Besluttet 18. august, Sundheds- og Ældreudvalget, Faaborg-Midtfyn
Økonomisk udmøntning af sundhedsreformen
Der orienteres om den foreløbige økonomiske udmøntning af sundhedsreformen fra 2027 og frem.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Ældreudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Ældreudvalget, Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget samt Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget tager
orienteringen om Økonomisk udmøntning af sundhedsreformen til efterretning.
Sagsfremstilling
Fra 1. januar 2027 overgår en række sundhedsaktiviteter fra kommunerne til regionerne,
herunder akutsygepleje, midlertidige pladser, specialiseret genoptræning, dele af den
avancerede specialiserede genoptræning og specialiserede rehabilitering samt patientrettet
forebyggelse. Samtidig afskaffes den aktivitetsbaserede kommunal medfinansiering af
sundhedsvæsenet (KMF).
Der er usikkerhed om de økonomiske konsekvenser for Faaborg-Midtfyn Kommune og vil
sandsynligvis være det indtil ultimo 2026. Det forventes således, at konsekvenserne for FMK
fra 2027 og frem ikke fuldt ud vil være kendt ved forhandlingerne om budget 2027. Det er
aktuelt oprettet 2 budgetforslag, der relaterer sig til sundhedsreformen, som er vedhæftet som
bilag.
Det er oprettet ét budgetforslag under Sundhed- og Ældreudvalget (SÆU) vedr. KMF, som
svarer til reduktion af det afsatte budget 2027 og frem, da KMF afskaffes.
Der er desuden oprettet ét samlet foreløbigt budgetforslag under Økonomi-, Erhvervs- og
Turismeudvalget som følge af opgaveoverdragelsen til regionen og de økonomiske
usikkerheder, der knytter sig til denne. Forslaget indebærer en samlet reduktion på i alt 39,531
mio. kr. vedrørende både sundhedsfaglige aktiviteter og overhead. Dette svarer til de
foreløbige oplysninger om reduktion af bloktilskuddet til Faaborg-Midtfyn Kommune i 2027 og
frem.
På det foreliggende grundlag vurderes det aktuelt, at der vil være et opgavebortfald for de
sundhedsfaglige aktiviteter i FMK svarende til 33,739 mio. kr.. Heraf vedrører 29,641 mio. kr.
Sundheds- og Ældreudvalget i forhold til akutsygepleje, midlertidige pladser, specialiseret
genoptræning, dele af den avancerede specialiserede genoptræning og samt patientrettet
forebyggelse.
1,182 mio. kr. vedrører Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i forhold til den specialiserede
rehabilitering.
2,916 mio. kr. vedrører Økonomi-, Erhvervs- og Turismeudvalget vedr. midlertidige pladser.
Reduktionen af bloktilskuddet for de sundhedsfaglige aktiviteter forventes at udgøre 36,023
mio. kr., hvorfor der opstår en manko for denne del på 2,284 mio. kr. Denne manko placeres
foreløbig under 09 Administration ØETU under Økonomi-, Erhvervs- og Turismeudvalget til
senere udmøntning.
Derudover er der i aftale om sundhedsreformen politisk fastlagt et overhead på 10 pct.,
svarende til 3,508 mio. kr. for Faaborg-Midtfyn Kommune, som foreløbig ligeledes placeres
under 09 Administration ØETU under Økonomi-, Erhvervs- og Turismeudvalget til senere
udmøntning.
Der er ikke som del af forhandlingen af sundhedsreformen foretaget en opgørelse af, hvad de
10 pct. dækker. Overheaden er et bredt begreb, som typisk omfatter ledelse, administration,
fælles faciliteter og IT. Det betyder, at overheaden ikke afspejler kommunens faktiske udgifter
til overhead i forbindelse med de aktiviteter, der overgår til regionen.
I forbindelse med reformen indføres en overgangsordning i 2027 og 2028 med henblik på at
dæmpe de økonomiske konsekvenser for kommunerne frem mod ny udligningsreform.
Overgangsordningen indebærer, at:
tab og gevinster over 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag fordeles mellem
kommunerne
for Faaborg-Midtfyn Kommune svarer dette til ca. +/- 5,656 mio. kr. (i 2026- priser)
Detaljerne i ordningen er endnu ikke endeligt fastlagt og forventes først udmeldt senere og
inden 15. oktober, som er deadline for vedtagelse af kommunernes budgetter. Hvis
overgangsordningen medfører en budgettilførsel, kan denne anvendes til enten at dække den
resterende manko på de sundhedsfaglige aktiviteter og/eller overhead. Hvis det modsatte er
udfaldet, skal kommunalbestyrelsen tage også tage stilling til dette.
Kommunalbestyrelsen skal dermed sent i 2026 tage stilling til både håndteringen af mankoen
på 2,284 mio. kr. vedrørende de sundhedsfaglige aktiviteter og overheaden på 3,508 mio. kr., i
alt 5,792 mio. kr. Hvis kommunen ikke økonomisk kompenseres i overgangsordningen, kan
dette få betydning for budgetterne bredt set.
Hvis udmeldingen først sker efter 2. behandlingen af budget 2027-2030, vil
kommunalbestyrelsen først efterfølgende skulle tage stilling til udmøntningen. På nuværende
tidspunkt er forventningen således, at der vil være en manko for FMK på 5,792 mio. kr.
(opgavebortfald) +/- 5,656 mio. kr.(overgangsordning). Dette skaber med andre ord en
betydelig usikkerhed svarende til et interval på 0,1 til 11,5 mio. kr. til senere udmøntning.
Økonomi
Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.