På dagsordenen 4. november, Senior- og Sundhedsudvalget, Faxe
Godkendelse af at kvalitetsstandarderne på plejeområdet sendes i høring
Senior- og Sundhedsudvalget skal én gang årligt godkende kvalitetsstandarderne på plejeområdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Senior- og Sundhedsudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på faxekommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Senior- og Sundhedsudvalget godkender, at
kvalitetsstandarder på plejeområdet 2027 sendes i høring.
Sagsfremstilling
Senior- og Sundhedsudvalget godkender én gang årligt kvalitetsstandarderne for personlig og
praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Kvalitetsstandarderne fremgår af bilag 1.
Kvalitetsstandarderne beskriver de enkelte ydelsers indhold, omfang og udførelse. Samtidig
danner de grundlag for at vurdere sammenhængen mellem det politisk fastsatte serviceniveau,
de afsatte ressourcer, de trufne afgørelser og den hjælp, der leveres til borgerne. Målgruppen
er borgere under 67 år samt borgere på 67 år og derover, som endnu ikke er overgået til
helhedsplejeforløb efter ældreloven.
I kvalitetsstandarderne for praktisk hjælp og pleje samt vedligeholdende træning, er der, jf.
Senior- og Sundhedsudvalgets behandling af kvalitetsstandarderne på møde i februar 2026
(pkt. 10) tilføjet, at der tilbydes teknologiske løsninger, hvor det er muligt.
Kvalitetsstandarden for madservice for borger i eget hjem er ændret, da der ikke længere er
krav om, at medarbejderne skal have lovpligtige hygiejnekurser. Fremover er det
virksomhedslederen, der skal sørge for den nødvendige instruktion og uddannelse i
fødevarehygiejne.
Herudover er kvalitetsstandarden for rehabilitering revideret, idet de tidligere afsnit om ophold
på Rehabiliteringscenteret Grøndal er fjernet, da tilbuddet overgår til Region Østdanmark pr. 1.
januar 2027.
Kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg er udgået af kataloget, da forebyggende
hjemmebesøg er omfattet af ældreloven, hvor der ikke skal udarbejdes kvalitetsstandarder.
Derudover er der foretaget mindre redaktionelle ændringer i kvalitetsstandarderne, og alle
ændringer er markeret med gul overstregning.
I kvalitetsstandarden for madservice til borgere i eget hjem er priserne endnu ikke opdateret,
da Ældreministeriet endnu ikke har offentliggjort de gældende takster. Disse vil blive
indarbejdet, når de foreligger.
Kvalitetsstandarderne sendes i høring
Hvis Senior- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling, vil
kvalitetsstandarderne på plejeområdet blive sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.
Senior- og Sundhedsudvalget vil efter endt høringsperiode blive forelagt en ny sag til
godkendelse af de endelige kvalitetsstandarder.
Lovgrundlag
Serviceloven.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Senior- og Sundhedsudvalget.
Kilde: Faxe Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.