Kriterier for kommunal boliganvisning - beslutning

Indstilling

Administrationen indstiller, at der træffes beslutning om enten at:

1. Fastholde nuværende kriterier for kommunal anvisning af bolig.

Eller

2. Tilføje kriterie 8 for borgere, der modtager overførselsindkomst og har opsagt
deres nuværende bolig grundet huslejestigning og/eller modtagelse af en lavere
ydelse, f.eks. i forbindelse med kontanthjælpsreformen.

Sagsfremstilling

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede den 11. august 2026 kriterierne for den
kommunale boliganvisning på baggrund af orientering om udviklingen på boliglisten de seneste
4 år (bilag 1). Udvalget havde en politisk drøftelse af muligheder for at udvide med kriterier for
borgere, der grundet særlige omstændigheder i forbindelse med skilsmisse står uden fast
bopæl samt for borgere på overførselsindkomst, der opsiger deres bolig på grund af
væsentlige huslejestigninger efter renovering og/eller modtager en lavere ydelse i forbindelse
med kontanthjælpsreformen.
Administrationen vurderer det vanskeligt at afgrænse, hvornår særlige omstændigheder ved
skilsmisse berettiger til kommunal boliganvisning. Realistisk set vil det primært være borgere
med økonomi til de dyrere boliger, der vil kunne få gavn af kriteriet. Disse borgere vurderes
generelt også til at have mulighed for selv at finde bolig gennem det almindelige boligmarked.
Øvrige borgere med lavere indkomst må forvente en længere ventetid på en passende bolig.
Der er i perioden 2024 til september 2026 ikke modtaget indstillinger fra skilsmisseramte
borgere. Det vurderes derfor, at denne målgruppe oftest er socialt og økonomisk
ressourcestærke, og vil kunne aftage en del af de boliger, kommunen i dag sender retur til
boligselskaberne. Administrationen vurderer derfor ikke, at skilsmisseramte bør indgå som et
selvstændigt kriterium for kommunal boliganvisning. Rådgivning og støtte til egen boligsøgning
vurderes at være den mest hensigtsmæssige indsats for målgruppen. Indsats tilbydes allerede
i dag.

Administrationen har trukket data for en række relevante parametre, der understøtter og
kvalificerer beslutningen om fastholdelse eller udvidelse af kriterier for kommunal
boliganvisning:
Forslag 1: Fastholde nuværende kriterier for kommunal anvisning af bolig
De nuværende kriterier er oplistet i prioriteret rækkefølge ud fra hensynet til borgere med størst
akut behov for bolig og med en øget opmærksomhed på afledte økonomiske konsekvenser.
Den gennemsnitlige ventetid for en anvist bolig er omkring 300 dage og antallet af borgere på
boliglisten er steget fra 34 til 42 det seneste år. Af bilag 2 fremgår oversigt over gældende
kriterier.
Vurdering:
Da den almene boligmasse er uændret, vil en udvidelse af målgruppen medføre længere
ventetid for alle borgere på boliglisten.
Forslag 2: Borgere, der modtager overførselsindkomst og har opsagt deres nuværende bolig
grundet huslejestigning
Renoveringer af ældre almene boliger medfører i nogle tilfælde betydelige huslejestigninger.
Samtidig er ventetiden på en anvist bolig lang. For borgere på kontanthjælp er den
gennemsnitlige ventetid aktuelt 634 dage. Dette uanset hvilke et kriterie, de er indstillet efter.
I 2026 er 18 boliger returneret til boligselskaberne, primært fordi huslejeniveauet ligger på
mellem 10.174 kr. og 12.487 kr. Dette indikerer, at en stigende del af de boliger, kommunen
modtager til anvisning, ligger i et huslejeniveau, som mange borgere på boliglisten ikke har
økonomisk mulighed for at overtage.
I første halvår af 2026 er der anvist fire boliger efter kriterie 7 ( Borgere der af tungtvejende
sociale og/eller psykiske og/eller helbredsmæssige årsager ikke kan bo i nuværende bolig og
har behov for støtte….). Af disse fire boliger er tre af dem ungdomsboliger og en familiebolig,
sidstnævnte er anvist til en børnefamilie, hvor begge forældre er i arbejde. Ventetiden på disse
fire anvisninger var mellem 338 dage og 728 dage. Indstilling efter evt. nyt kriterie 8 må
forvente en længere ventetid.
Vurdering:
Det vil ikke være muligt inden for en almindelig opsigelsesperiode at anvise en passende og
billigere bolig til borgere, der opsiger deres bolig på grund af huslejestigninger eller nedgang i
overførselsindkomst, da den gennemsnitlige husleje for boliger, der tildeles kommunen til
anvisning, vil stige i takt med gennemførelse af renoveringerne, da boligmassen, der sendes til
kommunal anvisning, er et udsnit af de boliger, der fraflyttes. En udvidelse af kriterierne vil
derfor ikke løse det akutte boligbehov og kan samtidig medføre længere ventetider for øvrige
borgere på boliglisten.
Hvis borgeren efter opsigelse står uden bolig, vil nogle kunne benytte herbergstilbud, hvis de
ligger i målgruppen herfor. Øvrige borgere har kommunen ikke lovhjemmel til at hjælpe. Et
ophold på herberg koster op til 2615 kr. i døgnet og vil medføre en øget kommunal udgift.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at fastholde de nuværende kriterier for kommunal boliganvisning;
forslag 1, da antallet af almene boliger, der kan anvendes til kommunal anvisning, er uændret,
vil en udvidelse af målgruppen medføre længere ventetid for alle borgere på boliglisten. En
udvidelse vil derfor ske på bekostning af borgere, der allerede opfylder de gældende kriterier.
For borgere omfattet af forslag 2 vurderes det ikke realistisk at kunne tilbyde en billigere bolig
inden for opsigelsesperioden, blandt andet på grund af de lange ventetider og den
eksisterende prioritering af borgere med større boligbehov. I takt med at de almene boliger
renoveres, forventes huslejeniveauet i de boliger, kommunen modtager til anvisning, at stige.
Det vil begrænse antallet af boliger, som borgere på boliglisten har økonomisk mulighed for at
overtage og dermed forlænge ventetiden på en passende bolig. En udvidelse af kriterierne vil
derfor ikke kunne afhjælpe det akutte boligbehov for borgere, der opsiger deres bolig som følge
af huslejestigninger eller nedgang i overførselsindkomst.
Social og handicap arbejder i dag tæt sammen med Jobcenteret for at hjælpe den enkelte
borger med en helhedsorienteret indsats, så borger kan blive i egen bolig. Administrationen
anbefaler derfor, at der ikke opfordres til, at borgerne opsiger deres nuværende bolig, da det vil
skabe en række vidtgående konsekvenser, som kommunen ikke har mulighed for at hjælpe
med, herunder en risiko for øget søgning mod herberg og dermed yderligere udgiftspres.
Hvis der politisk ønskes en bredere løsning på boligudfordringerne, kan dette indgå i arbejdet
med planstrategien f.eks. gennem fokus på flere almene boliger, mindre boligenheder og en
mere varieret boligsammensætning.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, men det må forventes, at der skal afsættes
flere administrative ressourcer til den kommunale boliganvisning i takt med udvidelse af
kriterier, da antal af indstillinger stiger og opgavevaretagelsen omkring anvisningen bliver mere
omfattende. Ved beslutning af forslag 2 kan der yderligere komme afledte økonomiske
konsekvenser til f.eks. herberg, der giver et yderligere udgiftspres på socialområdet.

Beslutning

Sagen blev sendt tilbage til administrationen med henblik på at vurdere lovligheden af,
om borgere, der selv har opsagt deres bolig, kan udelukkes fra at blive optaget på den
boligsociale liste.