På dagsordenen 4. november, Senior- og Sundhedsudvalget, Faxe
Godkendelse af ny samarbejdsaftale med Lysholm Ridecenter for perioden 2027-2029
Faxe Kommune har siden 2015 haft en samarbejdsaftale med Lysholm Ridecenter om levering af vederlagsfri ridefysioterapi til borgere med lægehenvisning. Den nuværende aftale udløber den 31. december 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Senior- og Sundhedsudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på faxekommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Senior- og Sundhedsudvalget godkender ny
samarbejdsaftale med Lysholm Ridecenter for perioden 2027-2029.
Sagsfremstilling
Lysholm Ridecenter leverer vederlagsfri ridefysioterapi efter sundhedsloven § 140, hvori
kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, som har et
lægefagligt behov for genoptræning.
Den nye samarbejdsaftale forenkles og udgiftsloftet fastholdes
Den nye aftale viderefører de overordnede vilkår i den gældende aftale, herunder at Lysholm
Ridecenter skal følge den til enhver tid gældende overenskomst for ridefysioterapi.
Der foretages samtidig følgende ændringer:
Udeblivelsesgebyr fjernes: Bestemmelsen om, at Lysholm Ridecenter særskilt skal
anvende udeblivelsesgebyr, udgår, da udeblivelsesgebyret er reguleret i den gældende
overenskomst, som Lysholm Ridecenter er forpligtet til at følge.
Krav om transparens i afviklede hold fjernes: Kravet om særskilte kvartalsvise
opgørelser over hold og ydelser udgår, da der sker automatisk som en del af den
gældende overenskomst.
Udgiftsloftet fremskrives: Det nuværende udgiftsloft på 650.000 kr. årligt fremskrives
og kan maksimalt udgøre følgende beløb årligt:
Samarbejdsaftalen indgås for en treårig periode: Den indgås for en periode på tre år,
dvs. for perioden 2027-2029. Der er fortsat gensidig fleksibel mulighed for opsigelse.
Ændringerne indebærer således primært en forenkling af aftalen, idet krav, der allerede følger
af den gældende overenskomst, ikke gentages som særskilte kontraktkrav. Samarbejdsaftalen
er vedlagt som bilag 1.
Den videre proces
Ved godkendelse af samarbejdsaftalen indgår Faxe Kommune aftalen med Lysholm
Ridecenter med virkning fra 1. januar 2027.
Administrationen følger løbende udviklingen i aktivitet og udgifter, og orienterer Senior- og
Sundhedsudvalget, hvis udviklingen giver anledning hertil.
Lovgrundlag
Sundhedsloven § 140 a samt gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og
Takstnævn og Danske Fysioterapeuter om ridefysioterapi.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Den nye samarbejdsaftale indebærer et årligt udgiftsloft på 686.000 kr. i 2027, stigende til
704.000 kr. i 2028 og 723.000 kr. i 2029, som følge af den årlige PL-fremskrivning. PLfremskrivningen betyder, at de årlige udgiftslofter fremskrives, så de tager højde for den
forventede løn- og prisudvikling i samfundet.
Budgettet til ridefysioterapi skal tilsvarende fremskrives i aftaleperioden for at kunne
imødekomme den PL-regulerede udgiftsramme. Dette sker som en teknisk korrektion, hvorfor
der ikke er nogen bevillingsmæssige konsekvenser ved at indgå aftalen.
Herudover skal der afholdes udgifter til tilsyn med Lysholm Ridecenter, som finansieres inden
for Senior- og Sundhedsudvalgets ramme.
Sagen afgøres af
Senior- og Sundhedsudvalget.
Kilde: Faxe Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.