Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. september, Folkeoplysningsrådet, Fredericia

Beslutningssag: Aftenskolen Magnum Opus - Ansøgning om godkendelse til lokaletilskud fra 2026

Folkeoplysningsrådet har tidligere behandlet og afvist Aftenskolen Magnum Opus ansøgning om lokaletilskud op til og med 2025 og udskudt beslutningen om muligt lokaletilskud i 2026 og frem. Folkeoplysningsrådet skal nu tage stilling til et muligt lokaletilskud for 2026 og frem.

Skoler og børn

Steder i sagen: Magnum Opus

Kort fortalt

Hvem
Folkeoplysningsrådet, Fredericia Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Folkeoplysningsrådet drøftede sagen og besluttede at Aftenskolen Magnum Opus bevilges et lokaletilskud som under punkt 2.B, dog med maks. 50.000 kr. i 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Aftenskolen Magnum Opus (AMO) har tidligere søgt om godkendelse til lokaletilskud til deres lokaler på Vejlevej, men er blevet afvist af Folkeoplysningsrådet, fordi de havde indgået en aftale, inden de blev godkend til lokaletilskuddet, og fordi der delvist kunne stilles kommunale lokaler til rådig for nogle af aftenskolens aktiviteter. Foreningens ansøgning og tidligere dagsordenspunkt er vedlagt som bilag (bilag 1 og 2).
Flytningen til lokalerne på Vejlevej har givet aftenskolen mulighed for at vokse og lave flere aftenskolehold, primært i bevægelsesfag, og bedre lokaler, end der hvor AMO tidligere havde timer.
AMO's lokaler på vejlevej:

Efter sidste behandling af AMO's ønske om lokaletilskud d. 14.01.2026 i Folkeoplysningsrådet, har forvaltningen været i dialog med AMO og Fredericia Idrætscenter (FIC) om muligheden for at finde timer/lokaler til AMO i FIC. Efter dialog har FIC vurderet, at de kan stille ca. 10-18 timer pr. uge til rådighed for AMO i egnede lokaler i FIC.
Pt. er AMO og FIC i dialog om et nyindrettet lokale til reformer-træning. Det vil dog være til nye hold i aftenskolen.

AMO er som forening både godkendt som aftenskole og som frivillig forening (SMO). I lokalerne på Vejlevej har AMO for nuværende kun aftenskolehold, og derfor vil lokaletilskuddet skulle beregnes som til en aftenskole.
Økonomiske konsekvenser
På lokaletilskudsområdet for aftenskoleområdet var der i 2024 et overskuddet på ca. 36.000 kr. og i 2025 et overskud på ca. 50.000 kr. Den nuværende ramme til lokaletilskud til aftenskolerne vil derfor ikke kunne dække et fuldt lokaletilskud på ca. 161.000 kr. eller mere, hvis timetallet og udgifterne stiger.
Den mellemkommunale refusion på aftenskoleområdet havde i 2025 et overskud på ca. 211.000 kr. efter udbetaling af merforbrug til aftenskoler med flere timer end forventet, og løft af den samlede ramme til aftenskoleundervisning det kommende år til lovens maksimale støtte. De 211.000 kr. blev efterfølgende udbetalt til mere undervisning i 2026. Midlerne bruges normalt på denne måde. Aftenskolernes ikke forbrugte midler tilbagebetales det efterfølgende år.
Den mellemkommunale refusion giver normalt et overskud, men det er alt andet ikke budgetlagte midler, som det kan være risikabelt at tildele et fast tilskud efter.

Vurdering

Forvaltningen vurderer på den ene side, at det har været meget positivt for AMO, at de har fået nye lokaler. Det har givet dem mulighed for at oprette mange nye hold, og dermed få flere borgere til aftenskoleundervisning.
På den anden side har det været muligt at stille kommunale lokaler til rådighed til nogle af timerne, samtidig med at der er tale om et væsentligt muligt lokaletilskud, hvis tilskuddet ønskes bevilget.
Forvaltningen vurderer, at Folkeoplysningsrådet enten kan godkende et lokaletilskud på eks. 50.000 kr. til AMO's lokaler på Vejlevej, som kan dækkes inden for rammen, eller at de kan afvise lokaletilskuddet med baggrund i, at der er tale om en væsentlig merudgift for kommunen, som rammen til lokaletilskud ikke kan dække. Alternativt skal dele af den mellemkommunale refusion anvendes til lokaletilskud til AMO, efter den normale brug af overskuddet på den mellemkommunale refusion er fordelt.
Hvis rådet ønsker at bevilge et lokaletilskud til AMO kan det også gøres ud fra deres timetal i 2025 på 1350 timer fratrukket 15 timer, der kan dækkes i kommunale lokaler i 40 uger. Det vil give et timetal på 1350-630 = 720 timer årligt. Et lokaletilskud for 2026 ville i så fald være på 75% af 720 timer x KL sats på 164,29 kr. pr. time = 88.717 kr. Manglende midler inden for rammen til lokaletilskud til aftenskoler ville skulle dækkes af den mellemkommunale refusions overskud eller inden for den samlede ramme til lokaletilskud.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Folkeoplysningsrådet tager stilling til om:
1. Aftenskolen Magnum Opus (AMO) ansøgning om lokaletilskud til deres lokaler på Vejlevej i 2026 afvises i det der er tale om en væsentligt merudgift for kommunen til et nyt lejemål.

Eller
2. Aftenskolen Magnum Opus (AMO) bevilges et fast lokaletilskud til lokalerne på Vejlevej i 2026 og ud fra en af nedenstående modeller, herunder timetal og finansieringsområde:
A. Aftenskolen Magnum Opus bevilges lokaletilskud på op til rammen for lokaletilskud er brugt eller maksimalt 160.000 kr.
B. Aftenskolen Magnum Opus bevilges lokaletilskud på op til 1350 timer minus 630 timer, der kan dækkes i kommunale lokaler, svarende til et tilskud på 75% af ((1350-630) timer x gældende KL sats på 164,29 kr. pr. time i 2026) = 88.717 kr. Manglende midler inden for rammen til lokaletilskud til aftenskoler dækkes af den mellemkommunale refusions overskud eller inden for den samlede ramme til lokaletilskud, hvis der ikke er midler nok på den mellemkommunale refusion efter den normale fordeling af midlerne.
C. Aftenskolen Magnum Opus bevilges fuldt lokaletilskud til deres lokaler efter de afholdte undervisningstimer, op til det niveau der kan dækkes af rammen til lokaletilskud til aftenskoler, dernæst af overskud på den mellemkommunale refusion efter den normale fordeling af disse midler og sidst efter den samlede ramme til lokaletilskud.

Beslutning

Folkeoplysningsrådet drøftede sagen og besluttede at Aftenskolen Magnum Opus bevilges et lokaletilskud som under punkt 2.B, dog med maks. 50.000 kr. i 2026.

Kilde: Fredericia Kommune, Folkeoplysningsrådet, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.