Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 18. august, Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget, Fredericia

Orienteringssag: Status gevinstrealisering og afstand til landsgennemsnittet ved. 2. budgetopfølgning

Denne sag orienterer om status på at bringe Fredericia Kommunes beskæftigelsesområde tættere på landsgennemsnittet. Målsætningen bygger på en analyse foretaget af BDO fra 2024. Ved 2. budgetopfølgning er afstanden i 2026 opgjort til 3,48 procentpoint.

Budget og økonomiErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. 1. Taget til efterretning. 2. Taget til efterretning. 3. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Fredericia skal tilnærme sig landsgennemsnittet i forhold til andelen af befolkningen mellem 1666 på offentlige ydelser. Over en årrække skal afstanden reduceres til 1,8 pct. fra landet. Ligeledes skal dette medføre en reduktion i udgifter til området. I nedenstående opgøres først status for afstanden til landsgennemsnittet i 2026 i andelen af befolkningen på offentlige ydelser. Hernæst præsenteres en opgørelse af 2025 ift. den estimerede gevinstrealisering i mio. kr. når årets
resultat korrigeres for landets udvikling. Slutteligt vil baggrunden for gevinsten blive gennemgået.
Status 2026:
På nuværende tidspunkt er Fredericia Kommunes afstand til landet i 2026 (gennemsnit for januar til april) opgjort til 3,48 procentpoint – se også Bilag 1: Opfølgning særlig indsats på baggrund af BDO analysen - 2. BO 2026.
Ved 1. budgetopfølgning var afstanden opgjort til 3,6 procentpoint. Der ses altså forbedring i forhold til 2025, samt 1. budgetopfølgning. Mellem 1. budgetopfølgning og 2. budgetopfølgning

er afstanden til landsgennemsnittet faldet for Dagpenge, Kontanthjælp og Førtidspension, men øget for Sygedagpenge og Fleksjob. Samtidig ses dog af 2. budgetopfølgning (se særskilt sag), at Fredericia forventeligt med årets udgang har reduceret overførselsudgifterne til ydelser med ca. 20 mio. kr. efter midtvejsreguleringen, hvilket dog ikke er nok ift. den budgetlagte reduktion på 35 mio. kr. i 2026.

Udvalget er tidligere (BEHU møde 14. april 2026) blevet orienteret om et muligt behov for at udskyde den planlagte gevinstrealisering med et år, grundet de ændrede rammebetingelser før investeringsarbejdet gik i gang, samt store igangværende tilpasninger i Jobcentret i forhold til beskæftigelsesreformen. På nuværende tidspunkt har forvaltningen med viden opnået i Økonomiaftalen 2027, herunder midtvejsreguleringen, konstateret at dette behov fortsat gør sig gældende.

Af denne grund vurderes der at være behov for at foretage en forskydning af gevinstrealiseringen - både indarbejdet i forbindelse med 3. BO og i budgetlægningen for 20272030.

Opgørelse af 2025:

Med Økonomiaftalen for 2027 foreligger der nu data, som viser udviklingen i udgifterne fra 2024 og til 2025 - både på landsplan og i Fredericia. Regnskabet i 2024 fungerer som det fælles udgangspunkt (baseline), som Fredericia anvender til at måle, om der er opnået gevinster.

Når udviklingen opgøres, tages der højde for, at udgifterne generelt kan været steget eller faldet på landsplan i samme periode. Det giver et mere retvisende billede af, om Fredericia har opnået en bedre udvikling end kommunerne samlet set.

Opgørelsen viser, at Fredericias udgifter har udviklet sig stort set på samme måde som landsgennemsnittet fra 2024 til 2025. Der har derfor ikke været en gevinstrealisering i 2025. Udviklingen mod en stigende afstand til landsgennemsnittet i både udgifter og andelen af
befolkningen på ydelser er dog efter flere år blevet brudt.

Tabel 1 viser udgiftsniveauet i 2024 (baseline), det forventede udgiftsniveauet i 2025 hvis Fredericia havde fulgt landsudviklingen, det faktiske udgiftsniveau i Fredericia i 2025 regnskabet, samt forskellen mellem det forventede og det faktiske, som udgør den estimerede gevinst eller merudgift.

Tabel 1 – Estimeret gevinstrealisering 2025

mio. kr.

Baseline

Gevinstestimering

(årets pris- og lønskøn) Regnskab 2024

Fredericia

Følg Land

Faktisk Gevinst

I alt

Budgetgaranti

Øvrige overførsler

Note til gevinst: - = udgifter reduceret (gevinst) / + = udgifter øget (ingen gevinst)

Baggrund:

I Fredericia Kommunes budget er der indarbejdet gevinster på beskæftigelsesområdet på 20 mio. kr. i 2025, 35 mio. kr. i 2026, 50 mio. kr. i 2027 og 65 mio. kr. i 2028. Gevinsterne er baseret på en analyse fra BDO af beskæftigelsesområdet (BDO-analysen). Indfrielsen af gevinsterne afhænger i høj grad af, at Fredericia Kommune formår at nærme sig landsgennemsnittet i forhold til andelen af befolkningen mellem 16 og 66 år på offentlige ydelser.

I BDO's analyse blev der peget på, at gevinsterne kan opnås ved, at Fredericia Kommune nærmer sig landsgennemsnittet i forhold til andelen af befolkningen mellem 16 og 66 år på offentlige ydelser. Et centralt mål i analysen er, at afstanden til landsgennemsnittet over en årrække skal nedbringes fra 3,2 pct. til 1,8 pct. Herved frigives et økonomisk råderum på 65 mio. kr., idet kommunen nedbringer sin egenfinansiering og får en større andel af udgifterne dækket via skatte- og tilskudsmodellen, da kommunerne under ét kompenseres for udviklingen på overførselsområdet og ikke ud fra den enkelte kommunes udvikling.

Analysen pegede på behovet for at nedbringe antallet af sygemeldte, reducere antallet af tilkendelser til førtidspension samt øge afgangen til job, uddannelse og selvforsørgelse for alle målgrupper – herunder især kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge. Midlet til at opnå dette er investeringer i indsatser, primært i form af medarbejderressourcer, der kan sikre tæt opfølgning og virksomhedsrettede tiltag.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes at være en grundforudsætning at reducere afstanden til landsgennemsnittet, for at nedbringe beskæftigelsesområdets udgifter varigt med 65 mio. kr. En manglende gevinstrealisering vil påvirke likviditeten i Fredericia Kommune.

I 2025 er det estimeret, at der ikke blev hentet nogen af de forudsatte 20 mio. kr., når der korrigeres for den
generelle udvikling for landet.

I 2026 er det forudsat at reducere udgifterne med 35 mio. kr. Resultatet af midtvejsreguleringen og 2. budgetopfølgning giver anledning til nedjustere denne forventning til ca. 20. mio. kr. hvilket vil medføre et kassetræk på 15 mio. kr. i 2026 - tilsvarende gør sig gældende for årene 2027 og 2028.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, på baggrund af den seneste opgørelse af afstanden til landsgennemsnittet, at udviklingen fortsat går den rette vej, men ikke i den hastighed som forudsat i budgetlægningen for 2025-2028. Midtvejsregulering og 2. budgetopfølgning giver igen anledning til at anbefale en forskydning af gevinstrealiseringen med et år, så der forventes hentet 20 mio. kr. i 2026, 35 mio. kr. i 2027, 50 mio. kr. i 2028 og 65 mio. kr. i 2029 og frem.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget, at:
1. Orienteringen om fremdriften på målsætningen om at få Fredericia Kommune til at nærme sig landsgennemsnittet på beskæftigelsesområdet, tages til efterretning
2. Orienteringen om den estimerede opnåede gevinst i 2025 tages til efterretning. 3. Orienteringen om fortsat behov for at forskyde gevinstrealiseringen med et år, tages
til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning. 2. Taget til efterretning. 3. Taget til efterretning.

Kilde: Fredericia Kommune, Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.