Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 18. august, Skole- og Dagtilbudsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Brug af digitale enheder i skolerne

Sagen belyser anvendelsen af digitale enheder i indskolingen. Baggrunden er et ønske fra udvalget om en drøftelse af øget analog undervisning i de yngste klasser.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Skole- og Dagtilbudsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Et flertal i udvalget godkender model B. John Jakobsen (V) undlader at stemme.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget godkender, at der arbejdes
videre med model A eller model B.

Sagsfremstilling

Siden 2012 har skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune haft en 1:1-løsning med Chromebooks i
både indskoling, på mellemtrin og i udskoling. Denne prioritering hænger sammen med
samfundets øgede digitalisering og et politisk fokus på digitale kompetencer som en central del
af elevernes almene dannelse.
Skole- og Dagtilbudsudvalget har bedt om en drøftelse af øget analog undervisning i de yngste
klasser.
Folkeskolelovens formålsparagraf understreger, at skolen skal forberede eleverne til at deltage
i et demokratisk samfund, hvilket i dag også omfatter digitale kompetencer og kritisk forståelse
af teknologi. Samtidig viser både forskning og praksiserfaringer, at særligt de yngste har behov
for sanselig, kropslig og relationel læring.
Der er faglige og didaktiske argumenter både for og imod anvendelse af digitale enheder i
indskolingen. På det grundlag og for at understøtte, at kommunen lever op til sit ansvar i
forhold til Folkeskoleloven og kvalitetsprogrammet, fremlægger forvaltningen to modeller for,
hvordan anvendelsen af digitale enheder i folkeskolen fremadrettet kan se ud.
Skole-IT-Udvalg

Forvaltningen bemærker, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er etableret et Skole-IT-Udvalg
(SITU), hvis formål er at understøtte og rådgive chefen for Opvækst og Læring omkring IT på
skoleområdet, bidrage til fælles udviklingsmål og rammer for IT på skolerne og styrke
samarbejdet og kommunikationen mellem skolerne og IT og Digitalisering.
Udvalget består af leder af fællessekretariatet, leder af og teamleder i IT, pædagogisk ITkonsulent, skoleleder og IT-vejleder for hhv. en stor skole og en landsbyordning.
Modeller

A. Som udgangspunkt er der analog undervisning i indskolingen. Digitale enheder er til
rådighed på skolerne, og anvendes i det omfang det er nødvendigt i forhold til brug af
digitale hjælpemidler, nationale digitale test osv.
B. Skole-IT-Udvalget udarbejder en handlingsplan med didaktiske retningslinjer og fælles
principper for balancen mellem analog og digital undervisning på alle klassetrin.
Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde med skolebestyrelserne og vil blive forelagt
udvalget.
Opmærksomhedspunkter

Forvaltningen bemærker, at der både i Folkeskoleloven og kvalitetsprogrammet og lokalt (bl.a. i
SITU-udvalgets arbejde) ligger forskellige krav og hensyn, som har betydning for omfang og
anvendelse af digitale enheder i skolen. En række af de centrale opmærksomhedspunkter er
oplistet herunder.
Teknologiforståelse

Fra skoleåret 2027/28 integreres teknologiforståelse i dansk, matematik og natur/teknologi
samt som valgfag i udskolingen med fokus på kritisk refleksion og skaberkraft.
Teknologiforståelse skal sikre, at elever på tværs af hele skoleforløbet opnår en bred forståelse
for digitale teknologiers anvendelser og konsekvenser – både i humanistiske og naturfaglige
sammenhænge.
Fagfornyelsen

Nye fagplaner forventes i 2026 og skal implementeres i løbet af skoleåret 2026/27. Med andre
ord er retningen fra Undervisningsministeriet endnu ikke kendt. Det gælder ligeledes for
undervisningsmaterialer i fagene.
Deltagelsesmuligheder - også for elever med forskellige udfordringer, bl.a. dysleksi

IT-hjælpemidler er i dag en integreret del af undervisningen i folkeskolen bl.a. gennem læseog skriveteknologier, der understøtter elever med læsevanskeligheder i deres deltagelse i
undervisningen.
Forvaltningen bemærker, at kommunen siden 2025 har investeret i tilsvarende teknologier til
administrative medarbejdere.
Digitale læremidler giver mulighed for differentiering, da opgaver kan tilpasses den enkelte
elevs niveau. At læremidlerne samtidig er multimodale, betyder, at eleverne kan lære på flere
forskellige måder, f.eks. gennem lyd, billeder, tekst og video, og herigennem vælge den form,
der giver dem de bedste forudsætninger for at forstå stoffet.
Forvaltningen gør opmærksom på, at kommunalbestyrelsen har afsat en årlig pulje til
læseportalen BookBites med henblik på at styrke elevernes læselyst. BookBites giver adgang
til en bred samling af lyd- og e-bøger via Unilogin og anvendes allerede fra 0. klasse. Brugen
øges markant fra 2. klasse, hvor flere elever har opnået grundlæggende læsefærdigheder. De
øvrige digitale læremidler, som Faaborg-Midtfyn Kommune anvender, skal fornyes i 2027.
Test og prøver

Obligatoriske test, prøver og målinger er digitale. Fra skoleåret 2026/27 indføres nationale
færdighedstests i dansk og matematik på 2., 4., 6. og 8. klassetrin samt i dansk på 3. klassetrin
og matematik på 7. klassetrin.
Der gennemføres desuden obligatorisk sprogprøve i 0. klasse og løbende sprogprøver fra 1. til
9. klasse for elever med dansk som andetsprog. Herudover gennemføres en årlig
trivselsmåling for alle elever fra 0. til 9. klasse.

Økonomi

Sagen har på nuværende tidspunkt ingen direkte økonomiske konsekvenser. Såfremt
model A vælges, vil der blive iværksat et arbejde med at omprioritere nogle af midlerne
fra anvendelse af digitale enheder i indskolingen til klassesæt og til indkøb og udvikling af
analoge læremidler samt understøttende undervisningsmaterialer, herunder materialer
der understøtter fagfornyelsen.

Beslutning

Et flertal i udvalget godkender model B.
John Jakobsen (V) undlader at stemme.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Skole- og Dagtilbudsudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.