Besluttet 13. august, Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, Dragør
Beslutning - Samarbejde med Madkulturen
: ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 1308-2026 Godkendt. Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Trine Søe (C).
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. : ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 1308-2026 Godkendt. Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Trine Søe (C). Sagsfremstilling: Administrationen har, i forlængelse af arbejdet med erhvervsstrategiens indsatsområde om gastronomi og lokale fødevarer, været i dialog med den selvejende institution Madkulturen om et eventuelt kommende samarbejde om at udvikle et projekt, der kan søges om fondsfinansiering til.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: ERHVERVS-, TURISME-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 1308-2026 Godkendt.
Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Trine Søe (C).
Sagsfremstilling: Administrationen har, i forlængelse af arbejdet med erhvervsstrategiens indsatsområde om gastronomi og lokale fødevarer, været i dialog med den selvejende institution Madkulturen om et eventuelt kommende samarbejde om at udvikle et projekt, der kan søges om fondsfinansiering til.
Dragør Kommune har en unik historie som leverandør af friske fødevarer til hovedstaden. I mere end 500 år har den frugtbare jord, hollandske gartnertraditioner og nærheden til København gjort Dragør til en naturlig leverandør af friske råvarer. Med afsæt i denne kulturarv er visionen at genoplive og videreudvikle rollen som Hovedstadens Frugt- og Grøntsagshave. Et moderne og bæredygtigt fødevarelandskab, hvor lokale producenter, virksomheder og uddannelsesinstitutioner samarbejder om at dyrke, forarbejde og distribuere kvalitetsfødevarer til hovedstadsområdet til inspiration for andre.
Dragør skal ikke alene være et lokalt udviklingsprojekt, men et sted hvor Danmark kan afprøve, hvordan et moderne lokalt fødevaresystem kan fungere i praksis.
Visionen er, at Dragør udvikles til et førende center for bæredygtig frugt- og grøntsagsproduktion tæt på storbyen, hvor lokale råvarer dyrkes, forarbejdes og distribueres til borgere, restauranter, kantiner, hoteller og detailhandel i hovedstadsområdet.
Samarbejdet med Madkulturen skal understøtte, at der kan udarbejdes en projektbeskrivelse til indfrielse af visionen, der kan anvendes til brug for ansøgning om fondsmidler.
Madkulturen er en selvejende institution under det tidligere Fødevareministerium, der bl.a. bistår med viden, samarbejder og projekter. Der vil skulle indgås en aftale om samarbejde med Madkulturen. Forvaltningen foreslår, at der indgås en aftale om samarbejde for op til 100.000 kr., som finansieres delvist af midler fra Erhvervsstrategien til lokale fødevarer (restbudget ca.
27.000 kr.) og de resterende af midler afsat til turisme (ca. 73.000 kr.).
Fakta: Dansk frugt og grønt i krise
Ifølge DTU’s nye kostundersøgelse er forbruget af frugt og grønt i Danmark faldet markant. Voksne danskere spiser nu 28 % mindre frugt og grønt end for 10 år siden. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet). Selvforsyningsgraden med frugt og grønt i Danmark er er faldet støt gennem årtier, så det nu kun er ¼ af grøntsagerne, og under 1/10 af vores frugt, der er produceret i Danmark. (Kilde: Madkulturen). Gennemsnitsalderen blandt ejerne af specialiserede grøntsagsbedrifter i Danmark mod er nu på 61,7 år. (Kilde: Danmarks Statistik) Samtidig bliver produktionen af frugt og grønt i Sydeuropa i stadig højere grad påvirket af klimaforandringer. I Europa som helhed er afgrødetabet som følge af voldsomt vejr steget med op til 30 % i løbet af det seneste årti (Kilde: IPCC).
Love/Regler: Ingen bemærkninger.
Økonomi/Personaleforhold: Der omdisponeres 63.000 kr. fra turismemidler til dette arbejde. Midlerne var endnu ikke disponeret konkret til andre turismeindsatser.
Kommunikation/Høring: Ingen bemærkninger.
Relation til politikker: Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES: Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget den 13. august 2026.
Punkt 4: Eventuelt Fraværende: Trine Søe (C)
Kilde: Dragør Kommune, Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.