Spring til indholdet
Favrskov
Skift kommune
KøbenhavnFavrskovAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Teknik- og Miljøudvalget, Favrskov

Nedlæggelse af private fællesveje på landet - Katvad Møllevej 1 og Tinningvej 28

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknik- og Miljøudvalget: 1. At den private fællesvej gennem Katvad Møllevej 1 nedlægges som privat fællesvej. 2. At den private fællesvej, der giver adgang til Tinningvej 28, nedlægges som privat fællesvej.

Kort fortalt

Forslaget
  • Den private fællesvej gennem Katvad Møllevej 1 nedlægges som privat
  • Den private fællesvej, der giver adgang til Tinningvej 28, nedlægges som privat
Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Favrskov Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på favrskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Vurdering

Den private fællesvej mellem Katvad Møllevej og Delingen foreslås nedlagt som privat
fællesvej, så vejstrækningen fremover har status som privat vej. De vejberettigede har
allerede i dag forpligtelsen til at afholde udgifterne til drift og vedligeholdelse, idet vejen
har status som privat fællesvej.
Vejen var tidligere offentlig vej, men blev nedklassificeret til privat fællesvej i 1998. Der
blev i 1998 etableret en bom ved Delingen, og vejen har derfor i en længere årrække
alene været åben for motoriseret færdsel til Katvad Møllevej 1. For de vejberettigede er
vejen kun åben for gående og cyklende færdsel i henhold til en afgørelse af 21. januar
1998 (vedlagt).
Sagen er rejst i forbindelse med dialog om den fremtidige vedligeholdelse af broen over
Borre Å. Som led i administrationen af private fælles veje fører Teknik og Miljø tilsyn
med broen, og det er konstateret, at den på sigt vil kræve omfattende
vedligeholdelsesarbejder, som skal bekostes af de vejberettigede. Det bemærkes, at
broen på nuværende tidspunkt er i en god stand.
Teknik og Miljø har på den baggrund vurderet, om vejen fortsat har en trafikal funktion,
der nødvendiggør, at den administreres som privat fællesvej. Hvis vejen nedlægges
som privat fællesvej, vil det fremover være ejeren af vejen og broen, der beslutter, om
broen skal vedligeholdes, udskiftes eller fjernes. Der er ved en gennemgang af
tingbogen ikke konstateret tinglyste rettigheder over vejstrækningen.
Ingen ejendomme eller lodder er afhængige af vejstrækningen som eneste adgang, idet
Katvad Møllevej 1 også har adgang fra Delingen. Teknik og Miljø vurderer derfor, at der
ikke er trafikale hensyn, der begrunder, at vejens status som privat fællesvej
opretholdes.
Ændringen vedrører alene vejens administrative status. Vejen skal fortsat opretholdes
som vej eller sti, og offentlighedens mulighed for at færdes på vejen til fods og på cykel
efter naturbeskyttelsesloven ændres ikke. En eventuel senere ændring eller fysisk
nedlæggelse af vejforløbet vil skulle behandles særskilt efter naturbeskyttelseslovens
regler. Det vejforløb, der nedlægges som privat fællesvej, er vist på bilag.

Der har været gennemført en fire ugers høring. Beboerne på Delingen 2, 4, 6 og 8 har
i fællesskab gjort indsigelse mod ændringen, navnlig med henvisning til skolevej og
risiko for øget trafik på Delingen. Teknik og Miljø vurderer, at indsigelserne ikke giver
grundlag for at opretholde vejen som privat fællesvej, da de vejberettigedes mulighed
for at færdes på vejen til fods og på cykel opretholdes som hidtil, og da Katvad Møllevej
1 allerede i dag har mulighed for at benytte adgangen til Delingen.
Favrskov Kommune har modtaget en matrikulær sag om nedlæggelse af en privat
fællesvej på matr.nr. 20u Norring By, Foldby, som giver adgang til Tinningvej 28.
Vejarealet overføres i forbindelse med sagen til matr.nr. 20a Norring By, Foldby, som
har adressen Tinningvej 28. Sagen medfører, at ejeren af Tinningvej 28 fremover også
ejer adgangsvejen til ejendommen. Det vejforløb, der nedlægges som privat fællesvej,
er vist på bilag.
Teknik og Miljø har undersøgt vejens betydning for de omkringliggende ejendomme.
Det vurderes, at der ikke er vejrettigheder over vejarealet til fordel for andre ejendomme
end den ejendom, som arealet overføres til. Vejen fungerer desuden ikke som
adgangsvej for andre ejendomme.
Sagen har været i høring hos de berørte grundejere i tre uger. Der er ikke modtaget
bemærkninger eller indsigelser.
Teknik og Miljø vurderer på den baggrund, at vejen kan nedlægges som privat fællesvej,
da nedlæggelsen ikke medfører, at nogen ejendom mister sin vejadgang, og da der ikke
er konstateret øvrige private eller offentlige interesser, som taler imod nedlæggelsen.

Økonomi

Der er ingen udgifter forbundet med nedlæggelsen af den private fællesvej gennem
Katvad Møllevej 1 eller den private fællesvej, der giver adgang til Tinningvej 28.
INDDRAGELSE
I sagen om nedlæggelse af den private fællesvej gennem Katvad Møllevej 1 er vejejeren
og de lodsejere, der formodes at have vejret, blevet hørt med en frist på fire uger.
I sagen om nedlæggelse af den private fællesvej, der giver adgang til Tinningvej 28, er
vejejeren og den lodsejer, der formodes at være den eneste vejberettigede, blevet hørt
med en frist på tre uger.
I begge tilfælde er høringen gennemført i henhold til privatvejslovens procedure for
nedlæggelse af private fælles veje.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:

1. At den private fællesvej gennem Katvad Møllevej 1 nedlægges som privat
fællesvej.
2. At den private fællesvej, der giver adgang til Tinningvej 28, nedlægges som privat
fællesvej.

Kilde: Favrskov Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.