Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 1. oktober, Senior- og Sundhedsudvalget, Fredericia

Drøftelsessag: Opfølgning på byrådets temamøde om sundhedsprofilundersøgelsen den 7. september 2026

Senior- og Sundhedsudvalget bedes drøfte perspektiver og input fra byrådets temamøde om sundhedsprofilundersøgelsen.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Senior- og Sundhedsudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Torsdag 1. oktober 2026
Status
Besluttet. 1. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget er tidligere blevet præsenteret for data fra Sundhedsprofilundersøgelsen 2025 på:
Senior- og Sundhedsudvalgets møde den 9. april 2026
Byrådet afholdt den 7. september 2026 et temamøde om sundhedsprofilundersøgelsen. På temamødet blev byrådet præsenteret for udvalgte resultater fra analysen med særligt fokus på tobak og nikotin, kost og bevægelsesvaner. På baggrund af præsentationen drøftede byrådet områder, hvor der kan være særligt behov for politisk opmærksomhed:
Kost og overvægt Der ses en stigende tendens til svær overvægt og usunde kostvaner. Det afspejler en generel national udvikling.
Rygning, tobak og nikotin Færre ryger cigaretter, mens flere unge bruger andre nikotinprodukter, eksempelvis nikotinposer og puff bars.
Alkohol Det generelle alkoholforbrug er faldende, men mange unge drikker fortsat fem eller flere genstande ved samme lejlighed.
Motion I de ældre aldersgrupper er flere blevet fysisk aktive, mens færre har en stillesiddende hverdag.
Mental sundhed Særligt blandt unge kvinder er angst og stress fortsat en udfordring. På flere områder er der dog tegn på, at de seneste års negative udvikling er ved at stabilisere sig.
Borgernes sundhed påvirkes både af nationale og internationale tendenser men også af de rammer, der skabes lokalt. Gennem lokale prioriteringer kan politiske beslutninger være med til at gøre de sunde valg lettere og understøtte, at alle borgere får muligheder for et godt liv.

Rammen for byrådets drøftelse på temamødet var, hvilke strukturelle greb byrådet kunne forestille sig ville have betydning for borgerne i Fredericia Kommune, jf. bilag 1.
Som opfølgning på byrådets drøftelse bedes udvalget, med udgangspunkt i det strukturelle fokus, fortsætte drøftelsen af kommunens sundhedsprofil. Udvalgets drøftelse kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
1. Hvilke drøftelser var byrådet særligt optaget af? 2. Er der konkrete emner, som udvalget ønsker at have et særligt fokus på?
Økonomiske konsekvenser Ingen.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at byrådets temamøde om sundhedsprofilanalysen giver værdifulde perspektiver og input til det videre arbejde med fortsat at udvikle kommunens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Senior- og Sundhedsudvalget, at:
1. Perspektiver og input fra byrådets temamøde den 7. september 2026 drøftes.

Beslutning

1. Drøftet.

Kilde: Fredericia Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.