På dagsordenen 4. november, Teknik- og Miljøudvalget, Favrskov
Høringssvar til lovforslag om sårbare grundvandsdannende områder (SGO)
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknik- og Miljøudvalget: 1. At ”Høringssvar fra Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune” godkendes og fremsendes til miljøministeriet.
Kort fortalt
- Forslaget
- ”Høringssvar fra Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune” godkendes og
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Favrskov Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på favrskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Vurdering
Der er udarbejdet et politisk høringssvar med Teknik- og Miljøudvalget som afsender
(bilag 1) samt et uddybende høringssvar fra forvaltningen (bilag 2). Høringssvarene
bemærker, at der er en række problemstillinger forbundet med lovforslaget.
Med lovforslaget vil kommunerne ikke have det samlede ansvar for og overblik over
beskyttelsen af grundvandet, og Teknik og Miljø forventer, at det vil blive nødvendigt
med nogen koordinering mellem stat og kommune for at sikre den nødvendige
beskyttelse. Samspillet mellem myndigheder er ikke beskrevet i lovforslaget.
Høringssvaret peger også på, at en fremtidig lovgivning bør sikre, at der er en
sammenhæng mellem grundvandsbeskyttelsen og vandforsyningsplanlægningen. På
den måde sikres kvaliteten af grundvandsressourcen bedst muligt både nu og i
fremtiden - også i områder, som først senere kan blive udnyttet til vandindvinding.
Ligeledes peger høringssvaret på, at der med lovforslaget bør blive taget stilling til
behovet for grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat.
Høringssvaret inddrager også sammenhængen til arealomlægningerne i forbindelse
med grøn trepart, hvor hensynene til grundvandet bør inddrages i beslutningerne om
fremtidens arealanvendelser. Denne opgave ligger også i kommunerne.
Økonomi
Såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form, kan det forventes, at statslige
midler til kommunernes gennemførelse af grundvandsbeskyttelse bortfalder. På
nuværende tidspunkt er omfanget dog uklart.
INDDRAGELSE
Forvaltningen har i fællesskab med en række andre kommuner sendt indledende
høringsbemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL).
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:
1. At ”Høringssvar fra Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune” godkendes og
fremsendes til miljøministeriet.
Kilde: Favrskov Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.