Behandlet 12. august, Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, Frederikshavn
Orientering om nye vandtakster for Skærum Vandværk gældende fra 1. august 2026
Center for Teknik og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Godkendt. Afbud fra Thomas Jørgensen (V). I stedet deltog Jens Borup (V).
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ifølge Vandforsyningsloven skal byrådet godkende de private almene vandværkers
takster. Kommunen skal påse, at vandværket har en rimelig økonomi, det vil sige, at
vandværket skal have tilstrækkelige midler til at dække de forventede kommende
udgifter. På den anden side må vandværkerne ikke opbygge en formue, der overstiger
det forventede behov (hvile i sig selv-princippet).
Byrådet besluttede den 29. november 2023, at kompetencen til at godkende taksterne for
de private almene vandværker ligger hos administrationen, med efterfølgende orientering
til fagudvalget.
Vandtaksterne for Skærum Vandværk blev senest godkendt af administrationen den 9.
december 2025. På vandværkets generalforsamling i marts 2026 blev det imidlertid
besluttet, at vandværket skal stå for montering af kontraventiler finansieret af forbrugerne
over en kortere årrække. På den baggrund ønsker vandværket at forhøje det årlige faste
bidrag med virkning fra 1. august 2026, så arbejdet kan igangsættes.
De indstillede takster (angivet ekskl. moms) fremgår af vedlagte bilag, hvori de tidligere
godkendte takster indgår som sammenligningsgrundlag. Administrationens
bemærkninger til vandtaksterne fremgår også af vedlagte bilag.
Administrationen vurderer, at der for det private almene vandværk er sammenhæng
mellem indtægter, formue, planlagte og forventede udgifter og vandværkets stand.
Vurderingen er sket på baggrund af de fremsendte regnskaber og budgetter.
Administrationen har den 16. juni 2026 godkendt taksterne, der er gældende fra den 1.
august til den 31. december 2026.
Indstilling
Center for Teknik og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutninger:
Godkendt.
Afbud fra Thomas Jørgensen (V). I stedet deltog Jens Borup (V).
Bilag
- 1. Vandtakster gældende fra 1. august 2026 (DokumentID: 8805501 - GEO-2026-02151)
- 2. CTM's bemærkninger til vandtaksterne (DokumentID: 8805524 - GEO-2026-02151)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.