Behandlet 26. august, Frederikshavn Byråd, Frederikshavn
Nedsættelse af Advisory Board som erstatning for Det Lokale Arbejdsmarkedsråd
Jobcenter Frederikshavn indstiller, at etablering af et Arbejdsmarked Advisory Board, som erstatning for Det Lokale Arbejdsmarkedsråd godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Frederikshavn Byråd, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På temamøde i udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse den 14. april
2026 samt temamøde i Det Lokale Arbejdsråd den 8. juni 2026, har udvalget drøftet
rammerne for etablering af et nyt forum som erstatning for Det Lokale Arbejdsråd med
effekt fra 2. halvår 2026.
Det er drøftet at etablere et ”Arbejdsmarked Advisory Board” med deltagelse af relevante
aktører indenfor udvalgets område.
Formålet med Advisory Boardet er at tilføre det politiske udvalg et kvalificeret og
praksisnært blik på aktuelle udfordringer, muligheder og strategiske valg på
beskæftigelsesområdet. Målet er at bidrage til udviklingen af et stærkt og bæredygtigt
arbejdsudbud i kommunen.
Advisory Boardet skal understøtte ved at:
Tilføre viden og perspektiver fra virksomheder, uddannelsesaktører og faglige
organisationer
Give input til strategiske retninger og prioriteringer
Skabe øget fælles forståelse på tværs af aktører
Udfolde centrale dilemmaer og bidrage til afvejning af indsatser
Identificere handlingsmuligheder, herunder realistiske, innovative og effektive
løsninger
Arbejdsudbuddet anskues bredt og inkluderende på tværs af f.eks. etnicitet, køn og alder.
Advisory Boardets arbejde vil derfor også omfatte perspektiver på international
arbejdskraft bredt set, og dermed favne beskæftigelsesmæssige perspektiver fra det
tidligere Integrationsråd.
Advisory Boardet sammensættes efter et kompetence- og profilprincip. Medlemmerne
udpeges personligt, og der anvendes ikke suppleanter.
Boardet foreslås sammensat af:
Medlemmer af det relevante politiske udvalg
Borgmester
Repræsentanter fra erhvervslivet (op til 8 personer)
Repræsentanter fra offentlige institutioner (op til 2 personer)
Repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner (op til 4 personer)
Øvrige eksperter kan deltage ad hoc efter invitation
Det samlede deltagerantal anbefales at være op til ca. 20 personer. Dette for at sikre
bred repræsentation af perspektiver på møderne og samtidig sikre plads til dialoger i
fælles forum.
Advisory Boardet arbejder med afsæt i et kommissorium og fungerer som et rådgivende
organ uden beslutningskompetence eller økonomisk ramme, men bidrager med input til
det politiske niveau.
Boardet nedsættes for en 2-årig periode med en midtvejsevaluering efter det første år.
Formandskabet består af formanden for det politiske udvalg samt to medlemmer af
Advisory Boardet (henholdsvis en repræsentant fra erhvervslivet og en fra
uddannelsesområdet).
Der afholdes 2-3 årlige møder af ca. to timers varighed (f.eks. januar, maj/juni og
oktober). Møderne tilrettelægges med fokus på:
Temaoplæg
Dialogbaserede drøftelser
Opsamling og evaluering af centrale pointer
Sekretariatsbetjeningen varetages af administrationen.
Samlet set vurderes det, at etableringen af et Arbejdsmarked Advisory Board som
erstatning for Det Lokale Arbejdsråd, vil styrke samspillet mellem udvalget og
arbejdsmarkedets parter og give et bedre politisk beslutningsgrundlag på
beskæftigelsesområdet.
Indstilling
Jobcenter Frederikshavn indstiller, at etablering af et Arbejdsmarked Advisory Board,
som erstatning for Det Lokale Arbejdsmarkedsråd godkendes.
Behandling i Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse 11. august 2026
Anbefales med følgende ændringsforslag:
Advisory boardet suppleres med 4 repræsentanter fra de faglige organisationer (Metal,
3F, FOA og HK).
Afbud fra Almina Nikontovic (F). I stedet deltog Søren Visti (F).
Beslutninger:
Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelses anbefaling godkendt.
Kilde: Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Byråd, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.