Frederikshavn
Skift kommune
KøbenhavnFrederikshavnAlle kommuner

Besluttet 10. august, Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur, Frederikshavn

Orientering om status på arbejdet med Grøn Trepart

Center for Teknik og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur, Frederikshavn Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Afbud fra Thomas Jørgensen (V). I stedet deltog Jens Borup (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den 17. december 2025 principvedtog byrådet omlægningsplanen for Grøn Trepart.
Fokus har indtil nu været på lavbundsindsatsen, da rammerne endnu ikke er afklaret i
forhold til det videre arbejde med natur, skov og grundvand.
Omlægningsplanen peger på 12 skitseprojekter for lavbundsområder, som kan bidrage til
de nationale mål om at udtage kulstofrige lavbundsjorde.
Med principvedtagelsen på plads vil administrationen undersøge områderne nærmere.
Det er frivilligt for lodsejere at deltage, og deltagelse sker med fuld kompensation.
Før et projekt kan sættes i gang, skal der gennemføres en forundersøgelse, som
omfatter:

afdækning af lodsejerinteresse.

en teknisk vurdering af, hvordan projektet kan gennemføres.

Inden da skal kommunen søge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om
tilsagn til økonomisk dækning af forundersøgelser. Kommunen har ikke hidtil haft
mulighed for at søge om tilsagn til forundersøgelser, da den statslige pulje ikke er åben
for ansøgninger. Det forventes, at der åbner en ny ordning med tilhørende pulje og
vejledninger i august.
Prioriteringen af, hvilke af de 12 skitseprojekter, der undersøges først, sker i dialog med
kommunens lokale Mini Trepart, der består af repræsentanter fra landbruget, Danmarks
Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og Forsyningen.
Lodsejere i de udpegede områder bliver orienteret, inden forundersøgelserne går i gang.
Kommunen er i proces med at ansætte en projektmedarbejder i tre år til arbejdet med
lavbundsprojekterne, finansieret af eksterne projektmidler. Det forventes, at der søges
om 2-3 forundersøgelser, når den nye pulje åbner for ansøgninger i august.
Derudover er administrationen aktuelt i dialog med Naturstyrelsen, da styrelsen har
tilbudt at assistere med at gennemføre forundersøgelser af nogle af de øvrige
lavbundsprojekter i Grøn Trepart jf. omlægningsplanen.

Indstilling

Center for Teknik og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.
Afbud fra Thomas Jørgensen (V). I stedet deltog Jens Borup (V).

Bilag

  • 1. Oversigtskort - Skitseprojekter Grøn Trepart (DokumentID: 8846233 - GEO-2025-02793)

Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.