Besluttet 16. september, Økonomiudvalget, Dragør
Beslutning - 2. behandling af budget 2027 - 2030
: ØKONOMIUDVALGET DEN 16-09-2026 Ad 2 Ændringsforslag fra A+C+V: Det foreslås, at budgetaftalen af 13. september 2026 mellem A+C+F+V, godkendes. Anbefales over for KB. Ad 1 og 3-9 Anbefales over for KB.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Dragør Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. : ØKONOMIUDVALGET DEN 16-09-2026 Ad 2 Ændringsforslag fra A+C+V: Det foreslås, at budgetaftalen af 13. september 2026 mellem A+C+F+V, godkendes. Anbefales over for KB. Ad 1 og 3-9 Anbefales over for KB. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har ved 1. behandlingen af budget 2027-2030 den 27. august 2026 besluttet, at oversende det tekniske budgetforslag for 2027-2030 til 2. behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: ØKONOMIUDVALGET DEN 16-09-2026 Ad 2 Ændringsforslag fra A+C+V: Det foreslås, at budgetaftalen af 13. september 2026 mellem A+C+F+V, godkendes.
Anbefales over for KB.
Ad 1 og 3-9 Anbefales over for KB.
Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har ved 1. behandlingen af budget 2027-2030 den 27. august 2026 besluttet, at oversende det tekniske budgetforslag for 2027-2030 til 2. behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal senest den 15. oktober vedtage et budget for det kommende budgetår med budgetoverslag for de efterfølgende tre år.
Hovedpunkterne i det tekniske budget for 2027-2030 fremgår af tabel 1.
Tabel 1 Mio. kr. i løbende priser
Nettodriftsudgifter
Skatter, tilskud og udligning
Driftsbalancen
Anlægsudgifter
Renter
Skattefinansieret område i alt
Renovation, lån og finansforskydninger
Ændringer i likvide aktiver i alt (Kassevirkning) - = udgift + = indtægt
Det tekniske budgetforslag medfører samlet set en kasseforøgelse i de fire budgetår fra 2027 til 2030 på i alt 95,7 mio. kr. Efter udarbejdelsen af det tekniske budget har det vist sig, at der var en fejl i P/L-reguleringen, jf. mail til kommunalbestyrelsen tirsdag den 8. september.
Det samlede tekniske budgetforslag fremgår af budgetmaterialet for 2027-2030. Budgetmaterialet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside og er ligeledes udleveret til Kommunalbestyrelsen.
Status for Dragør Kommunes tekniske budget 2027 i forhold til KL’s indledningsvis udmeldte sigtepunkt for servicerammen og anlægsrammen for 2027, som angivet i økonomiaftalen mellem KL og regeringen, fremgår af tabel 2 nedenfor. Der er i det tekniske budget ikke indlagt udgifter til en eventuel sanktion for kommunernes samlede overskridelse af service- og/eller anlægsrammen for 2027.
Tabel 2 Mio. kr. Serviceramme Anlægsramme
Teknisk budget 856,2 42,0
Sigtepunkt 873,8 42,5
Difference 17,6 0,5
Budgetforudsætninger Driftsbudgetterne i budgetforslaget for 2027-2030 tager udgangspunkt i overslagsårene i det vedtagne budget 2026-2029 med følgende korrektioner:
Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldinger om skat, tilskud og udligning Tildelingsmodeller ift. den demografiske udvikling Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Statsgaranti for skatter, tilskud og udligning Uændrede skatteprocenter i forhold til 2026 Lov- og cirkulæreprogram Pris- og lønregulering
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatteindtægter eller selvbudgettering Ligesom i alle andre kommuner skal kommunalbestyrelsen beslutte, hvordan Dragør Kommune skal budgettere indtægterne fra indkomstskat, tilskud og udligning i budget 20272030. Der er to muligheder – statsgaranti eller selvbudgettering, og valget kan have store konsekvenser for kommunens indkomstgrundlag.
Administrationen anbefaler at vælge statsgaranti. Beregningerne viser en mulig gevinst på 2,6 mio. kr. ved selvbudgettering, men der er samtidig en risiko for tab. Administrationen vurderer ud fra en samlet betragtning, at denne gevinst ikke opvejer den potentielle risiko, hvorfor statsgaranti anbefales.
Se nærmere uddybning herfor i bilag 2. For at understøtte administrationens vurdering er firmaet Dataproces blevet anmodet om estimater af den forventede effekt for Dragør Kommune ved valg af hhv. statsgaranti og selvbudgettering. Dataproces’ præsentation er vedlagt som bilag 3.
Takster for kommunale ydelser Taksterne for kommunens ydelser i 2027 er vedlagt sagen som bilag 1 til godkendelse.
Enkelte takster udestår, eksempelvis vil taksterne på daginstitutionsområdet beregnes efter budgetvedtagelsen på baggrund af det vedtagne budget. Ligeledes udestår taksterne vedrørende skadedyr og skorstensfejer. Derudover foretages evt. tilpasninger af takster som følge af tiltrådte ændringsforslag til det korrigerede tekniske budget. Endeligt takstark – inkl. på daginstitutionsområdet – indgår som en del af udmøntningssagen og forelægges til politisk beslutning i november.
For de fleste af Dragør kommunes takster er der sket ændringer på mellem 0 og 5 pct., hvilket er tæt på P/L-fremskrivningen. Antallet af takster er på niveau med 2026, men en stor del af bibliotekstaksterne er ændret for at være på linje med den gældende lovgivning på området.
Taksterne på dagtilbudsområdet har tidligere udgjort 25 pct. af driftsudgifterne dog med undtagelse af dagplejen. Fra og med 2027 forventes procentandelen at blive ændret til 21,3 pct. af driftsudgifterne. Taksterne på disse områder vil derfor blive korrigeret ifht. den nye procentandel på baggrund af den endelige budgetbeslutning, og taksterne indgår som en del af udmøntningssagen og forelægges til politisk beslutning i november.
Udviklingsbidrag til regionerne Kommunernes udviklingsbidrag til regionerne udgør et fast årligt beløb pr. indbygger for alle kommuner i den enkelte region. Region Hovedstadens budgetforslag for 2027 indeholder blandt andet forslag om, at kommunernes udviklingsbidrag udgør 131 kr. pr. indbygger, som er på niveau på tidligere år. Udgiften er indarbejdet i det tekniske budget.
Love/Regler: Jf. Styrelseslovens § 37 og 38 forelægger økonomiudvalget forslag til budget for kommunalbestyrelsen, som skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen.
Taksterne på daginstitutionsområdet genberegnes på baggrund af det vedtagne budget 2027, jf. Dagtilbudslovens § 31.
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Budgetforslaget har været sendt i høring med svarfrist den 28. august 2026. Høringssvarene er udsendt til kommunalbestyrelsen, og kan ses på Dragør Kommunes hjemmeside.
Relation til politikker: Dragør Kommunes økonomiske politik.
BESLUTNINGSPROCES: Økonomiudvalget den 16. september 2026. Kommunalbestyrelsen den 24. september 2026.
Kilde: Dragør Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.