Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

På dagsordenen 23. oktober, Hovedudvalget, Faxe

Beslutning | Hovedudvalgets strategiplan - 20 min

Formanden indstiller, at Hovedudvalget drøfter og godkender Hovedudvalgets strategiplan

Kort fortalt

Hvem
Hovedudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Fredag 23. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet fredag 23. oktober 2026. Du finder dem på faxekommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Hovedudvalget besluttede på mødet den 15. april 2026, at arbejde med følgende fire
fokusområder:
Fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Mere nærvær – mindre fravær
Rekruttering og tilknytning til de stærke arbejdsfællesskaber
Data og opfølgning
Det blev desuden besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med at
tydeliggøre mål og ønskede effekter for hvert fokusområde.
En ambition for strategiplanen er, at den skal ses i sammenhæng med det vi allerede står på,
såsom Ledelsesgrundlag, Grundfortælling, MED-aftale, handleplaner, mv. samt at der skabes
et mere handlingsorienteret dokument.
Arbejdsgruppen har bestået af formanden, sekretæren, HR-organisationskonsulent Line Yde
Søndergaard, samt hovedudvalgsmedlemmerne Stine Baad Clausen, Bente Østrup Olsen og
Lissie Lina Andréa.
Arbejdsgruppens udkast til strategiplan er vedlagt som bilag 1.
Strategiplanen skal skabe en fælles retning på tværs af hele MED-organisationen. Planen skal
ses som Hovedudvalgets styringsredskab for arbejdsmiljøindsatsen, idet den sætter retning,
prioriterer indsatser og danner grundlag for den løbende opfølgning og udvikling af
arbejdsmiljøet på alle niveauer i MED-organisationen.
Strategiplanen er bygget op således, at der er et hvorfor, et hvad og et hvordan, som skal sikre
handling på rette niveau:
Hovedudvalget fastlægger de overordnede strategiske fokusområder og centrale
indsatser.
Centerudvalg og områdeudvalg omsætter den fælles retning til centrenes indsatser.
Lokaludvalg planlægger og gennemfører de konkrete handlinger, der giver mening på
den enkelte arbejdsplads i forhold til løsningen af kerneopgaven.
På den måde skabes en rød tråd fra de overordnede strategiske mål til centrenes og de lokale
indsatser i hverdagen. Resultatet forventes at være en mere anvendelig guide for koordineret
handling på arbejdsmiljømæssige indsatser end tidligere.
Arbejdsgruppen har under udarbejdelsen af den nye strategi vurderet, at strategien med fordel
kan følge en byrådsperiode, idet den lægger sig tæt op ad Byrådets konstitueringsaftale og
ambitionen om at skabe en attraktiv arbejdsplads. Derfor foreslås det, at strategiplanen dækker
perioden 2026 - 2030.

Af hensyn til at sikre strategiplanens fortsatte relevans vil den kunne justeres ved de årlige
strategiske arbejdsmiljødrøftelser. De fire overordnede fokusområder fastholdes i hele
perioden.
Et væsentligt succesparameter for den nye strategi er, at oplevelsen af fælles retning bliver
tydeligere på tværs af MED-organisationen.
Implementeringsplan
Når strategiplanen er godkendt i Hovedudvalget sendes den til alle centerchefer samt TRIOgrupper til orientering.
Herefter sendes strategiplanen til centercheferne med en kort implementeringsvejledning, der
beskriver, hvordan planen kan behandles og implementeres i de enkelte centerudvalg.
Centerudvalgene skal efterfølgende sikre inddragelse af områdeudvalg og lokaludvalg.
Lokaludvalgene skal ligeledes drøfte hvert af de fire fokusområder og koble konkrete
handlinger til fokusområderne med afsæt i den lokale opgaveløsning og arbejdspladsens
behov.
Hvert enkelt centerudvalg og områdeudvalg forventes at drøfte og tage stilling til hvordan de
fire fokusområder kan udmøntes på de respektive lokale MED-udvalg.
HR-organisationskonsulent Line Yde Søndergaard deltager under punktet.

Indstilling

Formanden indstiller, at Hovedudvalget drøfter og godkender Hovedudvalgets strategiplan

Kilde: Faxe Kommune, Hovedudvalget, dagsorden fra mødet fredag 23. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.