkelte ledere skal sikre
de lokale beredskabsplaner og actioncards samt medarbejdernes viden herom. De lokale
ledere får således også ansvaret for at udarbejde de lokale actioncards, men den
nærmere proces og tidsplan herfor er endnu ikke fastlagt.
Medarbejdersiden efterspurgte viden om, hvordan den enkelte medarbejder bliver klædt

på til at handle i en krisesituation. Særligt blev der peget på situationer med
forsyningssvigt, hvor eksempelvis strøm, telefoni eller adgang til IT-systemer og transport
ikke er tilgængelige. Medarbejdersiden understregede vigtigheden af, at medarbejderne
ved, hvordan de skal forholde sig, hvis de ikke kan komme i kontakt med ledelse eller
kolleger.
Det blev drøftet, at det kan være vanskeligt at beskrive alle scenarier på forhånd, og at
beredskabsarbejdet derfor også handler om at skabe en fælles forståelse af
handlerummet og styrke organisationens evne til at agere i kriser. Erfaringer fra bl.a.
coronapandemien, ekstremt vejrlig og andre ekstraordinære hændelser kan bruges som
afsæt for dette arbejde.
Der var enighed om, at sundhedsberedskabsplanen er starten på en længere proces,
hvor de mere konkrete arbejdsgange skal beskrives lokalt. I den forbindelse blev det
fremhævet, at der er behov for et særligt fokus på forventningerne til den enkelte
medarbejders ageren i situationer, hvor de sædvanlige kommunikationsveje og
transportmuligheder ikke er tilgængelige.
Marie Bente Andersen og Pia Kornø var fraværende.
Beslutning fra Handicaprådet, den 29. september 2026, punkt 3:
Til efterretning.
Konsulent Lars Holt Kristensen orienterede under punktet.
Handicaprådet støtter op om, at man i tilknytning til sundhedsberedskabsplanen skal
udarbejde lokale Action Cards, hvori der tages hensyn til beboernes særlige behov og
handicap på de enkelte bosteder. Handicaprådet bemærker, at der i
sundhedsberedskabsplanen kunne være et større fokus på cybersikkerhed, som indgår i
det aktuelle trusselsbillede.
Handicaprådet bakker op om Sundhedsberedskabsplanen 2026-2029 til godkendelse i
Byrådet.
Filip Siig (suppleant John Erik Jensen deltog på mødet), Christina Thierry og Pia Kornø
var fraværende.
Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. oktober 2026, punkt 3:
Indstilles godkendt.
Præsentationen vedlægges referatet.
Beslutning fra Social- og Handicapudvalget, den 7. oktober 2026, punkt 3:
Indstilles godkendt.
Præsentationen vedlægges som bilag.

Christina Eilers (Ø) var fraværende.