Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 12. august, Skole- og Uddannelsesudvalget, Egedal

Muligheder for at etablere mere kapacitet på skoleområdet - orientering

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Skole- og Uddannelsesudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Egedal er en kommune med befolkningstilvækst. Det betyder et stigende elevtal i de
kommende år. Skole- og Uddannelsesudvalget fik i maj 2026 præsenteret elevtalsprognosen
2026, der viser, hvordan elevtallet påvirker skolernes fremtidige kapacitetsbehov. Prognosen
viser, at den maksimale kapacitet, på flere af kommunens skoler, kan blive påvirket på både
kortere og længere sigt. På Boesagerskolen kan udfordringen blive aktuel fra omkring
skoleåret 28/29, mens det stigende elevtal på Ølstykke, Stenløse og Ådal skoler vil kunne få
betydning fra omkring 2032-33 og fremefter.
Prognosen viser, at Ølstykke, Stenløse og Ådal skoler i nogle år kan mangle 1-2 klasselokaler.
Det kan i enkelte skoleår løses ved at planlægge skemaet fleksibelt og midlertidigt anvende
faglokaler som klasselokaler. Hvis elevtallet i de kommende elevtalsprognoser fortsætter med
at stige, kan der på længere sigt blive brug for mere vedvarende løsninger til
kapacitetsudfordringerne.
Politiske handlemuligheder
I bilag 1 præsenteres politiske handlemuligheder, der kan anvendes til at imødegå de
kapacitetsmæssige udfordringer.
De mulige ændringer er:
Udbygge kapaciteten – permanent/midlertidigt.
Nedskalere byudvikling.
Ændre skoledistrikter.
Flytning af Kompetencecenter Smørum fra Balsmoseskolen til andre skoler.
Færre elever fra andre kommuner optages på kommunens skoler.
Klasseloft rykkes tilbage til nationalt niveau.

Understøtte etablering af privatskole i Egedal.

I bilaget beskrives konsekvenser og effekter af ændringerne. Handlemulighederne spænder
økonomisk fra meget omkostningstunge byggerier til mindre administrative og organisatoriske
ændringer.
De nævnte handlemuligheder kræver flere analyser, før det er muligt at beskrive konsekvenser
og effekter mere præcist.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Egedal Kommune, Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.