Besluttet 11. august, Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, Frederikshavn
Nye vedtægter for Kulturskolen i Frederikshavn Kommune
Center for Kultur og Borgerservice indstiller, at vedtægter for ”Kulturskolen i Frederikshavn Kommune” godkendes.
Skoler og børnKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Sagen tilbagesendes til fornyet behandling. Afbud fra Tina Kruckow (UP). I stedet deltog Søren Frederiksen (F).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagen vedrører godkendelse af ændrede vedtægter for ”Musikskolen i Frederikshavn
Kommune”.
”Musikskolen i Frederikshavn Kommune” udbyder musikundervisning i henhold til lov om
musik. Det er lovpligtigt for kommunerne at tilbyde musikundervisning for kommunens 025-årige borgere. ”Musikskolen i Frederikshavn Kommune” tilbyder musikundervisning for
alle aldersgrupper i kommunen.
Udover de musikrelaterede aktiviteter udbydes også undervisning i film på ”FilmMaskinen
– Den nordjyske filmskole”.
Med godkendelse af de nye vedtægter samles de to undervisningstilbud organisatorisk
under ”Kulturskolen i Frederikshavn Kommune”.
En kulturskole er en kommunal kultur- og undervisningsinstitution, der giver børn, unge
og voksne mulighed for at udvikle sig gennem kunstneriske og kreative aktiviteter som
musik, film og andre kunstarter. Formålet er at fremme læring, trivsel, dannelse,
kreativitet og fællesskab gennem undervisning, oplevelser og kulturel deltagelse.
De to eksisterende undervisningstilbud vil fortsat blive markedsført overfor borgerne som
henholdsvis ”Musikskolen” og ”Filmmaskinen”.
Administrationen bemærker, at de nye vedtægter skaber et tidssvarende fundament for
den kommunale institution med mulighed for på sigt at kunne tilbyde et bredere
undervisningstilbud med blik for læring, trivsel, fællesskaber og dannelse.
Et flertal af de nordjyske musikskoler er defineret som kulturskoler.
Indstilling
Center for Kultur og Borgerservice indstiller, at vedtægter for ”Kulturskolen i
Frederikshavn Kommune” godkendes.
Beslutning
Sagen tilbagesendes til fornyet behandling.
Afbud fra Tina Kruckow (UP). I stedet deltog Søren Frederiksen (F).
Bilag
- 1. Vedtægter-Kulturskolen-2026 (DokumentID: 8821402 - EMN-2026-02074)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.