Besluttet 18. august, Teknik- og Miljøudvalget, Faxe
Orientering om Flådestyring 2026
Teknik- og Miljøudvalget orienteres om etableringen af et fælles kørselskontor med digital kørselsoptimering samt om status for arbejdet med at optimere kommunens bilpark. Etableringen sker på baggrund af Byrådets beslutning i forbindelse med budget 2023.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget tager orientering om Flådestyring
2026 til efterretning.
Tidligere beslutning
Teknik- og Miljøudvalget den 9. juni 2026, punkt 85:
Udsat til næste møde.
Fraværende: Ingen.
Sagsfremstilling
Flådestyring 2026
Bilparken består i dag af 143 personbiler, 55 varebiler, 3 lastbiler og 16 traktorer.
Formålet med Flådestyringen er at;
optimere antallet og sammensætningen af biltyperne for at mindske driftsomkostningerne
ved kørslen og opnå en mere ensartet bilpark med lavere serviceudgifter.
Flådestyring er startet med at ensarte Hjemme- og sygeplejens biler.
Administrationen har gjort klar til et udbud på 40 el-biler, og med en option på 40
ekstra biler.
Udbud på tjenestebiler, bl.a. i Center for Miljø, Teknik og Service er ensartet.
kontinuerligt sikre den mest hensigtsmæssige placering af bilparken tæt på brugerne fra
de forskellige områder
Flådestyring bruger dagligt ressourcer på at flytte eller hente biler for at sikre det
mest optimale brug af bilparken.
Flådestyring er pt i gang med at kortlægge ladestander-pladser/parkeringspladser til
Hjemme- og sygeplejens el-biler.
digitalisere og opbygge erfaringsdata for kørslen ved at etablere GPS-teknik i alle
køretøjerne for at opnå optimeringsmuligheder
Etablering af GPS i de sidste biler er i gang. Der mangler fortsat installation i ca. 30
% af bilparken.
Maskinparken har ikke GPS installeret i bilen, men i mobiltelefonen.
100 % overblik og erfaring med GPS-data starter først op i efteråret, når hele
adgangen til Fleet-complete (GPS-systemet) tilkøbes og benyttes.
løbende effektivisering og omstilling til eldrevne biler og cykler
effektiviseringen af el-biler kommer først når Flådestyring begynder at få adgang til
data.
Administrationen arbejder på processen for at få en hensigtsmæssig cykel-park op
at køre.
Personalenormering
Flådestyring består af to medarbejdere; En kørselskoordinator og en servicemedarbejder.
Flådestyring er placeret organisatorisk under Park & Vej i Center for Teknik, Miljø og Service.
Kørselskoordinatoren har ansvaret for kørselskontorets samlede drift, udbud og optimering.
Servicemedarbejderen løser først og fremmest praktiske opgaver som vask, rengøring,
vedligehold og placering af biler.
Ved udskiftning og anskaffelser af biler bistås kørselskoordinatoren af kommunens
kontaktperson/udbudskonsulent i den fælles indkøbsenhed.
Der er ikke udpeget en kørselsansvarlige i alle centre med tjenestekørsel. Dette gør at både
koordinatoren og servicemedarbejderen ugentligt finder biler, med mange fejl på, da der
hverken er en proces for vedligehold/fejlmeldinger/indkøb eller en kørselsansvarlig.
For at imødegå disse udfordringer igangsættes der snarest en fælles proces for vedligehold,
fejlmeldinger og indkøb i Flådestyring.
Der er etableret et godt samarbejde med kommunens forsikringsenhed.
Seniorrådets bemærkninger
Seniorrådet påpeger at botilbuddenes og plejehjemmenes biler er af ældre dato, for at sige det
mildt.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Teknik- og Miljøudvalget.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende: Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.