Besluttet 20. august, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Fredericia
Beslutningssag: Investering i forebyggelse af skolefravær - Den Sociale Investeringsfond
Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget tog den 4. juni beslutning om at investere midler, som kommunen låner fra Den Sociale Investeringsfond (DSI), til en målrettet indsats, der skal forebygge og mindske skolefravær.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Fredericia Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. 1. Udsat.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Fredericia Kommune er gået i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond, idet fonden har et interessant investeringsprogram "Sammen om mindre skolefravær". Programmet har tre overordnede formål:
at forebygge og reducere begyndende og bekymrende skolefravær blandt børn i folkeskolen at styrke kommunernes faglige, organisatoriske og datamæssige kapacitet til en tidlig, sammenhængende og systematisk indsats at opbygge, dokumentere og dele viden om virksomme forebyggende tilgange på skolefraværsområdet.
Forvaltningen skal i de kommende måneder forberede skolernes deltagelse i programmet fra 2027 og tre år frem. Tre andre kommuner vil også indgå i programmet i samme periode. Der er tale om en investering, hvor skolerne i kommunen, sammen med forvaltningen, har en stor grad af frihed til at lave lokale indsatsplaner for de midler, der investeres. Det helt overordnede fælles mål for DSI og Fredericia Kommune er at bringe andelen af elever med et skolefravær på mellem 10 - 20% ned under 10% over en længere periode.
Udvælgelse af skoler
På baggrund af fraværsdata fra det seneste skoleår, og samtaler om en forstærket fraværsindsatser med alle afdelingsskoleledere, har forvaltningen sammen med distriktsskolelederne udarbejdet et bud på, hvilke af de 12 skoleafdelinger, som midlerne fra DSI investeres i. Udvalget orienteres på mødet om den overordnede indsatsplan, som alle skoleafdelinger forventes at indgå i samt bud på de afdelinger, hvor der laves en investering.
DSIs investering er ikke endeligt beregnet, da dette først sker, når DSI er bekendte med, hvilke skoleafdelinger som skal indgå i investeringsprogrammet. De foreløbige beregninger fra DSI har vist, at hvis alle folkeskoler i Fredericia Kommune deltager, er investeringen på ca. 10 mio. kr.
Den videre proces
DSIs bestyrelse behandler Fredericia Kommunes overordnede indsatsplan på et møde den 10.september. Herefter udarbejder hver af de deltagende skoleafdelinger en indsatsplan sammen med den kommunale projektleder.
I løbet af efteråret vil der blive skrevet endelig kontrakt med DSI i forhold til det beløb som investeres i Fredericias folkeskoler. Der følger nogle enkelte forudsætninger med investeringsaftalen om bl.a. trinvis tilbagebetaling og risikopræmie ift. effekt. Disse forudsætninger blev forelagt udvalget på mødet 4.juni.
Efter kontraktindgåelse med DSI vil der bliver forelagt en sag om fordelingsnøgle ift. tilbagebetaling mellem Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget og Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at en målrettet investering i mere forebyggelse af skolefravær på udvalgte skoler vil betyde, at investeringen sættes ind der, hvor potentialet for mere og bedre forebyggelse er størst.
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, at:
1. Udvalget godkender at den overordnede indsatsplan fremsendes til DSIs bestyrelse.
Beslutning
1. Udsat.
Kilde: Fredericia Kommune, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.