Besluttet 13. august, By-, Miljø- og Klimaudvalget, Dragør
Beslutning - Strandgade 8 - dispensation til nyt skifertag med kviste og tagvinduer
: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Martin Wood Pedersen (C) rejste spørgsmålet om egen habilitet i sagen. Et enigt udvalg besluttede, at Martin Wood Pedersen var inhabil, hvorefter Martin Wood Pedersen forlod mødelokalet under punktets behandling. Godkendt.
Kort fortalt
- Hvem
- By-, Miljø- og Klimaudvalget, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. : BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Martin Wood Pedersen (C) rejste spørgsmålet om egen habilitet i sagen. Godkendt. Sagsfremstilling: Ejer af Strandgade 8 har den 2. juni 2026 indsendt et revideret forslag til etablering af ét nyt skifertag med to blikkenslagerkviste i tagfladen mod nord samt et 6-stens tagvindue. I tagfladen mod syd etableres 3 styk 9-stens tagvinduer med sprosser og i støbejern. Strandgade 8 er opført i 1892 i rød blank mur med muret kordon- og hovedgesims.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Martin Wood Pedersen (C) rejste spørgsmålet om egen habilitet i sagen.
Et enigt udvalg besluttede, at Martin Wood Pedersen var inhabil, hvorefter Martin Wood Pedersen forlod mødelokalet under punktets behandling.
Godkendt.
Sagsfremstilling: Ejer af Strandgade 8 har den 2. juni 2026 indsendt et revideret forslag til etablering af ét nyt skifertag med to blikkenslagerkviste i tagfladen mod nord samt et 6-stens tagvindue. I tagfladen mod syd etableres 3 styk 9-stens tagvinduer med sprosser og i støbejern.
Strandgade 8 er opført i 1892 i rød blank mur med muret kordon- og hovedgesims. Huset er senere pudset og gulmalet. Den grundmurede bygning er i to etager med skiferklædt heltag. Der er på et tidspunkt tilføjet 6 ovenlys (3 i hver tagflade).
Bebyggelsesprocenten er på 136 %. Ved etablering af de to kviste øges bebyggelsesprocenten til 138%.
Administrationens vurdering: Blikkenslagerkviste er en undtagelsesvis mulighed på huse af yngre dato jf. § 7.9.3. Huset fra 1892 er i Dragør gamle bydel et yngre hus. Kvistene er tilpassede i dialog med ejer dvs. gjort mindre. Det vurderes, at de i det nuværende forslag indgår harmonisk i tagfladen. Der lægges vægt på, at ovenlys fjernes.
3 styk 9-stens tagvinduer i den sydvendte tagflade er en forbedring ift. de nuværende forhold med ovenlys
Love/Regler: Lokalplan 25 for Dragør gamle bydel, bestemmelser ift. dispensationen: § 6.1 Bebyggelsesprocent, § 7.2 Tage generelt, § 7.2.1, Beboelsesbygninger § 7.5 Tagvinduer, § 7.9 Kviste generelt, § 7.9.3 Blikkenslagerkviste
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Sagen er behandlet af Dragør Bevaringsnævn på møde d. 22. juni 2026:
Nævnets udtalelse: Nævnet kan ikke anbefale to kviste i den nordvendte tagflade på det, i Dragør gamle bydelsammenhæng, store hus fra slutningen af 1800-tallet opført i blank, rød mur og senere pudset og malet gult. Dels vil kvistene blive for dominerende i skifertaget, idet tagfladen har en lavere hældning end andre tage i byen og dermed en mindre tagflade at placere kviste i. Dels, og det er der i særlig grad lagt vægt på, er huset på begge sider omgivet af traditionelle små dragørhuse og ikke mindst smalle gader. Kvistene vil således medvirke til, at huset vil fremtræde mere dominerende i gadebilledet og det nære bymiljø, end det i forvejen gør. Nævnet udtrykker desuden bekymring for, om kvistene vil danne præcedens for andre huse. Nævnet anbefaler tre 9-stens vinduer i stedet for de to kviste.
Sagen har været i høring i perioden 30. juni til 22. juli. Der er ikke indkommet høringssvar i perioden, men d. 26/7 har ejer af Vognmandsgade 10 meddelt pr mail, at de er positive overfor projektet.
Relation til politikker: Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES: By-, Miljø- og Klimaudvalget den 13. august 2026.
Kilde: Dragør Kommune, By-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.