Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Egedal

Mellemkommunale takster for det specialiserede socialområde - beslutning

Administrationen indstiller, at takstoversigten for 2027 godkendes.

Kort fortalt

Hvem
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at takstoversigten for 2027 godkendes.

Sagsfremstilling

Takstoversigten for 2027 indeholder takster for seks udførende tilbud i Egedal Kommune, heraf
2 nye botilbud (Solkrogen og Engbo), som begge forventes taget i brug primo 2027.
På Søvænge, som består at 3 huse justeres udover P/L lidt på takststrukturen, - så der
fremover vil være 1 takst for Vejbo, 1 takst for Bakkebo og 5 takster på Søvænge. Dette gøres
for en bedre udnyttelse af personalet i de to mindre huse.
På Skelhøj er der udover P/L justeret på nattevagtsdækningen, så der fremover er en bedre og
mere jævn udnyttelse.
Beboerne fra Solisttilbuddene på Kirkeengen skal fraflytte tilbuddet primo 2027, da udlejer har
solgt bygningen
Solkrogen og Engbo, som begge forventes indflytningsklar primo 2027 får tildelt selvstændige
budgetter. Disse vil løbende blive tilrettet ved budgetopfølgningerne i 2027, når
indflytningskadencen er kendt. Disse tekniske tilpasninger af budgettet, der foretages på
baggrund af de godkendte takster, har ikke betydning for den samlede budgetramme under
Social og Handicap i 2027.
Rusmiddelteamet er i sommeren 2026 blevet godkendt til flere borgere og til andre
behandlingspakker. Denne pakkestruktur fortsætter i 2027 og er justeret for P/L.
Egedal Ungehus har fået tilpasset personalenormeringen og derudover justeret for P/L.
Fælles for alle takster, undtagen Ungehuset er, at der jævnfør Takstbekendtgørelsen er
indregnet regnskabsresultater fra 2025 i taksterne for 2027. Dette skal gøres når/hvis
regnskabsresultatet afviger med mere end 5%.
Taksterne anvendes til opkrævning hos andre kommuner, der køber pladser/ydelser på de
kommunale tilbud i Egedal Kommune på det specialiserede socialområde.

Taksterne er fastsat ud fra normeringer pr. plads og budget 2027. Takstberegningen sker ud
fra de gennemsnitlige, langsigtede, indirekte og direkte udgifter for tilbuddene i henhold til
”Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud” samt de
styringsaftaler, der er udarbejdet i regi af Kommunernes Kontaktråd (KKR).
Formålet med den eksisterende takststruktur er, at sikre sammenhæng mellem de enkelte
takstkategorier, og at taksterne afspejler de afsatte budgetter for 2027.
Sagens bilag 1 gennemgår takstberegningen på de enkelte tilbud, mens bilag 2 viser
takstoversigten.

Konsekvenser for budgettet
De enkelte takster har betydning for den konkrete sammensætning af budgetterne på de
enkelte tilbud. Derfor er der, som følge af sagen, behov for at lave enkelte tekniske justeringer
af budgettet indenfor social- og handicapområdets samlede budgetramme i 2027.
Omplaceringerne har ingen økonomiske konsekvenser for områdets samlede økonomi eller
serviceudgifter.

Beslutning

Anbefalet.

Kilde: Egedal Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.