Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 24. august, Kommunalbestyrelsen 2026-29, Frederiksberg

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Merete Winther Hildebrandt, Claus Wagenblast-Franck og Carina Høedt og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy om partnerskab med ”Cykling uden alder”

Beslutningsforslaget blev oversendt til Ældre- og Sundhedsudvalget. "Baggrund: Et aktivt ældre liv betyder meget, også efter du har fået behov for at bo i plejebolig.

BoligerÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Beslutningsforslaget blev oversendt til Ældre- og Sundhedsudvalget.
"Baggrund:
Et aktivt ældre liv betyder meget, også efter du har fået behov for at bo i plejebolig. Al forskning viser, at det at være fysisk aktiv betyder utrolig meget for både det fysiske og psykiske velvære, og det forbedrer og bevarer ens kognitive evner.
Cykling uden alder har fået en bevilling fra den A. P. Møllerske fond til at styrke deres lokale forankring i flere kommuner, hvilket betyder at de i en periode på 2 år vil kunne tilbyde en partnerskabsaftale med betydelig medfinansiering fra fonden.
Et sådant partnerskab vil betyde, at flere ældre, der bor på plejehjem eller i egen bolig, kan tilbydes adgang til levende og livsbekræftende fællesskaber.
Det skal tilføjes, at Benedictehjemmet allerede på eget initiativ har indgået et samarbejde med dem, og i den forbindelse er der lavet en rekrutteringskampagne, der på nuværende tidspunkt har givet over 100 frivillige.
Det ”cykling uden alder” kan, er:
Ældre borgere, der stadig er aktive og kan cykle, laver et såkaldt ”Pilotfællesskab” Ældre borgere, der ikke kan cykle selv længere, og bor i eget hjem eller på plejehjem, bliver hentet af piloterne og får ture rundt i kommunen, som passagerer på ”Cykling uden alders” Rickshawcykler Det forebygger ensomhed og giver vores ældre medborgere adgang til et levende fællesskab og et aktivt kulturliv
”Cykling uden alder” har på nuværende tidspunkt partnerskaber med flere kommuner, bl.a. Helsingør, Tårnby, Lolland og Rudersdal, og har opbygget en stor erfaring i samarbejde med kommuner.
Forslag:
Hele initiativet om et partnerskab understøtter de ambitioner vi har om at Frederiksberg fortsat skal være en førende cykelby, og bidrager også til vores vision om et værdigt, aktivt og meningsfyldt ældreliv.
Et partnerskab med ”Cykling uden alder” vil kunne styrke fællesskab, livskvalitet og forebygge ensomhed, samtidig med at det bygger videre på kommunens stærke cykelkultur.

Derfor foreslår det konservative folkeparti, at forvaltningen undersøger mulighederne for at indgå et partnerskab, herunder de økonomiske og organisatoriske rammer for et samarbejde.
Vi vurderer det er et meget gunstigt tidspunkt, da der aktuelt er mulighed for medfinansiering gennem den bevilling ”cykling uden alder” har modtaget fra den A.P. Møllerske fond, hvilket kan bidrage til at realisere indsatsen med en begrænset kommunal egenfinansiering."
(Til udvalgsbehandling)

Kilde: Frederiksberg Kommune, Kommunalbestyrelsen 2026-29, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.